En blodprop i hjertet kaldes også et myokardieinfarkt. Forløbet af en blodprop i hjertet kan være forskelligt fra person til person. Der findes "stumme" blodpropper, hvor man slet ikke mærker noget ubehag, og blodpropper man dør af på stedet. Det er de to yderpunkter. Herimellem findes der større eller mindre komplikationer, som man kan få ved en blodprop i hjertet.
Ved en blodprop i hjertet mister en del af hjertemusklen sin blodforsyning og dermed også tilførslen af ilt. Uden ilt dør cellerne og dermed muskelvævet i det ramte område. Det kalder man et infarkt, hvilket betyder dødt væv pga. manglende blodforsyning.
Hvor og hvor meget væv der er ødelagt, afhænger af
En forsnævring langt ude i de tyndere grene af koronararterien giver mindre skade end en forsnævring i de første dele af koronararterien. Nogle gange indvirker blodproppen på hele hjertevæggen i et område, andre gange kun på den inderste del af hjertemuskulaturen.
Når en del af hjertemusklen dør, bliver denne del erstattet af arvæv. Arvævet kan ikke trække sig sammen, ligesom vævet i hjertemusklen kan. Derfor kan arvævet ikke pumpe blodet videre, selvom det er med til at holde hjertet tæt. Det er det, der svækker hjertet efter en blodprop. Hvor svækket hjertet bliver, afhænger af, hvor stor skaden på vævet er. Det er derfor, det er så vigtigt, at behandlingen kommer hurtigt i gang, så størrelsen på infarktet (området med arvæv) bliver mindst mulig.
Hvor stor skaden (infarktet) på hjertemusklen er, og hvor den sidder er med til at afgøre, hvilke komplikationer man får.
Jo større del af hjertet, der bliver skadet, des svagere bliver hjertet. Hjertet kan miste evnen til at pumpe blodet rundt i kroppen. Blodet kan på den måde hobe sig op i og udenfor kredsløbet (f.eks. i lungerne eller i benene), så er der tale om hjertesvigt.
Det er som regel kun en del af hjertet, der er svækket efter en blodprop. Det er oftest muskulaturen i venstre hjertekammer. Når hjertemusklen i venstre side svigter, kan det give venstresidigt hjertesvigt. Det fører til, at blodet hober sig op i lungekredsløbet (lungestase). Da venstresidigt hjertesvigt fører til en øget mængde af blod (og dermed mere væske) i lungerne, kan det give vejrtrækningsproblemer. Det er fordi, lungerne "fyldes med vand".
Svigt i muskulaturen i højre side af hjertet kan give højresidigt hjertesvigt. Det medfører, at blodet hober sig op i benene og nogle gange i maven. Svigt i højre side af hjertet kan give hævede, ømme ben.
Et hjertesvigt kan opstå akut i løbet af de første minutter efter, at infarktet er opstået. Eller det kan komme gradvist i ugerne eller månederne efter blodproppen.
I dag får alle med en blodprop i hjertet foretaget ekko (ultralydskanning af hjertet) kort efter, så lægen kan vurdere skadens omfang og dit behov for medicin. Den medicin man har i dag, forebygger mange af de komplikationer, som var mere almindelige før i tiden.
Hjertet styres af elektriske impulser. Disse impulser starter fra et punkt i højre hjerteforkammer "sinusknuden" og følger elektriske ledningsbaner ud til resten af hjertet. Impulserne breder sig fra forkamrene til hjertekamrene via den såkaldte "AV-knude" og videre herfra ad ledningssystemer i venstre og højre hjertekammer.
Skader på hjertemusklen kan ramme dele af det elektriske ledningssystem i hjertet. Det kan give forskellige forstyrrelser i hjerterytmen (arytmi). I værste fald kan de elektriske signaler holde helt op. Det giver hjertestop og død, hvis man ikke får hjertet i gang igen
En anden skade er, at forbindelsen mellem forkamrene og hjertekamrene ophører (AV-blok). Det er en komplikation, der kræver overvågning af hjertet og hurtig behandling (ofte med midlertidig eller permanent pacemaker).
Skaden kan også føre til, at andre områder af hjertet end sinusknuden begynder at udsende impulser. Det medfører ekstraslag (ekstrasystoler) og serier med unormale, hurtige slag (supraventrikulære takykardier og ventrikulære takykardier) eller permanent forkammerflimren (atrieflimren eller "hjerteflimmer"). Nogle af disse rytmeforstyrrelser er livstruende, de fleste er dog ufarlige, men i nogle tilfælde generer de, da de kan give nedsat pumpefunktion af hjertet.
Når du er indlagt for en blodprop i hjertet, bliver din hjerterytme overvåget løbende i de første dage, så man kan opdage og behandle evt. hjerterytmeforstyrrelser. Det er ikke ualmindeligt, at der kan komme hjerterytmeforstyrrelser i forbindelse med en blodprop i hjertet eller de første dage efter. Herefter vil hjerterytmeforstyrrelserne ofte aftage.
En sjælden, men farlig komplikation opstår, når skaden på hjertemusklen er så omfattende, at hjertet revner (hjerteruptur). Så kan der opstå hul imellem de to hjertekamre (ventrikelseptumruptur), eller blodet kan trænge ud i den omkringliggende hjertesæk. I sidstnævnte tilfælde indtræder døden som regel hurtigt.
Nogle gange kan det svækkede område af hjertet "bule ud", der danner sig altså en udposning (et aneurisme). Det svækker hjertets pumpeevne, men kan også føre til dannelse af blodpropper i udposningen eller give hjerterytmeforstyrrelser.
I sjældne tilfælde anbefaler lægerne, at man opererer et stort aneurisme væk.
Papillærmuskelruptur
I dagene efter en blodprop kan der hos nogle opstå en overrivning af den muskel (papillærmuskelruptur), der er med til at holde hjerteklappen mellem venstre forkammer og hjertekammer på plads. Det gør klappen utæt, og man får kraftig åndenød. Hvis man får pludselig indsættende åndenød, er det vigtigt, at man kontakter lægen og blive indlagt til nærmere undersøgelser og behandling.
De første dage efter en blodprop i hjertet, kan man få en betændelsesreaktion i hjertesækken (perikarditis). Det giver smerter i brystet. Lægen kan nogle gange høre en "gnidningslyd" i stetoskop. Man kan også se tilstanden ved hjælp af et ekg. Det går ofte over af sige selv, men kan nogle gange kræve, at man forbliver indlagt til observation.
En større blodprop i hjertet nedsætter den normale bevægelighed i et område af hjertet. Det øger risikoen for at danne blodpropper (trombedannelse) inde i selve hulrummet i hjertet. Blodpropper, som dannes i hjertet, kan løsne sig og følge med blodstrømmen (kaldes en embolus) ud i kroppen. En blodprop kan fx ramme en blodåre i hjernen og give apopleksi (slagtilfælde).
Man kan nedsætte risiko for apopleksi med blodfortyndende medicin.
Postinfarktsyndrom er en betændelsesagtig (immunologisk) reaktion, som kun sker for ganske få. Den kommer oftest nogle uger efter blodproppen. Man kan få betændelsesforandringer i hjertesækken (perikarditis). Ved denne reaktion kan der danne sig lidt væske omkring hjertet, som man kan se på en ultralydskanning.
Hvis du har postinfarktsyndrom, får du feber og smerter. Behandlingen består af almindelig smertestillende medicin, til det går over.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
