Akut behandling skal redde hjertevæv
En blodprop i hjertet (myokardieinfarkt) kalder man den akutte episode, hvor en af hjertets blodårer, en koronararterie, bliver lukket. Det lukker for blodtilførslen til hjertet og kan føre til, at en større eller mindre del af hjertemusklen dør og erstattes med bindevæv (arvæv), som ikke kan trække sig sammen. Det fører til, at hjertet ikke længere kan pumpe, som det plejer.
Formålet med den akutte behandling er at genoprette gennemstrømningen af blod i hjertet og redde mest muligt af hjertevævet. Hensigten med den efterfølgende behandling (rehabiliteringen) er at fremme helingen af hjertet og forhindre nye tilfælde.
Hjerterehabiliteringsprogram
Hjerterehabiliteringen starter, mens du er på sygehuset. Rehabiliteringen fortsætter, som regel i 12 uger efter, efter du udskrevet. Et forløb for hjerterehabilitering fokuserer typisk på disse hovedområder:
- Fysisk træning
- Medicin
- Ændringer i din livsstil - rygestop, sund kost, motion
- Psykologiske reaktioner
Nedenfor beskrives nogle generelle anbefalinger for personer, der har haft en ukompliceret blodprop i hjertet.
Hvornår kan man genoptage et normalt liv?
Hvor hurtigt du kan vende tilbage til et normalt liv afhænger af, hvor alvorlig din blodprop har været, og hvilke belastninger du har i dit job.
Hvis du har haft en moderat stor og ukompliceret blodprop, og du føler dig tilpas og er uden symptomer, kan du:
- Vende tilbage til dit arbejde og tidligere aktivitetsniveau efter omkring 2 uger
- Genoptage seksuel aktivitet efter 7-10 dage
- Køre (almindelig) bil umiddelbart efter udskrivelsen, medmindre du får anden besked fra lægerne. Hvis du har haft en kompliceret blodprop, eller stadig har symptomer, bør du vente mindst 2-3 uger efter, at symptomerne er væk, før du kører bil. Har du erhvervskørekort, gælder der specielle regler
Opfølgning efter en blodprop i hjertet
Efter en blodprop i hjertet er det vigtigt med en grundig opfølgning. Sygdom i hjertets kranspulsårer (koronararterier) er kronisk og bliver ofte værre med tiden. Ved at ændre på nogle risikofaktorer, kan man sænke den hastighed, som sygdommen udvikler sig med.
Angioplastik eller bypass-operation lindrer symptomerne, men fjerner ikke selve årsagen til, at du fik en blodprop. derfor er det vigtigt at ændre på risikofaktorerne
Lægen vil være særligt opmærksom på følgende:
- Nye symptomer eller tegn på forværring af sygdommen, specielt åndenød og smerter i brystet ved anstrengelse (angina). Lægen vil høre, hvordan du har det, undersøge dig og eventuelt foretage ekg undersøgelse. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at henvise dig til en ny undersøgelse af dit hjerte
- Risikofaktorer som blodtryk, kolesterol, diabetes, rygning, overvægt, fysisk aktivitet
- Justering af den medicin du er startet op under indlæggelsen og evt. opstarte yderligere behandling
- Sikre at du får et tilbud om rehabilitering.
Sådan kan du selv forebygge
For at forebygge en ny blodprop i hjertet bør du så vidt muligt påvirke visse risikofaktorer. Nogle af disse risikofaktorer er tæt forbundet til hinanden. Enhver af os kan have en eller flere risikofaktorer. Ved at foretage moderate ændringer på et område af livet, kan du reducere andre risikofaktorer samtidig.
Stop med at ryge
Dette er den vigtigste ændring i din livsstil, du kan foretage. Også passiv rygning, cigarrygning, brug af tyggetobak eller snus er farligt for sundheden.
At holde op med at ryge er svært for de fleste. Bed eventuelt lægen om hjælp og støtte til at stoppe. Læs mere om rygestop ved hjertesygdom-hvorfor-og-hvordan.
Hold kolesterolniveauet lavt
Du bør vide, hvad dine kolesteroltal er. I Danmark anbefaler man at holde LDL-kolesterol (det dårlige kolesterol) under 1.4 mmol/L, hvis man har haft en blodprop i hjertet.
Stort set altid vil det være nødvendigt at tage kolesterolsænkende medicin (et statin), og derfor startes denne behandling straks efter blodproppen under indlæggelsen. Denne form for medicin har vist sig at sænke kolesterolet, bremse udviklingen af sygdomme i kranspulsårerne og mindske risikoen for nye blodpropper.
Spis sundt
Man vil se på din kost, og hvis der er behov for det, bliver du blive tilbudt kostvejledning.
Undgå at spise store mængder dyrisk fedt og kolesterol. Det kan nemlig give åreforkalkning og dermed forsnævring af kranspulsårerne.
En sund kost er godt - ikke kun for dem med højt kolesterol, men for alle. Det hjælper med at holde et pænt kolesterolniveau og at holde vægten nede.
Begræns mængden af fast food. Det meste af denne mad har højt indhold af fedt, højt indhold af salt og lav næringsværdi.
Vær mere aktiv
Fysisk aktivitet hjælper til at sænke blodtrykket, øge mængden af det "gode" kolesterol (HDL-kolesterol) og holde vægten.
Start gerne langsomt, men forsøg at nå målet med mindst 30 minutters udholdenhedstræning dagligt de fleste af ugens dage. Disse aktiviteter inkluderer at gå, svømme, cykle eller anden form for motion.
Du vil blive tilbudt et egentlig træningsforløb via kommunalt tilbud eller sygehuset, hvor der er personale til stede, som kan vejlede dig. Dette træningsforløb sikrer, at du får din puls op. Dette har stor betydning for at komme godt igennem et forløb med en blodprop.
Før du evt. selv starter med træningsprogrammet, bør du diskutere dette med lægen eller andre ansvarlige.
Tab dig i vægt
Hvis du er overvægtig, er der større belastning på hjertet og blodårerne. Det kan hjælpe dig med at gå ned i vægt og med at holde den, hvis du en sund kost, som har et lavt fedtindhold og rig på fibre.
Det er også vigtigt at motionere. Dermed forbrændes fedt, men samtidigt har motionen en positiv effekt på stofskiftet og appetitreguleringen. Man får derfor et sundere vægttab, og det bliver nemmere at bevare et vægttab på sigt.
Drik mindre alkohol
Drik moderate mængder alkohol, hvis du i det hele taget skal nyde alkohol. Selv om der findes forskning, der kan tyde på, at alkohol kan beskytte mod hjertesygdom, bør du ikke drikke mere end 10 genstande om ugen, og når kolesteroltallet er forhøjet højst 7 genstande om ugen. Det skyldes, at større mængder kan øge blodtrykket, give hjerterytmeforstyrrelser, skade hjertemuskulaturen og skade leveren.
Psykologisk velbefindende
Psykosociale faktorer, som fx stress, har betydning for, om man udvikler hjertesygdomme. Derfor forsøger man at reducere fx stress, når man laver et program for hjerterehabilitering.
Hjertesygdom kan også udløse depressioner hos ellers raske mennesker. Det overrasker mange, at man kan få en depression efter en blodprop, selvom man måske opfatter sig som en stærk person og egentlig føler sig rask.
Depression kan være en medvirkende faktor til, at man udvikler hjertesygdom og har svært ved at leve sundt. Derfor vil være ekstra fokus på at opspore psykiske lidelser som fx depression, når en person er i et hjerterehabiliteringsforløb.
Hvordan er prognosen?
Langtidsudsigterne efter en blodprop i hjertet afhænger af følgende faktorer:
- Hvor hurtigt man starter behandling. Hurtig behandling med åbning af det lukkede blodkar med ballonangioplastik og med medicin er de vigtigste faktorer for at bedre prognosen ved en blodprop i hjertet
- Omfanget af sygdommen i kranspulsårerne og antallet af kranspulsårer (koronararterier), der er involveret
- Om der er hjertesvigt
- Komplikationer som utæt hjerteklap
- Tidligere blodprop i hjertet, angioplastik eller bypass-kirurgi
- Hjertemusklens pumpefunktion, det vil sige styrken i hjertets evne til at trække sig sammen (måles ved ekkokardiografi)
- Om der er hjerterytmeforstyrrelse, særligt ventrikelarytmi
- Livstilsfaktorer og behandling af risikofaktorer
Det er vigtigt, at du fastholder dine sunde levevaner og tager den forebyggende medicin (typisk statin og hjertemagnyl) livslangt.
Det er vigtigt, at du går til kontrol hos din egen læge, som vil måle blodtryk, kolesteroltal og høre, hvordan du har det. Hvis der kommer problemer, kan egen læge henvise til nye undersøgelser på sygehuset.
Vil du vide mere?
Animationer
