Angina pectoris, dvs. hjertekrampe, kan være starten på en blodprop i hjertet (myokardieinfarkt). Hvis du ikke får korrekt behandling i løbet af de første timer efter en blodprop, kan du få varig skade på hjertet, fordi det ikke bliver forsynet med nok ilt. Derfor skal du straks søge hjælp, hvis du tror, at du har en blodprop i hjertet. Du må ikke ignorere ubehag i brystet eller brystsmerter.
Tid er en kritisk faktor. Ring 112, evt. til lægevagten, akuttelefonen 1813 eller til din læge. De vil sørge for der bliver sendt en ambulance, hvis de vurderer, at du kan have et hjertetilfælde. Kør ikke selv og få ikke nogle andre til at køre dig.
Hvis du har acetylsalicylsyre, og du ikke er allergisk over for denne type medicin, bør du tage en tablet (75-150 mg). Medicinen begrænser dannelsen af blodpropper både i den akutte fase og senere. Ved at tygge tabletten kommer stoffet hurtigere over i systemet, end hvis du synker den hel. Hvis du har angina og har nitroglycerin, bør du tage dette.
Hvis du finder en bevidstløs person, som kan have haft et hjertetilfælde, ring 112. Hvis du kan førstehjælp, kan du begynde med hjerte-lunge-redning; mund-til-mund metoden og hjertemassage. Dette hjælper til med at levere ilt til kroppen og hjernen. Hvis du ikke kan førstehjælp, kan du få råd af dem, der sidder på 112-telefonen.
I de første minutter af en blodprop i hjertet, kan der opstå hjerteflimmer (ventrikelflimmer). Denne farlige hjerterytme får hjertet til at gå i stå rent pumpemæssigt. Uden behandling fører ventrikelflimmer til døden inden for få minutter. Hvis man bruger en automatisk hjertedefibrillator (hjertestarter), som støder hjertet tilbage til normal rytme, kan man redde liv. På flere offentlige og private steder findes disse defibrillatorer. Du finder den nærmeste på hjertestarter.dk. Defibrillatoren giver klar besked om, hvad du skal gøre og er nem at betjene, så du skal ikke være bange for at bruge den.
Man starter gerne med at behandle med medicin med det samme, oftest også før man er sikker på diagnosen. Akutbehandlingen, som starter i hjemmet eller ambulancen, består af følgende:
Når personen er vel fremme på hospitalet, og det er klart, at der er tale om en blodprop i hjertet, starter man straks den relevante behandling. Hvilken behandling, der bliver givet senere, afhænger af hvor alvorlig tilstanden er, og hvilken type blodprop det er. Det kan man i første omgang vurdere ved at lave et ekg.
Man anvender tre hovedbehandlinger til at begrænse skaden på hjertemusklen:
Akut røntgenkontrastundersøgelse af kranspulsårerne (koronar angiografi), og ballonbehandling (angioplastik, PCI - percutaneous coronary intervention) er en behandling, som er tilgængelig ved de fire hjertecentre i Danmark. Dette er den mest brugte metode til at fjerne tillukningen af en kranspulsåre. Når man laver denne procedure på en person, der kommer ind med en frisk, ny blodprop, kaldes det en "primær PCI".
En sådan procedure starter med hjertekateterisering og røntgenfotografering. En lang, tynd plastslange (et kateter) føres ind gennem pulsåren i lysken eller armen og føres op til hjertet og ind i koronararterierne. Her sprøjter man kontraststof ind. Herefter optager man film fra forskellige vinkler (se video af hjertekateterisering).
Hvis undersøgelsen bekræfter, at der er blevet lukket en kranspulsåre for nyligt, udvider man proceduren med ballonbehandling. På spidsen af kateteret, som er ført ind, er der en lille, aflang ballon. Når ballonen er på plads i den blokerede del af kranspulsåren, fyldes ballonen med kontrastvæske. Ballonen skubber blodproppen, som har spærret blodåren, og den underliggende forsnævring af åreforkalkning (plak) ud i væggen af blodåren. Det gør det muligt for blodet at strømme gennem blodåren igen. Oftest man indsætte stent ved samme ingeb.En stent er et lille, rundt og aflangt metalgitter, som kan sættes ind i kranspulsåren efter samme princip som ved ballonbehandlingen. Efter at kateteret og ballonen er fjernet, bliver stenten siddende og holder blodåren udspændt. Det er en slags armering af blodkarrets væg. En stent beskytter bedre mod, at blodåren bliver forsnævret igen, end hvis man kun får en ballonbehandling.
Hvis du har en blodprop i hjertet, får du næsten helt sikkert noget af følgende medicin i den akutte fase eller under indlæggelsen:
Nogle gange viser hjertekateteriseringen, at kranspulsårerne er meget syge. I disse tilfælde kan det være nødvendigt med koronar bypass-kirurgi (bypass-operation). Normalt udfører man dette indgreb, hvis der er flere kranspulsårer, der er forsnævret eller blokeret.
En bypass-operation er som regel åben hjertekirurgi. Det betyder, at brystkassen bliver skåret op. Under indgrebet transplanterer hjertekirurgerne et stykke af en blodåre fra et andet sted på kroppen til ydervæggen af hjertet, hvor åren/årerne bruges til at føre blodet forbi de smalle steder i kranspulsårerne. Altså en "forbikørsel" af åren.
Indgrebet kræver oftest, at man er koblet til en hjertelungemaskine, som laver hjertets arbejde under operationen. Det kan se overvældende ud, men denne form for kirurgi er meget sikker og har få komplikationer. Nogle gange kan kirurgerne udføre indgrebet uden hjertelungemaskine. Hjertet fortsætter da med at slå under operationen. Denne type kirurgi har endnu færre komplikationer end standardindgrebet, men er ikke altid mulig at gennemføre.
Hvis du har haft en blodprop i hjertet tidligere, eller hvis du har flere risikofaktorer for at få det, kan du selv bidrage til at forhindre, at du får en ny blodprop:
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
