Mange faktorer øger din risiko for at få myokardieinfarkt (blodprop i hjertet). Det er de faktorer, der kan give uønskede aflejringer af kolesterol (aterosklerose, åreforkalkning) i pulsårerne (arterier) i kroppen, herunder også arterierne til hjertet (koronararterierne).
Blodtrykket bestemmes bl.a. af modstanden i hele kredsløbet og af stivheden i arterierne (pulsårerne). Hvis du har forhøjet blodtryk, som ikke behandles, kan pulsårerne med tiden blive skadet og "stive". Det gælder også kranspulsårerne, der sørger for, at der bliver ført ilt og næring til hjertet. Det kalder man aterosklerose, åreforkalkning.
Højt blodtryk kan være et arveligt problem, hvor flere i den nære familie har for højt blodtryk. Risikoen for at have for højt blodtryk bliver desuden større med alderen.
Nogle af de vigtigste årsager til et højt blodtryk er manglende motion, overvægt, højt indtag af salt og højt forbrug af alkohol. Hvis man spiser overdrevent meget lakrids, kan det også være med til at give et højt blodtryk.
Det kan være nødvendigt med medicin for at sænke blodtrykket.
Kolesterol udgør en væsentlig del af de aflejringer, som kan gøre arterierne snævre, inklusive de arterier, som forsyner hjertet. Et højt niveau af det "dårlige" kolesterol (LDL-kolesterol, low-density lipoprotein) øger risikoen for at få myokardieinfarkt. Højt LDL-kolesterol skyldes til en vis grad, at man spiser en kost med for højt indhold af mættet fedt.
Har man meget af det "gode" kolesterol (HDL-kolesterol, high-density lipoprotein), mindskes risikoen for at få myokardieinfarkt. HDL kan øges ved at spise hjertevenligt fx fed fisk samt ved motion.
Det kan være nødvendigt med medicin for at sænke kolesteroltallet.
Højt kolesterol kan også være arveligt (genetisk) og være uden sammenhæng med den kost, man spiser. Hvis dit kolesteroltal er meget højt, kræver det som regel, at du bliver vurderet hos en specialist og får medicin.
Rygning er den vigtigste risikofaktor for, at du kan udvikle åreforkalkning. Langvarig rygning
En inaktiv livsstil bidrager til højt kolesterol, overvægt og højt blodtryk. Modsat har personer, der dyrker regelmæssig motion, et stærkere hjerte og sundere blodårer. Deres risiko for myokardieinfarkt er derfor lavere. Fysisk aktivitet har også en gunstig effekt på blodtryk og kolesterol, livvidden og vægten.
Overvægt eller fedme øger andelen af kropsfedt i procent. Overvægt øger risikoen for sygdom i hjertet, fordi det er forbundet med højt kolesterol, højt blodtryk og diabetes.
Diabetes betyder, at kroppen har nedsat evne til at producere eller reagere på insulin, som er det centrale hormon i reguleringen af blodsukkeret. Insulin dannes i bugspytkirtlen. Insulin sørger for, at kroppen kan udnytte det vigtige næringsstof glukose (blodsukker).
Man kan godt få diabetes som barn, men det er mest almindeligt hos midaldrende, ældre og blandt overvægtige. Diabetes øger risikoen for at få myokardieinfarkt en del. Det er fordi, det bidrager til åreforkalkning, blandt andet fordi det indvirker negativ på kolesterolet.
Nogle reagerer på stress på en uhensigtsmæssig måde. Det kan øge risikoen for at få myokardieinfarkt. Hvis man er under stress, kan man også spise uhensigtsmæssigt, drikke for meget alkohol, ryge ekstra meget eller ikke får dyrket motion. For meget stress kan også øge blodtrykket.
Et mindre forbrug af alkohol hæver mængden af HDL-kolesterolet - det "gode" kolesterol - og kan have en beskyttende effekt mod myokardieinfarkt.
På den anden side kan et højt alkoholforbrug hæve blodtrykket og mængden af fedtstoffer (triglycerider) i blodet, noget som øger risikoen for aterosklerose. Det er dog vigtigt at understrege, at alkohol ikke er "medicin". Hverken kvinder eller mænd bør drikke mere end 10 genstande om ugen, eller mere end 4 genstande ved samme lejlighed.
Hvis dine søskende, forældre eller bedsteforældre har haft myokardieinfarkt i ung alder, kan du også være i risikogruppen. Familien kan have et arveligt anlæg (genetisk disposition), som giver høje kolesterolværdier.
Højt blodtryk ses også hyppigere i nogle familier.
Har man fået dårlige sundhedsvaner via sin families levevaner, kan det også bidrage til åreforkalkning. Det kan være vaner som rygning eller at spise mad med højt indhold af fedt. Her er der altså tale om miljømæssig påvirkning.
Du kan selv mindske eller fjerne mange af de faktorer, der øger risikoen for myokardieinfarkt.
Det kan være nødvendigt med medicin for at sænke blodtrykket og sænke kolesteroltallet.
Dermed kan du nedsætte din risiko for at få et myokardieinfarkt. Risikofaktorer som arv, køn, alder og medfødt diabetes kan man dog ikke lave om på.
Mænd har generelt en højere risiko end kvinder for at få myokardieinfarkt. Dog øges risikoen hos kvinder, når de er holdt op med at have menstruation, dvs. som regel efter 55-årsalderen.
Hvis din far eller bror havde myokardieinfarkt før 55-årsalderen, eller din mor eller søster havde problemer med hjertet, før de blev 60 år, så er din risiko for at få hjertesygdom forøget.
Se animation om hjerteinfarkt
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
