Angina pectoris er hjertekrampe ved forkalkning af hjertets kranspulsårer
Ofte er der smerter i venstre side af brystet efter fysisk anstrengelse
Det udvikler sig over mange år og bliver fremskyndet af:
Rygning
Højt blodtryk
Højt kolesterol i blodet
Diabetes
Hvis nogen i den nærmeste familie har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme i en tidlige alder, er risikoen større
Behandlingen er forebyggende medicin mod blodpropper samt ændret livstil og/eller medicin for at forbedre risikofaktorer, der kan forværre åreforkalkningen
Ballonbehandling eller en bypass operation kan også blive aktuel
Hvad skyldes angina pectoris?
Angina betyder, at væv i kroppen gør ondt, fordi det ikke får nok blod. Det gælder alt væv i kroppen.
De fleste forbinder angina med brystsmerter. Men dette er ikke helt rigtigt. Den korrekte benævnelse er angina pectoris, dvs. smerter i brystet på grund af for dårlig blodforsyning af hjertet gennem kranspulsårerne (koronararterierne). Kranspulsårerne er de årer, der forsyner selve hjertemusklen med blod.
Den hyppigste årsag til, at hjertet ikke får nok blod, er åreforkalkning. Det kaldes også arteriosklerose, som normalt skyldes aflejringer af fedt i blodkarrenes væg. Det kaldes plak og kan forstyrre blodstrømmen i karrene enten helt eller delvist.
Tegning af hjerte med angina pectoris
Risikofaktorer, der kan føre til åreforkalkning, er hovedsagelig:
Rygning
Højt kolesterolindhold i blodet
Diabetes
Højt blodtryk
Fysisk inaktivitet
Andre årsager til angina pectoris:
En blodprop i hjertet
En ydre påvirkning, der klemmer på en kranspulsåre
Betændelse eller skade på en af disse blodårer
Mikrovaskulær angina skyldes en dårlig blodforsyning fra de små blodkar, der forsyner hjertemusklen.
Mænd har højere risiko for at få hjerteproblemer og risikoen stiger med alderen. Hvis nære slægtninge er plaget af hjerteproblemer i tidlig alder, er risikoen for, at man selv vil få det, større
Behandling af angina pectoris
Hjertekrampe bliver behandlet med forebyggende medicin mod blodpropper og livstilsændringer og/eller medicin for at mindske evt. risikofaktorer for at bremse åreforkalkningen. En del får foretaget ballonbehandling eller en bypass operation.
Hvilke faktorer udløser angina pectoris?
Hvis man har tendens til at få angina pectoris, er der forskellige forhold, som kan udløse smerterne. De mest almindelige udløsende faktorer er:
Fysisk anstrengelse eller træning
Følelsesmæssig stress
Stærk kulde
Alle disse ting giver en øget belastning af hjertet. Hjertet skal arbejde hårdere. Derfor har det behov for at få tilført mere energi (bl.a. ilt), dvs. øget tilførsel af blod. Da blodforsyningen er dårligere, når blodkarrene er for snævre, bliver tilførslen af ilt for lille. Det signalerer hjertet i form af brystsmerter.
En anden mekanisme, som kan udløse smerterne, er, hvis der er mindre ilt i blodet, end du er vant til. Det kan skyldes:
Mange af de faktorer, der kan øge risikoen for åreforkalkning, kan man påvirke med en sund livsstil. Tilstande, som kan bedres gennem en mere fysisk aktiv livsstil og en hensigtsmæssig kost, er:
Blodtrykket
Kolesterol i blodet
Diabetes
Hvis du ryger:
Øger du risikoen for, at blodkarrene stopper til
Mindsker du mængden af ilt, som blodet kan bringe med sig