Blodprop i hjertet, hvad sker der?

Albert Marni Joensen

speciallæge

Fakta

  • En blodprop i hjertet kaldes myokardieinfarkt på fagsprog
  • Ved en blodprop i hjertet lukker en af hjertets kranspulsårer til, så hjertemusklen ikke får tilstrækkelig med ilt
  • Hvert minut tæller, så hurtig behandling er vigtigt

Kontakt lægen med det samme 

Hvis du får akutte smerter eller ubehag i brystet, kæben, skulderen, armen eller ryggen, og tror du kan have en blodprop i hjertet (et myokardieinfarkt), bør du ringe 112, eller ringe til lægevagt, akuttelefon eller din egen læge. Hvis dem, du taler med, vurderer, at du har en mulig blodprop eller et hjertetilfælde, sender de straks en ambulance for at hente dig:

  • Vent ikke på, om det går over. Tiden er en kritisk faktor
  • Forsøg ikke at køre til sygehuset selv eller at få nogen til at køre dig

Hvad sker der i hjertet ved en blodprop?

Den mest almindelige årsag til en blodprop i hjertet er sygdom i kranspulsårerne, som skyldes åreforkalkning (aterosklerose) og aflejringer af kolesterol på indersiden af kranspulsårerne. Det medfører, at indersiden af kranspulsårerne bliver ujævne. Der kan derfor dannes små rifter i selve karvæggen, som kan føre til større eller mindre blodpropper. Blodproppen kan helt eller delvist blokere blodåren (arterien). Mængden af blod, som kan strømme igennem kranspulsåren, bliver derfor reduceret drastisk. Derved mister en del af hjertemusklen tilførslen af ilt. Hvis blodtilførslen er lukket længe nok, dør den ramte del af hjertemusklen.

Hvis en større del af hjertemusklen mister tilførslen af blod, kan der opstå alvorlige problemer, fordi hjertemusklen bliver meget svækket. Det kan give farlige hjerterytmeforstyrrelser. 

Se kort animation om blodprop i hjertet

Tiden er kritisk

Det kan være forskellen mellem liv og død, hvis man kan genkende symptomerne på en mulig eller truende blodprop og derfor søger hjælp med det samme.

Hvis der opstår pludseligt hjertestop, skal der startes hjerte-lungeredning inden for få minutter. Det vil sige hjertemassage (brystkompression) for at holde cirkulationen af blod i gang og mund-til-mund metoden. Det kan sikre, at der føres ilt til hjertet og hjernen.

Hjertestop kræver hurtig handling. En hjertestarter kan vise, at hjertet er stoppet, eller at der er ventrikelflimmer. Et elektrisk stød kan da bringe hjertet tilbage til normal rytme. Du kan se, hvor nærmeste hjerterstarter er på: Find hjertestartere.  Det er det afgørende, at hjerte-lunge-redning fortsætter, til ambulancepersonalet kommer. Derfor ring 112 hurtigst muligt.

Hjertetilfælde versus blodprop i hjertet 

Hvis der er en kranspulsåre, der er ved at lukke til, får de fleste brystsmerter, koldsved, utilpashed og kvalme. Her kan hurtig behandling forhindre, at dette hjertetilfælde udvikler sig til en blodprop, og der opstår varig skade på hjertemusklen.

Behandling i den første fase af en blodprop i hjertet kan være med til at forhindre, at der opstår varig skade på hjertet, eller at mindske skaden. Det er dog ikke muligt ud fra den syge persons tilstand at vide, om det er et hjertetilfælde eller en blodprop, så ring 112, lægevagten, akuttelefonen eller egen læge. 

Hjertet og kredsløbet

Hjertet er en muskelpumpe, hvis opgave det er at pumpe blod rundt i hele kroppen. Hjertet består af fire kamre: Højre forkammer (atrium) og højre hjertekammer (ventrikel), og venstre forkammer og venstre hjertekammer.

Tegning af et normalt hjerte

Blodet leverer ilt til alt væv i kroppen. Når ilten er brugt i kroppen, returneres det iltfattige blod til højre forkammer. Derfra strømmer blodet ind i højre hjertekammer og pumpes ud i lungekredsløbet, hvor det optager ny ilt. Det iltede blod returnerer så til venstre forkammer. Derfra strømmer blodet ind i venstre hjertekammer og pumpes under højt tryk ud i pulsårerne (arterierne) til det store kredsløb i kroppen.

Det høje tryk skabes via kraftige sammentrækninger i hjertemusklen. Hjertet skal være stærkt for at klare dette pumpejob.

Hjertet selv får blodforsyning - og dermed ilttilførsel - via sine egne blodårer, som løber på ydersiden af hjertet. De kaldes kranspulsårer (koronararterier). Disse arterier forgrener sig i hjertemusklen, så alle dele af hjertet forsynes med ilt og næringsstoffer. Hjertets styrke er helt afhængig af denne blodtilførsel. Normalt er koronararterierne elastiske. Det indre lag af disse arterier er normalt glat, så blodet let kan strømme igennem årerne uden forhindringer.

Vil du vide mere?

Animationer

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen