Hvad er angina pectoris?
Angina pectoris, også kaldet hjertekrampe, skyldes ubalance mellem hjertemusklens behov for ilt og iltforsyningen til hjertet og skyldes hovedsagelig forkalkning i hjertets kranspulsårer. Symptomerne er oftest smerter i brystet udløst af fysisk anstrengelse. Åreforkalkningen udvikler sig langsomt over mange år og bliver fremskyndet af risikofaktorer som:
- Rygning
- Højt blodtryk
- Højt kolesterol i blodet
- Sukkersyge
Hvis nogle i den nærmeste familie i tidlig alder har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme, er du i øget risiko. Bliver mistanken om hjertekrampe bekræftet, skal du have forebyggende medicin mod blodpropper og mod evt. risikofaktorer og bør ofte ændre livsstil. En del får også foretaget en ballonbehandling eller by-pass operation.
Hvis du har nyopståede brystsmerter
Hvis du har brystsmerter, som du tror, stammer fra hjertet, bør du kontakte en læge. Allerede i telefonen kan du få råd om, hvad du bør foretage dig. Hvis lægen finder det nødvendigt, kan vedkommende sørge for, at der kommer en ambulance og henter dig.
Ring 112, hvis:
- du har stærke brystsmerter, kvalme og er utilpas
Oplever du gener eller smerter, som er fremmede for dig, er det vigtigt at få lægelig vurdering, fremfor at du forsøger at vente for at se, om generne går over. Med hurtig behandling vil skaderne af en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt) som hovedregel blive betydeligt mindre.
Ambulancepersonale er også trænet i at behandle både angina pectoris anfald og en blodprop i hjertet. De vil kunne give dig en hurtig og god behandling.
Hvis du allerede har angina pectoris
Har du haft angina pectoris i nogen tid, og anfaldet med brystsmerter svarer til det, du har oplevet før, er det formentlig ikke nødvendigt at søge hjælp. Du har måske fortalt lægen om smerterne og fået råd om, hvordan du skal forholde dig. Følg da disse råd. Hvis du får brystsmerter, skal du tage den med ro. Om muligt skal du stoppe den aktivitet, som udløste anfaldet (fx snerydning eller græsslåning) og tage glycerylnitrat.
Er smerterne/ubehaget anderledes eller stærkere, end du er vant til?
Du skal kontakte lægen, hvis:
- Der skal mindre anstrengelser til for at udløse anfald
- Hvile ikke hjælper
- Anfaldet kommer under hvile
- Glycerylnitrat ikke hjælper
Hvis du er i tvivl - kontakt læge
Er du stadig usikker på, hvad du skal gøre, bør du altid kontakte lægen.
Hvis du oplever gener, som kan stamme fra hjertet, bør du ikke selv køre til sygehuset eller lægen. Ved at køre selv udsætter du ikke kun dig selv for fare, men også andre omkring dig
Hvis du ikke har angina, men tror, at du er i fare for at udvikle det, bør du opsøge lægen for at se, om du er i risiko. Sammen kan I finde ud af, hvad der eventuelt bør gøres for at forebygge, at du får sygdommen.
Vil du vide mere?
