Hvad kan man selv gøre mod angina pectoris?
Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes forkalkning i hjertets kranspulsårer. Du er især i risiko, hvis nogle i din nærmeste familie har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme i en relativ ung alder, dvs. inden 60-årsalderen.
Behandlingen af din angina pectoris afhænger af, hvor alvorlig tilstanden er.
Hvornår bør man søge læge og blive vurderet?
- Hvis det er første gang, du har angina pectoris gener
- Hvis generne ændrer karakter:
- Er stærkere og mere intense
- Er af længere varighed
- Kommer i hvile
- Kommer ved lav fysisk aktivitet
- Hvis glycerinnitrat ikke hjælper
Gode råd, når du får gener
De fleste, der får angina pectoris, har som regel haft gener før. De ved, hvorfor de kommer. Her er enkle råd ofte nok til, at generne bliver mindre:
- Det første, man skal gøre, er at stoppe den aktivitet, som evt. har udløst generne
- Læg dig eller sæt dig ned i en behagelig stilling med hovedet hævet
- Tag glycerylnitrat - enten som mundspray eller som tablet under tungen. Det giver som regel hurtig lindring
Rygning
- Ryg ikke
- Rygestop forbedrer prognosen lige så meget som behandling med medicin
- Vær også opmærksom på, at passiv rygning har næsten den samme negative effekt, som hvis man selv ryger
Kost og kosttilskud
- Sænk kolesterolindholdet i blodet ved:
- Hjertevenlig kost
- Fysisk aktivitet
- Brug af kolesterolsænkende medicin
- Hjertevenlig kost sænker også blodtrykket
- Undgå at blive overvægtig
- Hjertevenlig kost giver også bedre kontrol over blodsukkeret ved diabetes
- Alkohol bør nydes med måde
Der er ikke dokumentation for, at antioxidanter og vitaminer har en beskyttende virkning.
Motion
Fysisk aktivitet beskytter mod hjertesygdom og øger den fysiske kapacitet.
- Motioner regelmæssigt, men overdriv ikke:
- Undgå store og pludselige belastninger
- Træn hellere jævnligt end kun i perioder
- Har man tidligere trænet hårdt, bør man moderere det i forhold til symptomerne
- Har man ikke trænet tidligere, bør man øge belastningerne gradvist
- Hjertesmerter eller andet ubehag skal ikke "arbejdes væk". Sådanne symptomer er et signal om at sætte tempoet ned, eller måske allerbedst, at holde en pause
- Motion sænker blodtrykket og kolesterol i blodet
Behandling med medicin
Behandlingen består af to hovedtyper medicin, som enten kan lindre symptomerne eller forebygge den videre udvikling af sygdommen, og risikoen for at få blodprop i hjertet
Forebyggende medicin er lægemidler, der bliver brugt til at behandle:
- Højt blodtryk
- Diabetes
- Høje kolesterolværdier
- Blodfortyndende medicin som forebygger blodpropper
De vigtigste medikamenter til at lindre symptomerne er nitrater, betablokkere og calciumblokkere. Disse bedrer symptomerne og hjertets evne til at arbejde. Men de forebygger ikke hjerteinfarkt eller død af hjertesygdom.
Forebyggende medicin er midler, som bruges til at behandle højt blodtryk, sænke kolesteroltallet og bedre kontrollen af evt. diabetes og forebygge blodpropper i hjertet
Grundbehandlingen vil typisk bestå af:
- Acetylsalicylsyre (ASA). Blodfortyndende
- Et kolesterolsænkende præparat (statin) også selvom kolesteroltallet ikke er så højt, da undersøgelser viser, at det forebygger udvikling af yderligere åreforkalkning
- Evt. blodtrykmedicin ved for højt blodtryk
- Et symptomlindrende præparat - fx betablokker eller calciumblokker
- Nitroglycerin, som både kan tages som fast medicin og ved behov for at lindre eller forebygge brystsmerter
Indlæggelse på hospitalet?
Akut indgreb på koronararterierne?
I forbindelse med et svært anfald af angina pectoris eller ustabil angina pectoris kan du blive indlagt på hospitalet. Der vil der blive gennemført en udredning af årsagerne til din angina pectoris. Hvis lægerne mener, der er en risiko for, at du får en blodprop i hjertet, hvis du ikke får umiddelbar hjælp, vil ballonbehandling (perkutan koronar intervention) måske være nødvendig.
Uanset om indgreb er nødvendigt eller ej, vil lægerne spørge dig om, hvilken medicin du tager og vurdere, om der behov for ændringer.
Nogle gange lægges en kanyle i en blodåre på armen, så du kan få nødvendig medicin direkte i blodåren. Det betyder ikke nødvendigvis, at medicinen virker kraftigere, end hvis de blev taget som tabletter. Men den virker hurtigere.
Akut medicinsk behandling
Hvis du ikke allerede har fået acetylsalicylsyre eller tilsvarende, vil du ret hurtigt få denne behandling, fx som en almindelig tablet eller en brusetablet. Den bliver ofte suppleret med en øvrig behandling, der også forebygger blodpropper.
Nogle, der bliver indlagt på hospitalet, kan have behov for at få tilført ekstra ilt, hvis iltindholdet i blodet er lavt. Det sker enten gennem en næseslange eller en maske foran næse og mund. Årsagen til de smerter ved angina pectoris, er, at blodet ikke kan forsyne hjertemusklen med nok ilt i forhold til hjertemusklens iltbehov. Derfor er det vigtigt, at blodet bliver mættet passende med ilt, så man kan begrænse skaden på hjertet.
Tidligere brugte man iltbehandling hos alle, der havde mistanke om eller fik påvist en (truende) blodprop i hjertet. Man har dog fundet ud af, at iltbehandling kun hjælper i det tilfælde, hvor iltindholdet i blodet er for lavt, og det måske kan være skadeligt, hvis man overbehandler med ilt.
Glycerylnitrat har også en god virkning. Denne type medicin udvider blodkarrene. På den måde får hjertet mere næring. Hvis du stadig har smerter, så vil der blive givet smertestillende medicin (morfin).
Mindre blodpropper bliver ofte behandlet med medicin. Ved blodpropper i hjertet bliver de fleste dog undersøgt med kranspulsåre undersøgelse (hjertekateterisation) indenfor et døgn og måske indsættelse af stent.
Større blodpropper bliver oftest behandlet med akut ballonbehandling.
Anden behandling
I de fleste tilfælde er ovennævnte behandling tilstrækkelig. Andre gange giver man også supplerende behandling.
Da angina pectoris opstår, når belastningen på hjertet bliver for stor, kan medicin, der får hjertet til at slappe af på forskellig vis, være nyttigt. Det kan være medicin, som sænker blodtrykket og nedsætter pulsen, f.eks. betablokkere. Det samme gælder medicin, der reducerer blodets evne til at størkne og danne blodpropper.
Hvis undersøgelserne viser, at det kun var et angina pectorisanfald, og at du nu har det bedre, bliver du som regel forholdsvis hurtigt udskrevet fra hospitalet. I andre tilfælde skal du forblive indlagt til videre observation. Der vil måske ske ændringer i din faste medicinske behandling. Du bliver også bedt om at kontakte din læge for videre opfølgning, når du er kommet hjem.
Hvilken medicin bruges mod angina pectoris?
Glycerylnitrat
Denne medicin virker ved at udvide blodårerne, så belastningen på hjertet bliver mindre, og der passerer mere blod gennem hjertemusklens blodårer, koronararterierne. Glycerylnitrat bruges af de fleste som anfaldsbehandling i form af små tabletter (resoribletter), som man skal lægge under tungen eller som mundspray.
Der findes også præparater i form af tabletter, der virker over længere tid. De kan derved bidrage til at forebygge angina pectoris.
Betablokkere
Denne type medicin letter hjertets arbejde. Det medfører, at hjertets behov for ilt er mindre. Medicinen virker ved at:
- Sænke blodtrykket
- Give lavere puls
- Mindsker den kraft, som hjertet bruger til at pumpe blod ud i kroppen
Betablokkere har vist sig at være meget nyttig i den forebyggende behandling af angina pectoris. Men hos enkelte personer med andre medicinske sygdomme (fx astma), kan medicinen have bivirkninger. Det gør, at man bør være forsigtig med denne type medicin.
Calciumblokkere
Denne gruppe medicin har stort set den samme effekt som betablokkere. Men anvender man dem sammen med betablokkere, bliver effekten forbedret yderligere, fordi calciumblokkere virker lidt anderledes. Medicinen bidrager til, at blodkarrene udvider sig noget. Det nedsætter hjertets behov for ilt. Calciumblokkere er også et godt alternativ, hvis du ikke kan tåle betablokkere.
Dette er velkendt medicin, som tidligere blev brugt mod feber og smerter. Brugt som hjertemedicin er doserne, som anvendes, lavere. Acetylsalicylsyre bruges, fordi de hæmmer blodpladernes evne til at klumpe sammen og herved reducere tendensen til, at man danner blodpropper. De medvirker derved til at forebygge hjertesygdom.
Andre blodpladehæmmere
De senere år er der udviklet andre og mere effektive præparater, der hæmmer blodpladerne, fx clopidogrel. Denne type medicin kan i nogle tilfælde tages sammen med ASA, f.eks. i periode efter, man har haft en blodprop eller fået indsat en stent. Clopidogrel kan også tages alene, hvis man ikke kan tåle ASA.
Trombolytika
Dette er medicin, som har evnen til hurtigt at opløse blodpropper og dermed genoprette cirkulationen. Dette bruges som regel kun, hvis det ikke er muligt at komme hurtig ind på en hjerteafdeling og få en ballonudvidelse. Bruges stort set ikke i Danmark.
Statiner
For meget kolesterol i blodet gør, at blodårerne lettere bliver forsnævrede. Denne medicin sænker mængden af de ugunstige fedtstoffer i blodet. På den måde forebygger de åreforkalkning i hjertet.
Kranspulsåreundersøgelse og behandling
For at afdække, hvor omfattende åreforkalkningen i hjertet er, findes der et stort udvalg af undersøgelser, der kan belyse kranspulsårene og blodforsyningen i hjertet, som f.eks. hjerte-CT, kranspulsåreundersøgelse (KAG) og myokardiescintigrafi.
Nogle gange kan det være nødvendigt at forbedre blodforsyningen til hjertet med forskellige indgreb, hvis den medicinske behandling ikke er effektiv, eller hvis åreforkalkningen er meget udbredt.
Ballonbehandling er det mest almindelige og mindst omfattende indgreb ved forsnævringer i kranspulsårerne. Denne behandling kaldes i fagsprog for PCI.
Indgrebet bliver foretaget ved, at lægerne indfører et lille kateter (en plastslange) ind i en blodåre, ofte armen, men det kan også være i lysken. Slangen bliver via pulsårene ført til hjertet og koronararterierne.
Ved hjælp af røntgengennemlysning og indsprøjtning af kontrast finder lægerne de områder af kranspulsårene, som er forsnævrede eller blokerede. Herefter kan et kateter indføres og placeres ved det forsnævrede sted i kranspulsåren. På kateterspidsen befinder der sig en ballon. Den bliver pustet op i det forsnævrede område i karret. Dermed bliver passagen udvidet, og blodstrømmen bliver forbedret.
Som regel vælger lægerne derefter at indsætte en forstærkning i blodåren - et spiralformet metalnet (en stent). Stenten øger chancen for, at blodåren forbliver åben. Dette indgreb kan foretages i lokalbedøvelse.
Koronar bypass operation
Dette er et kirurgisk indgreb, hvor man åbner brystkassen for at kunne operere på selve hjertet - åben hjertekirurgi. Indgrebet foretages næsten kun på personer med meget alvorlige forsnævringer eller blokeringer af flere koronararterier. Den smalle del af kranspulsåren bliver erstattet af et nyt blodkar - gerne en vene (blodåre) fra læggen eller en arterie (pulsåre) fra bagsiden af brystbenet - som bliver ført fra hovedpulsåren uden om den forsnævrede del i kranspulsåren. Dette kaldes bypass eller omkørsel.
Flere kranspulsårer kan "bypasses" i samme operation. Det opfattes som et sikkert indgreb. Da brystkassen må åbnes, tager det betydeligt længere tid at komme til hægterne, sammenlignet med ballonbehandling.
Hjerterehabilitering
Er du blevet syg og har været indlagt, vil du ofte blive tilbudt et hjerterehabiliteringsforløb. Her vil du kunne øge din forståelse af sygdommen og forsøge at reducere de risikofaktorer, der forværrer den.
Sund livsstil med motion, fornuftig kost og ingen røg er vigtigt for at forebygge blodpropper. Det er også vigtigt at have fokus på psykologiske problemstillinger som fx stress og depression.
Vil du vide mere?
Animationer
