Trombolysebehandling er en medicinsk behandling til visse former for store blodpropper i hjertet, ST-elevations myocardieinfarkt (STEMI)
Trombolyse bruges ikke længere rutinemæssigt til at behandle store blodpropper i Danmark, hvor ballonbehandling (primært PCI) har vist sig at være mere væsentligt mere effektiv
Trombolyse kan komme på tale, hvis der er mere end 2 timers transport til et center, hvor man foretager akut ballonbehandling (primær-PCI), eller hvis andre specielle forhold taler for dette valg
Forsnævrede koronararterier
Hjertet er en kraftig muskel, som pumper blodet rundt i kroppen. For at klare dette arbejde behøver hjertemusklen hele tiden tilførsel af ilt og andre næringsstoffer. Denne tilførsel kommer fra blodet via nogle pulsårer, som ligger udenpå hjertet, de såkaldte koronararterier (kranspulsårer).
Vi har tre større koronararterier. De forsyner forskellige områder af hjertet med blod. Hver koronararterie forgrener sig i stadig mindre pulsårer, så alle dele af hjertemusklen får tilført ilt og næring.
Angina pectoris og myokardieinfarkt
Når vi bliver ældre, vil blodårerne normalt snævre lidt ind, fordi der aflejres fedt og kalk på indersiden af pulsårevæggen. Dette kaldes arteriosklerose (åreforkalkning). Udviklingen af åreforkalkning kan gå upåagtet i mange år, men efterhånden kan disse fedtaflejringer, som for det meste består af kolesterol, blive mere udtalte og "grave" sig ned i væggen på pulsåren. Kroppen forsøger så at reparere denne skade, der dannes arvæv, som gør karværren tykkere og stivere, og der kommer en forsnævring i blodåren , en koronarstenose. Det kan medføre, at der opstår iltmangel i den del af hjertet, som får sin blodtilførsel fra denne åre.
Ved fysisk aktivitet, og også ofte ved psykisk belastning, stiger pulsen og hjertets arbejde og derved også hjertemusklens behov for ilt. I en sådan situation kan et forkalket og snævert område i en koronararterie føre til, at musklen ikke får tilstrækkeligt med blod og ilt. Denne mangel på ilt er årsagen til de brystsmerter, som viser sig ved angina pectoris. Når pulsen falder igen, aftager iltbehovet ligeledes, og den snævre arterie kan levere tilstrækkeligt med blod. Derfor forsvinder smerterne også, når en person med angina hviler sig.
Det kan hænde, at overfladen til skaden i karvæggen (også kaldet et plaque) sprækker, så fedtindholdet i plaquet kommer i kontakt med blod. Blodpladerne i blodet vil forsøge at lukke sprækker, og det kan forårsage pludselig og total blokering af arterien med stop i blodforsyningen - en blodprop
Hvis der opstår en fuldstændig aflukning af en koronararterie på grund af en blodprop, vil de hjertemuskelceller, som får sin iltforsyning fra denne arterie, dø efter kort tid. Der opstår det, som kaldes et myokardieinfarkt (blodprop i hjertet). Dette er en potentielt livstruende tilstand, som kræver behandling på sygehus og nøje overvågning.
Hjerte med infarkt
Hvad er trombolyse?
Trombolyse betyder at opløse en trombe (blodprop), det vil i denne sammenhæng sige at opløse den blodprop, som lukker koronararterien og fører til myokardieinfarkt.
Ved trombolyse benytter man sig af en kraftig blodpropsopløsende medicin, som sprøjtes ind i en blodåre (typisk i armen). Ved denne metode kan man i bedste fald genåbne blodåren, før der er sket varig skade.
Trombolyse har bedst virkning, hvis man kommer i gang få timer efter blodpropsdannelsen - jo hurtigere jo bedre. Allerhelst bør man komme i gang, før der er gået 6 timer, fra symptomerne startede. Der er ikke vist at være gevinst med behandlingen, hvis der er gået mere end 12 timer efter, symptomerne præsenterede sig.
Trombolysebehandling var tidligere standardbehandling hos alle patienter med stor blodprop i hjertet (STEMI). Nu er akut ballonbehandling Perkutan koronar intervention (PCI) (primær PCI) standard behandling ved STEMI. Trombolyse anvendes kun i yderst sjældne tilfælde, fx. hvis det tager over 2 timer at komme til et akut sygehus. Dog bruges den stadig på Grønland og Færøerne pga. de store afstande.
