Symptomerne kan være
Behandling
Hjertet består af fire kamre, to forkamre (atrier) og to hjertekamre (ventrikler). I højre forkammer befinder sinusknuden sig.
Sinusknuden er hjertets egen "pacemaker". Den udløser elektriske signaler kaldet impulser. Disse impulser breder sig i hjertet gennem et elektrisk ledningsnet og delvist direkte gennem muskulaturen. Impulserne kommer ca. 60-70 gange pr. minut, når vi er i hvile. En sådan elektrisk impuls får hjertet til at trække sig sammen og pumpe blod ud i blodomløbet.
Sinusknuden sørger for, at hjerterytmen er stabil. Når der er behov for det, kan sinusknuden øge hjertefrekvensen og dermed pulsen, som for eksempel hvis du anstrenger dig fysisk.
Syg sinusknude-syndrom er egentlig et samlenavn for flere tilstande, hvor sinusknuden ikke fungerer, som den skal. Det kan føre til, at din hjertefrekvens (pulsen) kan blive både for langsom og for hurtig.
Symptomerne på syg-sinus-syndrom er, at du kan føle dig træt og mat. Du bliver måske lettere forpustet, end du plejer.
Svimmelhed kan være et generende symptom. Nogle gange kan det føles som om, du er lige ved at besvime, eller du måske ligefrem besvimer. Måske har du indimellem hurtig eller hård hjertebanken.
Eksempler på mulige symptomer ved syg-sinus-syndrom:
Nogle mennesker med syg-sinus-syndrom mærker ikke noget til det, og tilstanden bliver derfor opdaget helt tilfældigt. Andre kan have symptomer, som kommer og går.
Hvis du har symptomerne nævnt ovenfor, bør du søge læge. Det er særligt vigtigt, hvis du har haft en besvimelse.
Elektrokardiogram bruges til at stille diagnosen syg-sinus-syndrom.
Den vigtigste undersøgelse er EKG, et elektrokardiogram. EKG'et viser hjertets elektriske rytme. Det kan bruges til at påvise de rytmeforstyrrelser, som er typiske for syg-sinus-syndrom.
Ofte er det dog sådan, at rytmeforstyrrelserne kun kommer af og til. Så man skal være heldig for at opfange det på et ekg. For at fange en evt. rytmeforstyrrelse er det derfor ofte nødvendigt at få påsat noget udstyr, som registrerer din hjerterytme over 24 timer eller længere, og gemmer rytmen til nærmere analyse. Her sættes elektroder med ledninger på huden på overkroppen og kan aflæse hjertets elektriske signaler. Disse videresendes til en lille optager, der typisk kan placeres på brystkassen. Det kan blive nødvendigt at indoperere en lille føler og optageboks under huden, hvis det er nødvendigt med overvågning over længere tid (flere uger eller måneder/år). Boksen kan aflæses udefra ligesom en pacemaker.
Du vil blive bedt om at skrive tidspunktet(-erne) ned for, hvornår du eventuelt får anfald med ubehag eller uroligt hjerte, imens du bærer den lille båndoptager. Derved kan lægerne se, om dine symptomer falder sammen med eventuelle rytmeforstyrrelser på båndoptagelsen.
Der kan være andre medicinske årsager til syg-sinus-knude. Det er derfor vigtigt, at du bliver undersøgt grundigt.
Nej, men der findes sjældne arvelige sygdomme, der kan udvikle syg-sinus-syndrom.
En del mennesker med syg-sinus-syndrom har gavn af at få indsat en pacemaker. En pacemaker består af et lille batteri og en eller to elektroder (ledninger). Ledningerne føres via blodåren til hjertekammeret. De bliver koblet sammen med et batteri, som indopereres under huden på din brystkasse, oftest på venstre side.
Pacemakeren overvåger hjerterytmen og afgiver elektriske signaler, som stimulerer hjertet til at slå regelmæssigt og med en passende hastighed (puls), hvis din egen puls er for langsom.
Det kan også være nødvendigt at give dig medicin ved siden af pacemakeren, hvis dit hjerte i perioder slår for hurtigt.
Lægen vil lave en grundig gennemgang af al den medicin, som du er i behandling med. Det skyldes, at enkelte typer medicin virker uhensigtsmæssigt, hvis man har syg-sinus-syndrom. Nogle gange kan det være nok at nedsætte dosis eller ophøre med noget af din medicin, andre gange må man holde pause med medicinen indtil du har fået en pacemaker, hvorefter du kan genoptage den medicinske behandling.
Hos nogle med uregelmæssig hjerterytme er der en risiko for at danne blodpropper inde i hjerterummene (typisk hjerteforkamrene). Disse kan løsrive sig og forårsage blodpropper i kroppen, i værste fald som slagtilfælde. Hvis der er risiko for en sådan situation, vil lægen overveje og diskutere med dig, om du bør have blodfortyndende medicin (antikoagulation) for at beskytte dig mod blodpropper.
Syg-sinus-syndrom kan man ikke selv påvirke eller forhindre. Hvis hjertet har en tendens til at arbejde for langsomt, og du er generet af det, vil en pacemaker være nødvendig.
Da der er en del medicin, som kan påvirke hjerterytmen, er det vigtigt, at du ikke tager noget medicin uden at have diskuteret det med din læge. Det gælder også naturmedicin.
Du skal kontakte din egen læge ved svær svimmelhed og ved besvimelser.
Lægen kan undersøge dig med EKG og ofte suppleret med langtidsregistrering af dit EKG. Lægen vil gennemgå din medicin og eventuelle naturmedicin for at sikre, at du ikke får medicin, der kan påvirke sinusknuden.
Langtidsudsigterne er gode, men hænger sammen med, om du fejler andet ved dit hjerte.
Syg-sinus-syndrom er generelt ikke farligt, men man kan komme til skade, hvis man falder ved besvimelser. Man skal kontakte sin læge ved svær svimmelhed og uventede besvimelser.
Nej, hvis man har fået påvist tilstanden, har man det, men mange mærker intet til det.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
