Mange videnskabelige studier har vist, at motion og træning mindsker risikoen for at udvikle hjertesygdom (angina pectoris og myokardieinfarkt).
Personer med hjertesygdom har stor gevinst af fysisk aktivitet.
Hvis man er regelmæssig fysisk aktiv eller er i god kondition, hjælper det bl.a. på:
Nogle få undersøgelser har set på betydningen af træningstypen i forhold til disse sygdomme. Der er ikke videnskabeligt belæg for, at nogle typer motion er mere eller mindre gavnlige end andre.
Man bør generelt anstrenge sig dagligt i minimum 30 minutter med en intensitet, hvor det bliver vanskeligere at snakke eller 'giver sved på panden'. Nyere anbefalinger tyder også på, at træning i kortere tid men med højere intensitet er gavnlig.
Dansk Cardiologisk Selskab anbefaler, at man som led i genoptræningsprogrammet efter hjertesygdom træner 2 gange om ugen over 30-60 minutter. Træningen kan bestå af:
Man bør desuden være fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen, fx i form af rask gang, cykling eller anden form for motion.
Man kan tale med sin læge eller med sundhedspersonalet, hvor man får hjerterehabilitering, om hvilken motion der kunne være gavnlig som selvtræning.
Regelmæssig motion beskytter mod hjertekarsygdom. Anstrengelser, som indebærer, at du bliver træt og forpustet, forebygger bedre end mindre intense aktiviteter.
Det har vist sig, at det også er vigtigt at træne regelmæssigt efter en blodprop i hjertet.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
