Hjertet er en hul muskel, som pumper blod ud i alle kroppens pulsårer. På den måde sørger det for næring til alle organer. Hjertet får også selv tilført næringsstoffer og ilt (oxygen) fra blodårer, som løber uden på og ind i selve hjertemuskulaturen. De kaldes kranspulsårer (koronararterier).
En blodprop i hjertet (et myokardieinfarkt) opstår, når en kranspulsåre eller en af dens forgreninger bliver lukket til. Tillukningen medfører, at hjertet bliver skadet, fordi der ikke bliver ført nok blod til det.
Der er flere blodårer, der forsyner hjertemusklen. Graden af skade afhænger af, hvilket blodkar der er blokeret.
Se animation om hjerteinfarkt
Symptomerne på en blodprop i hjertet kommer som regel pludseligt. Du kan føle en klemmende eller snørende smerte midt i brystet, der ofte stråler ud til venstre arm, hals eller underkæbe. Smerterne kan ledsages af, eller i nogle tilfælde udelukkende bestå af, at du føler åndenød eller kvalme. Hvis du er vant til at bruge nitroglycerin, kan det være, at det ikke hjælper, som det plejer.
Symptomerne på en blodprop i hjertet kan være forskellige fra person til person. De afhænger også af, hvor stor eller lille blodproppen er.
Det mest almindelige er, at man får en akut trykkende fornemmelse midt i brystet, typisk lige bag ved brystbenet. Trykket eller smerten beskrives af nogle, som om de får spændt et spændebånd om brystet. Andre fortæller, at det føles som om der står en elefant eller ligger en tung sten på brystkassen.
Udover smerten får nogle en kvælningsfornemmelse, angst eller panik. I nogle tilfælde breder smerten sig til hals, kæbe og tænder. Hos nogle kan smerten stråle ud i armene, mest typisk i venstre arm.
Man kan også have en blodprop i hjertet, uden at det gør egentlig ondt. For især ældre kvinder og personer med diabetes kan de første eller eneste symptomer være, at man føler sig utilpas, har kvalme eller mavesmerter.
Hvis du får nogle af ovenstående symptomer, skal du straks kontakte læge, akuttelefonen, lægevagt eller ringe 112.
Din beskrivelse af symptomerne er ofte nok til, at lægen vælger at indlægge dig til observation eller behandling på hospitalet. Ofte vil det ske ved telefonsamtalen for ikke at forsinke indlæggelsen. Hvis du er ved lægen eller i skadestuen, vil lægen evt. tage et hjertediagram (ekg) med det samme. Det kan i mange tilfælde straks afsløre, om dine symptomer stammer fra hjertet.
Hvorvidt det drejer sig om en egentlig blodprop, eller en blodprop der er undervejs, dvs. en truende blodprop, kan man afgøre på hospitalet ved at tage flere ekg'er og en særlig blodprøve.
Det starter som regel med, at der opstår en lille rift inde i en kranspulsåre. Der dannes derefter en blodprop (trombose), som medfører, at kranspulsåren lukker mere eller mindre til. Den del af din hjertemuskel, som modtager blodforsyning fra denne kranspulsåre, svækkes eller dør, afhængig af blodproppens størrelse og hvor hurtigt den bliver behandlet.
I løbet af dage til uger, bliver det døde område erstattet af arvæv. Dette væv kan ikke strække sig sammen. Det gør, at hjertet kan blive svækket for altid efter en større blodprop. Hvor svækket det bliver, afhænger af hvor meget muskelvæv der er gået tabt.
Flere faktorer øger din risiko for at få en blodprop i hjertet:
En blodprop er ikke arvelig, men visse af risikofaktorerne kan være arvelige.
Hvis man har en blodprop i hjertet, skal man indlægges med det samme. Det kortsigtede mål er at gøre skaden på hjertet så lille som mulig. På lang sigt er målet at mindske risikoen for nye blodpropper.
Selve behandlingsmetoden afhænger af flere faktorer, blandt andet hvor stor blodproppen er, og hvor den sidder henne.
Der er flere ting, man selv kan sørge for at forebygge kranspulsåresygdom:
På sygehuset behandler man en blodprop i hjertet forskelligt alt efter størrelse, type og flere andre hensyn. I nogle tilfælde er blodfortyndende medicin og anden form for medicinsk behandling den bedste måde at håndtere det på. I de fleste situationer foretages en ballonbehandling (PCI). I ganske få tilfælde kan det komme på tale med en bypass-operation.
På større sygehuse kan man give ballonbehandling, perkutan koronar intervention (PCI) til personer med blodprop i hjertet. Man vil da få udført en kranspulsåreundersøgelse (hjertekateterisation), hvor lægerne kan få et billede af kranspulsårerne og ser efter indsnævringer og evt. tillukninger. I forbindelse med hjertekateterisationen kan man ofte foretage en ballonudvidelse. Det snævre område udvides med en ballon, og bagefter sætter man en stent (en slags armering) ind for at holde kranspulsåren åben. Ved denne behandling bliver blodtilførslen til det skadede område af hjertet forbedret med det samme, og skaden på hjertemusklen bliver mindre.
I Danmark er der kun hjertecenter i København, Odense, Aarhus og Aalborg, der udfører denne form for akutte indgreb. I de tilfælde, hvor blodproppen er af den specielle type, hvor akut ballonbehandling er at foretrække, overflytter man som regel straks personen til et af disse hospitaler.
Hvis du har symptomer på blodprop i hjertet (myokardieinfarkt), bør du straks tage kontakt til læge, akuttelefonen, lægevagt eller ringe 112. Det haster med at få givet dig behandling, som kan begrænse eller forhindre varig skade på hjertemusklen. Hvert minut tæller. Så ring ved mistanke.
En blodprop i hjertet er alvorligt og udvikler sig hurtigt. Over 90 % overlever en blodprop i hjertet. Hvis man bliver indlagt hurtigt på sygehus, er sandsynligheden stor. Jo yngre man er, jo bedre er prognosen som regel. Med moderne behandling og ændring af livsstil er der gode muligheder for at undgå nye blodpropper.
En mulig komplikation til en blodprop i hjertet er hjerterytmeforstyrrelser. Det sker oftest tidligt i forløbet. Derfor er det vigtigt at overvåge hjerterytmen de første dage efter blodproppen.
Hjertesvigt kan være en af følgevirkningerne efter en blodprop i hjertet. Hjertesvigt betyder, at hjertet ikke pumper godt nok til at opretholde en normal, eller optimal, blodcirkulation. Dette kan vise sig ved, at du har en dårligere fysik end før og problemer med at trække vejret. Man kan behandle hjertesvigt med medicin.
Ja, man kan i værste tilfælde dø eller få alvorlige skader på hjertemusklen, der begrænser ens fysiske aktivitetsniveau.
5-6.000 personer får en blodprop i hjertet i Danmark om året.
Ja, men det afhænger af, hvorledes risikofaktorerne ændres efter blodproppen, og om man anvender den ordinerede medicin.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
