De blodårer, der forsyner hjertemusklen med iltet blod, hedder koronararterier eller kranspulsårer. Når de bliver forkalkede eller forsnævrede, kan strømmen af blod blive for lille. Akut koronarsyndrom (AKS) er en gruppe tilstande, der skyldes akut forsnævring eller akut lukning af hjertets kranspulsårer.
Hvis en kranspulsåre er ved at lukke til eller lukker helt til, får man pludselige smerter i brystet. Det kalder man akut koronarsyndrom.
Hvis lægerne ikke får fjernet blokeringen i løbet af få timer ved de store blodpropper, eller indenfor 24-48 timer ved de mindre blodpropper, kan det resultere i en varig svækkelse af hjertet. Den del af hjertemuskulaturen, som mister blodforsyningen (iskæmi), dør og bliver erstattet af arvæv. Arvæv kan ikke trække sig sammen. Det kan derfor ikke være med til at pumpe blod fra hjertet ud til kroppens organer. Det betyder, at hjertet er blevet svækket.
Symptomerne på akut koronarsyndrom er:
Du skal være særligt opmærksom, hvis du begynder at få trykken i brystet, når du er fysisk aktiv, og det forsvinder, når du holder dig i ro. Så bør du tale med din læge om det.
Ved pludselige og stærke smerter i brystet uden at der er en anden forklaring, skal du straks undersøges på hospitalet for at få afklaret, om du har AKS. Her skal du ringe 112.
Først skal det afklares, om det er en hjertesygdom, eller om brystsmerterne skyldes noget helt andet.
Den første vurdering kræver en grundig gennemgang af din sygehistorie, en fysisk undersøgelse og et ekg.
For at stille diagnosen blodprop i hjertet kræver det, at der er forhøjede værdier i blodet af hjertespecifikke proteiner. Derudover kræves mindst et af følgende:
Hos nogle er symptomerne på en truende blodprop i hjertet mindre typiske. De kan fx vise sig som:
Her kan diagnosen være vanskelig at stille ud fra sygehistorien alene. Lægen vil lægge vægt på, om der er:
Det er vigtigt, at man gennemgår din risikoprofil for hjertesygdom grundigt, ikke mindst for at kunne forebygge senere.
Risikofaktorer som man ændre på er:
samt risikofaktorer man ikke ændre på er:
I dag er der gode behandlinger til at åbne for blodstrømmen i årerne.
Ved disse typer indgreb bliver cirkulationen i den blokerede åre bedre, så hjertemusklen bliver mindre svækket. I meget få tilfælde kan det i stedet være nødvendigt at behandle med medicin direkte ind i blodåren, som opløser blodproppen.
Nogle gange, typisk ved mindre blodpropper, indledes behandlingen med at give blodfortyndende medicin for så ofte at foretage koronarangiografi og evt. ballonbehandling senere
Hvilken metode lægen vælger i det enkelte tilfælde, kommer an på flere faktorer:
Akut koronarsyndrom skyldes oftest en rift eller skade på indersiden af en hjertearterie, hvor der så opstår en blodprop. Hvordan sygdommen forløber er forskellig, alt efter graden af forsnævring og størrelsen af det område, der bliver forsynet af den forsnævrede arterie. Hjertet har nemlig flere arterier, som hver især forsyner forskellige dele af hjertets muskulatur. Udfaldet afhænger af, hvilken arterie der er påvirket.
Akut koronarsyndrom er ikke arveligt. Men AKS er forårsaget af kranspulsåresygdom, der i nogle tilfælde kan være arveligt.
Behandlingen afhænger af, hvilken type akut koronarsyndrom du har. Man vil i mange tilfælde undersøge kranspulsårerne med det samme eller inden for nogle få dage, så man kan give den rigtige behandling. For at undgå et nyt anfald er det vigtigt at finde frem til eventuelle udløsende faktorer og så vidt muligt fjerne dem. Man kan nedsætte risikoen for fremtidige blodpropper med medicinsk behandling.
Der er tre forskellige behandlinger alt afhængig af, hvilken type AKS du er ramt af:
Ballonbehandling med indsættelse af en stent er i dag en meget udbredt metode, som foretages på universitetshospitalerne. I hvert tilfælde vurderer man, om ballonbehandling eller en by-pass operation er bedst. Valget afhænger af, hvordan kranspulsårerne ser ud.
I nogle tilfælde er ballonbehandling slet ikke muligt. Det kan også være, at dine kranspulsårer har forandringer, som gør, at hverken ballonbehandling eller by-pass er en mulighed. Så er behandlingen medicin, som skal tilpasses netop dit behov.
Du bør føre en sund livsstil:
Det er også vigtigt at have fokus på psykiske problemer, fx stress og depression.
Hvis du har fået konstateret for højt blodtryk eller får medicin for dit kolesteroltal, er det vigtigt, at du husker din medicin. Du skal også gå til kontrol hos din læge med jævne mellemrum. Lægen vurderer, om medicinen fortsat passer, eller om du bør have mere for fx at holde blodtrykket velreguleret.
Du skal kontakte 112 ved pludseligt opståede, stærke brystsmerter eller svær åndenød, som du mener, kan være en blodprop i hjertet.
Du bliver indlagt akut til undersøgelse og behandling.
AKS skal behandles så hurtigt som muligt, efter de akutte gener er opstået.
Det er vigtigt, at diagnosen bliver stillet så tidligt som muligt. På den måde kan behandlingen straks blive sat i gang.
Risikoen for nye tilfælde senere er højere, end hvis man ikke tidligere har haft en hjertesygdom. Forebyggende behandling som ændringer af din livsstil og behandling med medicin bør startes med det samme. Generelt er det vigtigt, at du får en bedre forståelse af sygdommen, så du kan påvirke de risikofaktorer, der kan forværre den.
Fremtidsudsigterne er bl.a. afhængige af, hvilken del af hjertet der er blevet skadet og i hvor stort omfang.
Akut koronarsyndrom er farligt og kan i værste fald medføre døden eller svært hjertesvigt.
Cirka 6-7000 personer bliver årligt ramt af AKS i Danmark. Antallet af nye tilfælde har været faldende over de seneste år.
Man kan få AKS flere gange. Det kan være udløst af forandringer i den samme kranspulsåre eller i en af de andre kranspulsårer.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
