Angina pectoris, inddeling

Albert Marni Joensen

speciallæge

Fakta

  • Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes ubalance mellem hjertemusklens behov for ilt og iltforsyningen til hjertet og skyldes hovedsagelig forkalkning i hjertets kranspulsårer
  • Symptomerne er ofte smerter i brystet ved fysisk anstrengelse
  • Risikoen for at få åreforkalkning bliver større, hvis man:
    • Ryger
    • Har højt blodtryk
    • Har et højt indhold af kolesterol i blodet
    • Har sukkersyge
  • Hvis nogen i den nærmeste familie har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme i en tidlig alder, er din risiko større

Behandling

  • Man kan forebygge blodpropper og mindske nogle af risikofaktorerne med medicin og ved at ændre levevaner
  • En ballonbehandling eller en bypass operation kan også komme på tale
 

Hvad er angina pectoris? 

Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes forkalkning i hjertets kranspulsårer. Det udvikler sig som regel langsomt over mange år og bliver fremskyndet af risikofaktorer, hvoraf nogle af de mest almindelige er: 

  • Rygning
  • Højt blodtryk
  • Højt kolesterol i blodet 
  • Diabetes

Du er især i risiko, hvis en i den nærmeste familie har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme i en tidlig alder. Bliver mistanken om hjertekrampe bekræftet, skal du:

  • Have forbyggende medicin mod blodprop og mod evt. risikofaktorer
  • Ændre levevaner
  • Nogle får også foretaget en ballonbehandling eller får en bypass operation 

Inddeling af angina pectoris

Man inddeler angina pectoris i "stabil" angina pectoris og "ustabil" angina pectoris. Som navnet antyder er sidstnævnte en mere ustabil tilstand, hvor man har større risiko for at udvikle en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt). Hvis man har ustabil angina pectoris, er det vigtigt at blive undersøgt hurtigt. Ofte bliver man indlagt på hospitalet.

Stabil angina pectoris

De fleste med angina pectoris tilhører heldigvis denne gruppe. Tilstanden er kendetegnet ved, at man får:

  • Smerter/trykken i brystet ved anstrengelse
  • Besværet vejrtrækning i bestemte situationer

Symptomerne optræder så regelmæssigt, at man kan forudsige, hvornår man får ubehag. Det kan fx være i forbindelse med fysiske anstrengelser eller i koldt vejr.

Anfaldene varer under fem minutter. De bliver typisk bedre i hvile, eller efter at man har taget medicin (som regel glycerylnitrat). Hvis hvile og medicin ikke får ubehaget til at gå over, bør man kontakte læge eller ringe 112.

Stabil angina pectoris er ubehageligt og kan lægge begrænsninger på dagligdagen. Men det er ikke et varsel om en nært forestående blodprop i hjertet, selvom risikoen er større på sigt.

Stabil angina pectoris betyder, at den er under kontrol. Det er dog som regel nødvendigt at ændre livsstil og at tage medicin for at undgå, at åreforkalkningen bliver værre.

Ustabil angina pectoris

Ustabil angina pectoris kan være en alvorlig tilstand, som kan gå forud for en blodprop i hjertet. Derfor skal man i de fleste tilfælde indlægges akut på hospitalet. Her kan lægerne undersøge tilstanden nærmere og evt. begynde en behandling, så man undgår at få en blodprop i hjertet.

Symptomerne ved ustabil angina pectoris er de samme som ved den stabile. Men der skal mindre provokation til for at udløse symptomerne, de er ofte kraftigere, hyppigere og af længere varighed, end man er vant til, eller de kommer i hvile.

Kontakt læge straks muligt, hvis:

  • Du aldrig har haft smerterne før
  • Smerterne også kommer i hvile og bliver uforudsigelige
  • Glycerylnitrat ikke har effekt

Det behøver ikke være alvorligt, men du bør undersøges nøjere.

Tegn på at din stabile angina er blevet ustabil

  • Generne ændrer sig
  • Du vågner om natten af angina pectoris-smerter
  • Generne bliver værre, end du er vant til
  • Episoder med ubehag/smerte i brystet kommer hyppigere, end du er vant til
  • Smerterne kommer i hvile
  • Smerterne varer længere, end de plejer
  • Du skal tage mere glycerylnitrat, end du er vant til, for at et anfald skal gå over

Vil du vide mere?

Animationer

 
 

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen