Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes ubalance mellem hjertemusklens behov for ilt og iltforsyningen til hjertet og skyldes hovedsagelig forkalkning i hjertets kranspulsårer
Ofte er der smerter i venstre side af brystet efter fysisk anstrengelse
Det udvikler sig typisk over mange år, og bliver fremskyndet af:
Rygning
Højt blodtryk
Højt kolesteroltal
Diabetes
Hvis nogen i den nærmeste familie i tidlig alder har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme, er risikoen for at få det større
Behandlingen er forebyggende medicin mod blodpropper og risikofaktorer
Ballonbehandling eller en bypass operation kan også blive aktuelt
Hvad er angina pectoris?
Angina pectoris eller hjertekrampe skyldes forkalkning i hjertets kranspulsårer. Det giver ofte smerter i brystet, der bliver udløst af fysisk anstrengelse. Hvis nogen i den nærmeste familie i tidlig alder har haft en blodprop eller andre kredsløbssygdomme, er risikoen for at få angina pectoris større.
Stabil angina pectoris
Stabil angina pectoris er karakteriseret ved, at symptomerne (smerter eller åndenød) optræder regelmæssigt og forudsigeligt f. eks ved fysisk anstrengelse.
Ved stabil angina pectoris skal man til regelmæssig kontrol. Lægen følger tilstandens udvikling for at kunne reagere tidligt, hvis:
Anfaldene bliver hyppigere
Generne er mere udtalte
Der skal mindre belastninger til for at udløse angina anfald
Kontroller hos lægen
Ved kontrollerne hører lægen, om der er tegn på forværring, eller om risikofaktorerne har ændret sig. Ved den fysiske undersøgelse vil lægen:
Hvis der er tegn på forværring af sygdommen, kan lægen vælge at justere medicinen eller henvise til en hjerteafdeling. Ud over at tale med dig og undersøge dig kan hjertespecialisten foretage nogle supplerende undersøgelser. Ofte vil hjertelægen i første omgang foretage:
Med baggrund i denne undersøgelse sammen med sygdomshistorien vurderes det, om der skal laves yderligere undersøgelser eller henvises evt. til en undersøgelse af kranspulsårene, hjertekateterisering.
Hjertekateteriseringen
Hjertekateteriseringen kan afklare, om der er forsnævringer, som behøver ballonbehandling eller bypass operation. Det kan enten være tidligere ubehandlede forsnævringer, eller forsnævringer som er blevet behandlet eller stentet før.
Ballonbehandling
Ved en ballonbehandling føres et kateter fra lysken op igennem den store kropspulsåre til forsnævringen i kranspulsåren. Her blæses ballonen kortvarigt op, hvorved forsnævringen forsvinder eller mindskes. I de fleste tilfælde indføres der efterfølgende en ballon med et metalnetværk (stent), der blæses op i forsnævringen. Ballonen fjernes, og stenten holder karret åbent.
Der findes desværre ingen helbredende behandling mod åreforkalkningen. Men en sund livsstil og medicin kan bremse udviklingen.
Hvad kan du selv gøre?
Uanset udfaldet af kontrollen hos lægen eller hjertespecialisten er det helt afgørende, at man er ihærdig med at forebygge risikofaktorerne. Det gør man ved at følge nedenstående leveråd og at tage den medicin lægen har ordineret. Målet er at undgå forværring af angina pectoris, hjerteinfarkt eller pludselig død.
Selvom man ikke kan undgå aldersforandringer og nedarvede risikofaktorer, er der en lang række risikofaktorer, som man selv kan gøre noget ved.
Leveråd for at bedre risikofaktorerne
Ryg ikke
Hjertevenlig kost sænker kolesteroltallet og blodtrykket
Fysisk aktivitet sænker blodtrykket og kolesteroltallet
Er blodtrykket forhøjet, er det vigtigt at tage medicin, der sænker blodtrykket
Det er også vigtigt at tage kolesterolsænkende medicin for at bremse åreforkalkningen
Undgå at blive overvægtig
Få god kontrol over blodsukkeret ved diabetes
Alkohol må nydes med måde
Motioner regelmæssigt, men overdriv ikke:
Undgå store og pludselige belastninger, hvis det giver symptomer
Træn hellere jævnt end kun i perioder
Har man tidligere trænet hårdt, bør man nu moderere det afhængig af symptomerne
Har man ikke trænet tidligere, bør man øge belastningerne gradvist
Det anbefales at tage en lav dosis acetylsalicylsyre (ASA) dagligt, fordi det nedsætter risikoen for at få en blodprop i hjertet (hjerteinfarkt). Hvis man ikke kan tåle ASA, bør man snakke med lægen om et alternativ
Hvordan er prognosen?
De hyppigste og alvorligste komplikation til angina pectoris er:
Blodprop i hjertet
Pludselig død som følge af hjertestop
Risikoen afhænger af:
Tilstandens sværhedsgrad
Omfanget af en evt. skade på hjertemusklen fra en tidligere blodprop i hjertet
Risikoen for forstyrrelser af hjerterytmen
Hvis symptomerne bliver lindret efter hvile, er prognosen særdeles god.
Ved at ændre eller bedre risikofaktorerne bliver risikoen for at få en blodprop i hjertet betydeligt mindre.
