Hjertet er en kraftig muskel, som pumper blodet rundt i kroppen. For at klare dette pumpearbejde skal hjertet hele tiden tilføres ilt og andre næringsstoffer. Denne tilførsel kommer fra blodet via de tre hovedkranspulsårer.
Kranspulsårerne, eller koronararterierne som de kaldes på fagsprog, ligger tæt udenpå hjertet. Kranspulsårerne forsyner hele hjertemusklen via mange mindre forgreninger, som løber ind i alle dele af hjertemuskulaturen. På denne måde forsynes alle lag og alle dele af hjertemusklen med ilt og næring.
Efterhånden som vi bliver ældre, snævrer vores pulsårer i hele kroppen ind. Der kommer aflejringer af blandt andet fedtmateriale og kalk i blodårevæggen, aterosklerose. Dette gælder også kranspulsårerne. Graden af forsnævring og åreforkalkning er meget individuel.
En forsnævring i en arterie kan medføre iltmangel i det væv, som arterien forsyner med ilt (se tegning af hjerte med angina). Når hjertets arbejde øges, kræver muskulaturen øget blodtilstrømning for at få dækket iltbehovet. Når der er udviklet forsnævringer i koronararterierne, kan blodårerne til sidst blive så snævre, at der ikke kan løbe blod nok igennem til at levere ilt og næring nok svarende til behovet, når man er fysisk aktiv.
Brystsmerter udløst af iltmangel i dele af hjertemuskulaturen kaldes angina pectoris. Det er typisk, at denne smerte opstår ved øget fysisk aktivitet. Psykisk påvirkning kan dog også udløse angina-anfald.
Ved total tillukning af koronararterien eller en del af den, mister en del af hjertemusklen sin blodforsyning. Ved totalt tab af nærings-og ilttilførsel vil denne del af hjertet dø, hvis koronararterien ikke åbnes igen i tide. Dette kaldes myokardieinfarkt eller blodprop i hjertet.
Hvis du har meget generende angina pectoris, eller nylig har haft myokardieinfarkt (blodprop i hjertet), vil du som regel blive tilbudt en koronar angiografi (KAG). Det er en røntgenundersøgelse af koronararterierne.
Undersøgelsen foretages via pulsåren i håndled (eller lysken) og foregår i lokalbedøvelse. Det vil sige, at du er vågen og kan følge med selv. Hvis der påvises forsnævringer (koronararteriestenose) eller total tillukning af én eller flere af dine koronararterier, vil man ofte foretage en ballonbehandling - perkutan koronar intervention (PCI) - i samme seance. Det vil sige, at man forsøger at udvide den eller de syge kranspulsåre(r) ved hjælp af et ballonkateter (se tegning af stentbehandling af forsnævret pulsåre). Dette kan ikke altid lade sig gøre, for eksempel hvis blodåren er meget snæver, snoet eller lukket over et længere område.
I en del af disse tilfælde vil man i stedet tilbyde at udføre en bypass operation. Desuden vil man overveje bypass operation, hvis åreforkalkningen er i starten af kranspulsårerne.
En bypass operation er et indgreb, hvor man sørger for at føre blodforsyningen udenom det forsnævrede stykke af kranspulsåren. Det kan gøres ved enten at flytte en eksisterende pulsåre fra musklerne i brystkassen til hjertet eller udtage et stykke af en blodåre fra et andet sted i kroppen (oftes fra benet) og sy den på kranspulsåren før og efter forsnævringen for at lave en "omkørsel" uden om det forsnævrede stykke.
Det mest almindelige er, at din brystkasse åbnes under fuld bedøvelse. Brystbenet spaltes midtpå, og hjertet blottes, så kirurgen kan se det og kan komme til kranspulsårerne. I dag kan man i nogle tilfælde gennemføre operationen gennem et lille snit nederst i brystbenet
Ud fra den koronarangiografi, der er foretaget inden, ved kirurgen præcis, hvor forsnævringerne eller tillukningerne i kranspulsårerne er. Kirurgen kan derfor sørge for at påsætte omkørsler henover de snævre eller lukkede steder. Ved hjælp af disse omkørsler sikres områderne af din hjertemuskel længere ude en tilstrækkelig blodtilførsel.
Under operationen benytter man sig ofte af ekstra-korporal cirkulation (også kaldet hjerte-lungemaskine). Dette betyder, at hjertet kortvarigt sættes i stå ved hjælp af medicin, mens omkørslerne bliver syet på hjertets kranspulsårer. Hjertet bliver samtidig let nedkølet for at mindske iltbehovet under selve operationen. Blodet til resten af kroppen iltes i stedet ved hjælp af en pumpemaskine, der står lige ved siden af operationslejet.
Pumpen henter kroppens "brugte" blod fra højre hjerteforkammer, sørger for at ilte det, og sender det iltede blod tilbage til aorta (legemspulsåren), hvor det føres ud til resten af kroppen. Der sørges altså for, at din hjerne og alle dine øvrige organer får det iltede blod, der skal til under operationen. Samtidig får kirurgen ro til at sy omkørslerne på mellem hovedpulsåren og det område af hjertet, som ikke får tilstrækkelig med iltforsyning, mens hjertet står stille.
Man har udviklet bypass operation for at mindske brugen af hjerte-lunge maskine og gøre operationen mere skånsom.
I nogle tilfælde kan kirurgen vælge at foretage operationen på "bankende hjerte", dvs. uden at sætte hjertet i stå. Det er afhængigt af, hvor mange omkørsler du skal have, og hvor forsnævringerne er placeret.
I andre tilfælde kan man vælge at lave en såkaldt "hybrid-operation". Det vil sige, hvor nogle af forsnævringerne behandles med "ballon-teknik" (PCI) og andre ved hjælp af bypass-operation.
Endelig er der også tilfælde, hvor man kan gennemføre operationen gennem et lille snit nederst i brystbenet og derigennem sy omkørsler på til den forreste side af hjertet. Ved denne operation gror brystbenet hurtigere sammen, og man kommer lidt hurtigere over operationen.
Alle disse muligheder vil du kunne spørge ind til og få oplysninger om, inden du skal opereres. Men den endelige beslutning om, hvad der er bedst for netop dig, vil være meget afhængig af, hvordan dine forsnævringer og eventuelle tillukninger af kranspulsårerne ser ud.
Den forsyningsblodåre, der oftest benyttes til bypassoperation, er en pulsåre fra selve brystvæggen. Er der behov for flere omkørsler, vil man ofte vælge at tage blodårer (vener) fra dit ben, men andre blodårer bliver også indimellem benyttet. Disse muligheder vil du blive informeret om, inden du skal opereres.
Se kort animation om, hvordan en bypassoperation i hjertet foregår
En bypass operation er et stort indgreb. Du vil derfor skulle være indlagt en, nogle gange to uger efter operationen.
Efter operationen anbefales rehabilitering med råd om livsstil (f.eks. rygestop, motion, hjertevenlig kost), medicinsk behandling af risikofaktorer (forhøjet blodtryk, kolesterol, diabetes), behandling med blodfortyndende medicin og fysisk træning. Lige efter operationen er der forholdsregler med særlige bevægelser, hvor du skal undgå belastning af brystbenet. Dette vil du bliver instrueret i under indlæggelse. Det er dog vigtigt at komme i gang med vejrtrækningsøvelser og lettere fysisk aktivitet så hurtigt som muligt efter operationen med øvelser, der ikke belaster brystbenet. Brystbenet er typisk vokset sammen efter 6-8 uger, hvor mere belastende fysisk aktivitet kan genoptages.
Der går som regel også nogen tid, før du er helt i form efter udskrivelsen. Hos ældre kan der gå op til et halvt år, før man er tilbage i den vanlige form.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
