Forhøjet blodtryk (hypertension) betyder, at trykket i kroppens pulsårer er højere end det, der defineres som normalt.
Højt blodtryk belaster dit hjerte og kredsløb og giver en risiko for, at du udvikler f.eks. apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning) og hjerteinfarkt (blodprop i hjertet).
Blodtrykket angives med to tal adskilt af en skråstreg:
Et blodtryk på 150/90 betyder altså, at blodtrykket for hvert hjerteslag svinger mellem 150 og 90. Blodtrykket angives i en måleenhed, der kaldes millimeter kviksølv (mmHg), fordi blodtrykket tidligere blev målt med et kviksølvapparat. I dag bruges oftere elektroniske apparater til at måle blodtrykket.
Blodtrykket er forhøjet, når det:
Forhøjet blodtryk giver typisk ingen symptomer, før der eventuelt er opstået varige skader. Nogle får let hovedpine, mild svimmelhed og hyppigt næseblod. Andre kan have hjertebanken og opleve, at de bliver forpustede, når de anstrenger sig fysisk.
Nogle få personer har forhøjet blodtryk på grund af en anden sygdom og kan have andre symptomer. Disse symptomer afhænger af, hvilken anden sygdom de har. Hvis du har meget højt blodtryk, kan du:
Dette er dog meget sjældent.
Højt blodtryk er typisk ikke nogen akut tilstand. Du kan som regel have højt blodtryk i flere år, før der opstår problemer. Hvis det høje blodtryk ikke bliver opdaget og behandlet, kan det med tiden medføre varige skader i hjertet og blodkar. Disse skader kan opstå i forskellige organer, men oftest i hjerte, hjerne og nyrer.
Hjertet skal trække sig kraftigt sammen ved hvert eneste hjerteslag, hvis du har forhøjet blodtryk. Dette er et stort ekstraarbejde, som efterhånden kan give forstørret hjerte. I nogle tilfælde bliver hjertets funktion dårligere og dårligere.
Der kan så opstå hjertesvigt, hvor hjertet har svært ved at pumpe nok blod ud i kroppen. Blodet hober sig så op i lungerne og giver vand i lungerne.
Symptomerne på hjertesvigt er:
Vedvarende højt blodtryk giver skade på pulsårernes vægge. Højt blodtryk giver en stor risiko for åreforkalkning (aterosklerose), hvor der aflejres kolesterol, andre blodfedtstoffer og kalk i pulsårernes vægge.
Åreforkalkning kan give indsnævringer i pulsårerne og mindske mængden af blod, der kan løbe igennem pulsårerne. Resultatet bliver, at kroppens væv og organer ikke får nok ilt, og det kan blandt andet give angina pectoris (hjertekrampe) og blodprop i hjertet.
Ved hjertekrampe (angina pectoris) mærker du en klemmende, snørende smerte i brystet. Smerten stråler ofte ud i venstre arm. Smerterne ved hjertekrampe varer i kort tid, dvs. mindre end 15-20 minutter. Hjertekrampe opstår oftest ved anstrengelse og forsvinder ved hvile.
En blodprop i hjertet opstår som komplikation til åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Blodproppen forårsager et hjerteinfarkt, hvor muskelcellerne i et område af hjertet får så lidt ilt, at de dør.
Blodprop i hjertet giver typisk kraftige, snørende eller klemmende smerter i brystet, som ofte stråler ud til en arm eller kæben. Smerterne varer længe og bliver typisk ikke bedre af hvile. Du får desuden ofte kvalme, kaster op, får problemer med at trække vejret, angst og uro.
Blodprop i hjernen og hjerneblødning kaldes under et for apopleksi. Symptomerne varierer afhængig af, hvor i hjernen skaden sker, og hvor stort et område der rammes. Enkelte bliver kortvarigt døsige, nogle mister kraften i arm og ben på højre eller venstre side. Andre kan miste evne til at tale.
Store apopleksier kan give bevidstløshed og koma og være livstruende. Efter en lille apopleksi kan man komme sig fuldstændigt, selv om en mindre mængde hjernevæv er ødelagt.
Forhøjet blodtryk og åreforkalkning kan give skader på nyrerne, som i sjældne tilfælde kan give kronisk nyresvigt. Kronisk nyresvigt er en alvorlig tilstand, som kan kræve dialysebehandling og på længere sigt eventuelt nyretransplantation.
Nyresvigt kan give en række symptomer, blandt andet:
Øjnene kan tage skade af højt blodtryk. Det viser sig ved gradvist nedsat syn og i sjældne tilfælde blindhed.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
