Perkutan koronar intervention (ballonbehandling) er en behandling, hvor lægen gennem et kateter (hult plastrør), der bliver ført ind i pulsåren fra enten håndled eller lyske, kan indføre en ballon og åbne forsnævrede kranspulsårer. Derved kan blodforsyningen til hjertemusklen genskabes
Perkutan koronar intervention (PCI) udføres under røntgengennemlysning og i lokalbedøvelse, oftest ved indstik i pulsåren i håndleddet, men kan også gennemføres med indstik i lysken
PCI anvendes såvel ved akutte blodpropper som ved stabil hjertekrampe/angina pectoris - altså uden at der er en blodprop i hjertet
I forbindelse med indgrebet vil der oftest efterlades et lille metalgitterrør (stent) i kranspulsåren for at holde denne åben
For at undgå, at der opstår en blodprop i stenten, er det meget vigtigt, at man behandler med ekstra blodfortyndende medicin i en periode efter stentanlæggelse
Forsnævrede kranspulsårer
Hjertet er en kraftig muskel, som pumper blodet rundt i kroppen. For at klare pumpearbejdet behøver hjertet hele tiden tilførsel af ilt og andre næringsstoffer. Denne tilførsel kommer fra blodet via pulsårer, som ligger udenpå hjertet, der kaldes kranspulsårer eller koronararterier.
Der findes tre større koronararterier. De forsyner forskellige områder af hjertet med blod. Hver koronararterie deler sig op i stadig mindre årer, så hele hjertemusklen kan få tilstrækkelig tilførsel af ilt og næring.
Angina pectoris og blodprop i hjertet
Efterhånden som vi bliver ældre, bliver pulsårerne forsnævrede hos mange på grund af aflejring af kolesterol og kalk i væggen på indersiden af åren. Det kaldes åreforkalkning eller aterosklerose. Det gælder også koronararterierne. En forsnævring i en arterie, koronarstenose, kan medføre iltmangel i det væv, som arterien forsyner. Vævet kan beskadiges eller ødelægges. Det giver som regel symptomer som brystsmerter og ubehag.
Ved kronisk forsnævring af koronararterierne vil der kunne opstå problemer under fysiske eller psykiske belastninger. I disse situationer behøver hjertet øget tilførsel af ilt, dvs. øget blodtilførsel. Men forsnævringer gør, at blodtilførslen bliver for lille i forhold til behovet. Der opstår iltmangel, og det giver brystsmerter ved anstrengelse eller det, som betegnes angina pectoris. Disse smerter forsvinder igen, når belastningen ophører.
Nogle gange opstår en blodprop, der medfører en akut blokering af en koronararterie. Man får da akutte brystsmerter, som varer ved. Der er opstået en akut iltmangel i den del af hjertemusklen, som skulle have modtaget blod fra den lukkede arterie. Hvis blokeringen af arterien ikke ophæves i løbet af minutter til få timer, vil denne del af hjertemusklen dø, og der er da opstået et hjerteinfarkt (en beskadigelse på grund af blodprop i hjertet). En blodprop i hjertet kan være en livstruende tilstand og kræver akut ballonbehandling på hospitalet og nøje overvågning.
Hvad er ballonbehandling (perkutan koronar intervention)?
Ballonbehandling (perkutan koronar intervention) er en behandling, som udbedrer eller fjerner en forsnævring eller blokering af arterien, som følge af åreforkalkning eller blodprop. Indgrebet kaldes også koronar angioplastik.
For de fleste fører perkutan koronar intervention (PCI) til bedre blodtilførsel til hjertet, færre brystsmerter og lavere risiko for hjerteinfarkt. Der udføres 9 - 10.000 PCI-indgreb i Danmark om året.
Hvordan foregår PCI?
Før behandlingen starter, får man evt. beroligende medicin og lokalbedøves i armen eller lysken. Det er her, hvor lægen indfører kateteret gennem huden, som skal via pulsåren op til hjertet. Kateteret er et hult plastrør, hvori der kan sprøjtes kontrast. Man kan også føre andre hjælpemidler igennem kateteret (metal-wire, ballon, stent, etc., se nedenfor).
Første del af proceduren er hjertekateterisering. Kateteret føres da ind i hjertets egne blodårer (koronararterierne), så lægen kan sprøjte røntgenkontrast ind. Undersøgelsen er nødvendig for at påvise og se placeringen af forsnævringer og blokeringer i koronararterierne. Billederne giver information om grad af forsnævring og afklarer behovet for at foretage PCI.
Perkutan koronar intervention kan udføres med flere forskellige teknikker såsom ballondilatation, stentning og ved at indføre andre hjælpemidler igennem kateteret, som f.eks. små ultralydsskannere, der kan belyse forholdene i karret mere præcis. De mest anvendte teknikker i dag er ballonudvidelse med brug af stent eller nogle gange ballonudvidelse alene.
Selve indgrebet varer typisk ca. 1/2-1 time. Men forberedelser og overvågning efter indgrebet gør, at man er på hospitalet i lidt længere tid. Langt de fleste kan gå hjem samme dag, hvis det er en planlagt operation. Ved en blodprop i hjertet skal du typisk være indlagt i nogle dage.
Da blodet i forbindelse med indgrebet er blevet fortyndet, er der en øget risiko for, at der kan opstå blødning fra indstikstedet. Efter indgrebet får du påsat et stramt plastikarmbånd ved indstiksstedet. Det skal sidde på i et par timer, nogle gange lidt længere, for at hindre blødning.
Hvis man har fået ført kateteret ind igennem lysken, skal man typisk ligge i sengen i nogle timer efter indgrebet. Man må ikke belaste sig de første par dage, køre bil eller løfte mere end et par kg.
I dag er det mest almindeligt, at undersøgelsen foregår via en pulsåre i hånden, fordi risikoen for blødninger er lavere, og man hurtigere kan komme i gang igen efter indgrebet.
Ballonudvidelse
Ballonteknik alene bruges nu meget sjældent, da behandling med indsættelse af stent er mere effektivt. Hvis der skal indsættes en stent, starter man også med en ballonudvidelse. Kateteret føres ind via pulsåren i lysken/armen. Ved hjælp af røntgengennemlysning føres kateteret op til hjertet og ud i den eller de koronararterier, som er forsnævrede eller tilstoppede.
Der indføres først en tynd metalwire i blodkarret, og over den indføres et kateter med ballon og eventuelt påmonteret stent. Når kateteret er på plads, der hvor indsnævringen eller tilstopningen er, pustes ballonen op, således at arterien "spændes ud". Fedtaflejringen klemmes sammen, og årevæggen strækker sig.
Stent
I forlængelse af ballondilatationen vil oftest indsættes en stent. En stent er en type spirallignende armering. De fleste stenter er lavet i rustfrit stål eller andre metallegeringer. De senere år anvendes næsten udelukkende såkaldt medicin-belagte (coatede) stents.
Når en blodåre (arterie) er blokket ud, anbringes stenten i det tidligere smalle område. Den udvides således, at den holder årevæggen på plads og sikrer god passage i blodåren. Ballonkateteret fjernes, mens stenten bliver tilbage.
Stenten hindrer nyt sammenfald eller forsnævring af arterien. I løbet af nogle uger eller måneder vil arterien hele op rundt om stenten.
Stentbehandling af forsnævret pulsåre
De stents, man bruger i dag, afgiver medicin, hvilket forhindrer for voldsom reaktion med arvævsdannelse i vævet. Dette reducerer risikoen for tilbagefald med ny forsnævring.
Se kort animation om ballonudvidelse, perkutan coronar intervention (PCI)
Hvornår foretages perkutan koronar intervention?
PCI foretages på personer med angina pectoris og ved blodprop i hjertet. PCI anvendes i dag i stigende omfang ved angina pectoris i stedet for mere krævende og belastende operationer, hvor man må åbne brystkassen og udskifte blodårer (bypass).
Forudsætningen er dog, at det er teknisk muligt at foretage ballonbehandling. PCI foretages i dag stort set altid som en del af behandlingen ved stor blodprop i hjertet. Jo tidligere i forløbet man får udført indgrebet, jo bedre resultat. Man prøver så vidt muligt at udføre PCI indenfor 2 timer, fra blodproppen er opstået.
PCI kræver specielle laboratorier og læger, som behersker teknikken. I Danmark udføres indgrebet akut på hjertecentrene i Ålborg, Århus, Odense og København. Personer, som bliver indlagt på andre sygehuse med stor blodprop, må transporteres til et af disse sygehuse med det samme, hvis man skal have udført indgrebet. Udover de 4 hjertecentre med akut funktion laves planlagte PCI også i Hjertecenter Roskilde.
Er PCI holdbar?
Hos enkelte personer vil den udvidede blodåre efter en tid begynde at lukke sig igen. Dette kaldes restenose. Brug af moderne stents har reduceret tendensen til restenose. Man kan bruge andre tiltag for at hindre restenose.
For at undgå yderligere åreforkalkning er det vigtigt at have fokus på at mindske risikofaktorer så som tobaksrygning, forhøjet blodtryk, diabetes og forhøjet kolesterol i blodet. Det kræver ofte ændring af livsvaner og tit også medicinsk behandling.
Da man ved, at det nedsætter risikoen for forværring af åreforkalkning og blodpropper i hjertet at nedsætte kolesteroltallet (uanset, hvor højt det er før behandling) vil personer, som har åreforkalkningssygdom i hjertet, blive sat i behandling med statiner. Det er kolesterolsænkende medicin, som mindsker aflejring af fedt i blodårerne.
I nogle tilfælde må man foretage en ny PCI.
Som nævnt går der et stykke tid, før den nyanlagte stent bliver dækket med slimhinde eller arvæv. Mens stenten fortsat er i direkte kontakt med blodet, er der en meget stor risiko for at få blodpropper svarende til stenten. Det er derfor meget vigtigt, at man tager ekstra blodfortyndende behandling i en periode, hvor man får mindst to forskellige slags blodfortyndende medicin. Det er lægen, som foretager ballonbehandlingen, der planlægger hvilken slags blodfortyndende medicin, og hvor lang tid man skal tage medicinen. Hvis man ikke har anden grund til at få blodfortyndende medicin (f.eks. en kunstig hjerteklap eller forkammerlimren), så vil man typisk efter ½-1 år gå tilbage til at få hjertemagnyl som enkelt behandling livslangt.
Kan man gøre andet for at forebygge hjerteproblemer?
Efter operationen bør du gennemgå et hjerterehabiliteringsprogram. Her vil du kunne lære mere om sygdommen, og hvordan du kan mindske de risikofaktorer, der kan forværre den.
Sund livsstil med motion, fornuftig kost og ingen røg er vigtigt for at forebygge blodpropper. Det er også vigtigt at have fokus på psykologiske problemstillinger, som fx stress og depression.
