Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes ubalance mellem hjertemusklens behov for ilt og iltforsyningen til hjertet og skyldes hovedsagelig forkalkning i hjertets kranspulsårer
Symptomerne er ofte smerter i brystet ved fysisk anstrengelse
Risikoen for at få åreforkalkning bliver større, hvis man:
Ryger
Har højt blodtryk
Har et højt kolesteroltal
Har sukkersyge
Hvis nogen i den nærmeste familie i relativ ung alder har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme, er risikoen større
Man kan forebygge blodpropper ved at behandle nogle af risikofaktorerne med medicin samt med livsstilændringer
En ballonbehandling eller en by-pass operation kan også komme på tale
Hvad er angina pectoris?
Hjertet har sin egen blodforsyning med pulsårer, der ligger udenpå hjertet. Disse årer kaldes også kranspulsårer eller koronararterier.
Kranspulsårerne kan blive for snævre, fordi der er aflejringer på indersiden af blodkarrene. Det betyder, at der kan strømme mindre blod gennem dem. I hvile og ved let anstrengelse er det ikke et problem. Men ved anstrengelse kan blodstrømmen blive for lille i forhold til kravene, så hjertet ikke får ilt og næring nok. Det behøver ikke at betyde, at hele hjertet lider under iltmangel. Det er kun det område af hjertet, som den snævre åre forsyner med blod, der får for lidt ilt. Iltmangel i dele af hjertemusklen giver brystsmerter.
Hjertekrampe (angina pectoris) er brystsmerter, der typisk varer op til 15 minutter. Anfaldene kan både blive udløst af fysisk anstrengelse og af stærke følelsesmæssige reaktioner. Smerterne aftager normalt hurtigt efter nogle minutters hvile. Glycerylnitrat, som tabletter til under tungen (resoribletter) eller som mundspray, lindrer smerterne i løbet af 1-3 minutter.
Hvad er symptomerne på angina pectoris?
Angina pectoris får man klemmende, sammensnørende, knugende eller trykkende smerter brystet
Smerterne befinder sig bag brystbenet oftest i venstre side
De kan stråle ud i venstre skulder og arm - nogle gange op i kæben
Man kan have svært ved at trække vejret helt igennem, som om man har en kampesten på brystet
Smerterne kommer typisk ved anstrengelse og forsvinder i hvile
Smerterne kan også opstå ved kuldepåvirkning, psykisk ophidselse eller efter et stort måltid
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen bliver normalt stillet ud fra af de typiske symptomer. Lægen vurderer dine risikofaktorer og udfører et EKG. Herefter vil der ofte blive foretaget yderligere undersøgelser, som laves af hjertespecialist:
Hjerte-CT-skanning, er en skanningsteknik, der giver information om hjertet ved brug af røntgenstråler. Undersøgelsen anvendes til at vurdere hjertet og kranspulsårene.
Koronararteriografi (hjertekateterisering) er en røntenundersøgelse, hvor man gennem en pulsåre i armen eller lysken kan føre en lille slange (kateter) op til hjertet og sprøjte kontrastsof direkte ind i kranspulsårene og samtidig optager en røntgenundersøglse. En koronararteriografi viser nøjagtigt, hvilke blodårer der er forsnævrede og hvor meget. Denne undersøgelse afgør om man evt. udfører en ballonbehandling med stent eller en by-pass operation.
Hvorfor får man angina pectoris
Hjertemusklen er som alt væv i kroppen afhængig af hele tiden at blive forsynet med ilt fra blodet. Smerterne ved angina pectoris skyldes, at hjertemusklen får mindre ilt, end den har brug for. Denne iltmangel giver smerter.
Årsagen til, at hjertet får mindre ilt, er hovedsagelig åreforkalkning og forsnævring af de blodårer, der forsyner hjertet. Når hjertet arbejder hårdere, kræver det mere ilt. På grund af det forsnævrede område kommer der ikke nok blod til den del af hjertemusklen, der er afhængig af blod fra denne blodåre (se tegning nedenfor). Det er grunden til, at smerterne bliver stærkere ved anstrengelser.
Tegning af hjerte med angina pectoris
Risikofaktorer, der gør dig mere udsat for at få angina pectoris:
Køn - mænd får oftere angina pectoris, når de er yngre, end kvinder gør
Er angina pectoris arveligt?
Angina pectoris er ikke i sig selv arveligt, men tendensen til at udvikle åreforkalkning eller risikofaktorer, f.eks. forhøjet kolesterol i blodet kan være arveligt.
Hvordan behandler man angina pectoris?
Behandlingen består af to hovedtyper af medicin, som enten kan lindre symptomerne eller forebygge den videre udvikling af sygdommen.
De vigtigste symptomlindrende medikamenter er: nitrater, betablokkere og calciumblokkere. Disse bedre symptomerne og hjertets evne til at arbejde. Men de forebygger ikke hjerteinfarkt eller død af hjertesygdom.
Glycerylnitrat som tablet eller spray til brug under tungen. Lindrer eller fjerner smerterne i løbet af få minutter ved at få blodårerne til at udvide sig. Medicinen er ufarlig, men nogle kan få hovedpine af medicinen. Du kan få behov for mere end en tablet. Glycerylnitrat findes også i en langsomt virkende tabletform til at forebygge anfald
Betablokkere nedsætter hjertemuskulaturens behov for ilt. Betablokkere virker forebyggende på anfald af angina
Forebyggende medicin er midler, som bruges til at behandle højt blodtryk, sukkersyge og sænke kolesterol i blodet og blodfortyndende medicin, der forebygger blodpropper.
Acetylsalicylsyremindsker risikoen for at udvikle en blodprop i hjertet ved at virke blodfortyndende
Kolesterolsænkende medicin (statiner) kan bremse udviklingen af åreforkalkning. Medicinen forebygger dermed også, at der dannes blodpropper
Grundbehandlingen kan typisk bestå af:
Acetylsalicylsyre (ASA)
Et kolesterolsænkende præparat (et statin)
Et blodtrykssænkende middel ved forhøjet blodtryk
Et forebyggende præparat, fx. betablokker
Nitroglycerin, som både kan tages som fast medicin og ved behov for at lindre eller forebygge brystsmerter
Hvad kan jeg selv gøre?
Den forebyggende behandling af koronarsygdom retter sig mod tre hovedområder:
At forbedre livsstilen
At mindske påvirkning fra risikofaktorer
At behandle med medicin
Du kan forbedre din livsstil ved at:
Holde op med at ryge
Dyrke mere motion - vær fysisk aktiv mindst 30 min dagligt, fx. i form af gang, cykling, svømning eller anden motion, de fleste af ugens dage
Spise sundt
Evt. tabe dig
Hvordan undgår jeg at få eller forværre angina pectoris?
Man kan undgå åreforkalkning ved at være opmærksom på risikofaktorerne:
Rygning
Højt blodtryk
Højt kolesteroltal
Sukkersyge
Overvægt
Disse risikofaktorer kan bedres gennem livsstil og medicin i et samarbejde med lægen.
Hvis der er blodprop i hjertet eller andre kredsløbssygdomme i din nærmeste familie i relativ ung alder, kan det være en god idé at søge læge og få vurderet din risiko
Hvis du har fået påvist åreforkalkning i hjertet og har været indlagt, bliver du ofte tilbudt et rehabiliteringsforløb. Her kan du få mere viden om sygdommen og råd til at reducere de risikofaktorer, der kan forværre den.
Sund livsstil med motion, fornuftig kost og ingen røg er vigtigt for at forebygge blodpropper
Det er også vigtigt at have fokus på psykiske problemer som fx. stress og depression
Hvis du stadig har brystsmerter efter hospitalsopholdet, bør du kontakte din læge. Lægen kan enten justere din medicin eller henvise dig til hospitalet, hvor dine kranspulsårer måske skal undersøges igen.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge hjælp, hvis:
Du får brystsmerter, der opstår ved anstrengelse, ved kulde eller psykisk ophidselse
Smerterne ikke forsvinder, når du sætter dig ned og tager den med ro
Smerterne er ledsaget af tendens til sved og udtalt mathed
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Behandlingen skal lindre smerterne og forebygge hjerteinfarkt (blodprop i hjertet), hvor blodåren tilstoppes helt. Hvis der ikke sættes ind med hurtig behandling ved blodprop i hjertet kan den del af hjertemusklen, der mister blodforsyningen risikere at blive beskadiget og evt. dø og vil blive erstattet af bindevæv, som ikke kan bidrage til hjertets pumpearbejde. Derved kan man udvikle hjertesvigt og hjertet blive varigt svækket.
Operation
Når forsnævringer er udtalte, eller hvis medicinen ikke virker godt nok, kan operation komme på tale. Ved en by-pass operation bruger man en blodåre fra læggen eller fra indersiden af brystvæggen til at lave en ny passage, en omkørsel, forbi det smalle sted.
Man kan også lave en ballonbehandling, som i fagsprog kaldes PCI behandling. Ved PCI-teknikken stikker man en tynd slange ind i et blodkar i lysken eller i armen. Den bliver ført op til hjertets blodårer, kranspulsårerne. En ballon i enden af slangen pustes op, når den er inde i det smalle område. På den måde kan man udblokke forsnævrede blodkar. Det er også almindeligt at indsætte en "armering" i form af et metalgitter (en stent) i blodåren for at hindre, at den hurtigt bliver forsnævret igen (se tegning af ballondilatation og stentning).
Det vurderes i det enkelte tilfælde om PCI eller by-pass operation er det bedste indgreb. PCI behandling er meget udviklet igennem mange år og har i stort omfang erstattet by-pass operation. Hvis der er omfattende åreforkalkning, hvis det ikke er teknisk muligt med en ballon og blodårene er egnet til by-pass operatin eller ved særlige kritiske forsnævringer foretrækkes by-pass operationer, som er et mere omfattende indgreb, men som også kan være bedre på lang sigt.
Hvornår behandler man angina pectoris?
Behandlingen iværksættes, når man har konstateret, at brystsmerterne eller åndenøden er forårsaget af kranspulsåresygdom og at medicin ikke er effektiv nok.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Hvis tilstanden holder sig stabil, er prognosen god. Tilstanden kan dog ændre sig, så der skal mindre anstrengelser til for at udløse smerter. Det er et varsel om, at behandlingen skal være mere intensiv.
Angina pectoris kan føre til, at du er uarbejdsdygtig og bliver sygemeldt. Det afhænger af, i hvilken grad du er plaget, og hvilket slags arbejde du har.
Er angina pectoris farligt?
Angina pectoris er led i åreforkalkning, som kan føre til en blodprop i hjertet, der i værste fald kan være dødelig.
Hvor hyppig er angina pectoris?
Det er omkring 100.000 personer med angina i Danmark.
Kan jeg få angina pectoris mere end én gang?
Hvis man har fået konstateret angina pectoris, så vil man normalt kunne få angina pectoris ved anstrengelser, der kræver mere ilt til hjertet, end kranspulsåren kan tilføre. Disse anfald af angina pectoris kan komme dagligt eller med måneders interval.
Sådan arbejder hjertet
Hjertet er en kraftig muskel. Det indre af hjertet er delt op i fire kamre, to forkamre og to hjertekamre. Iltfattigt blod kommer ind i højre forkammer og pumpes ud i lungekredsløbet fra højre hjertekammer. Iltrigt blod kommer ind i venstre forkammer og pumpes ud i det store kredsløb fra venstre hjertekammer. Hjertets muskelsammentrækninger styres og sammenordnes af elektriske signaler, som passerer gennem et elektrisk ledningsnet, der ligger inde i hjertemuskulaturen.
Da hjertet er en stor muskel, der arbejder hele tiden, behøver det konstant tilførsel af ilt og næring. Denne tilførsel sker via hjertets egne blodårer (kranspulsårer). Fra første del af hovedpulsåren afgår to kranspulsårer (højre og venstre koronararterie), som løber på ydersiden af hjertemuskulaturen. Kranspulsårerne deler sig til sidst op i stadig mindre grene, som sørger for blodforsyningen til alle dele af hjertet.
Når vi anstrenger os, må hjertet pumpe kraftigere og hurtigere for at bringe nok blod rundt til muskulaturen og de andre organer i kroppen. For at klare det, behøver hjertet mere næring og ilt. Derfor må blodforsyningen til hjertet også øges. Et raskt hjerte kan øge blodstrømmen til kranspulsårerne til det ni-dobbelte af, hvad den er i hvile.
