Gigtfeber eller reumatisk feber (febris rheumatica) er en immunologisk reaktion i kroppen. Den kommer efter en infektion i halsen med bestemte bakterier - nemlig gruppe A beta-hæmolytiske streptokokker.
Sygdommen medfører betændelse i led, hjerte, blodkar, hud og centralnervesystemet. De dominerende symptomer er ledbetændelse, hjertebetændelse, knuder i underhuden, udslæt og Sydenhams korea.
Den akutte sygdom kan medføre, at man bliver alvorligt syg og i få tilfælde dø. Langtidsskaderne på hjerteklapperne er den store belastning i efterforløbet - reumatisk hjertesygdom med ødelagte hjerteklapper. Denne tilstand skyldes summen af skader fra gentagne tilfælde af gigtfeber, dog kan en førstegangsinfektion nogle gange føre direkte til reumatisk sygdom.
Blandt yngre mennesker med gigtfeber er mitralklap-utæthed den dominerende skade på hjertet. Med alderen bliver mitralklapforsnævring (stenose) i stigende grad den hyppige tilstand.
Betændelse i hjertet. Er til stede hos 80-90 % med gigtfeber. Kan vise sig som smerter i brystet, rytmeforstyrrelser i hjertet og hjertesvigt. Denne tilstand er hyppigst hos børn og unge.
Ledbetændelse. Forekommer hos 2/3 af personer med gigtfeber og opstår 2-4 uger efter en infektion med streptokokker. Betændelsen varer 1-5 uger og heler normalt helt op. Ledbetændelsen flytter sig gerne fra led til led. Ofte varer betændelsen i det enkelte led kun nogle få dage, for så at sprede sig til næste led.
Udslæt (erythema marginatum). Kløende udslæt med skarp afgrænsning mod udkanten og mindre skarp afgrænsning mod centrum. Udslættet kan komme og gå.
Knuder i underhuden. Er en forholdsvis usædvanlig tilstand ved gigtfeber, bortset fra hos børn. Fortsætter i dage og uger og kan komme igen.
Sydenhams korea. Kan i nogle tilfælde være det eneste tegn. Rammer 5-35 % af dem med gigtfeber. Den forekommer hyppigere hos piger og ses sjældent hos voksne. Der opstår vridende, formålsløse og ufrivillige bevægelser samt svækkede muskler. Ledsages ofte af følelsesmæssige forstyrrelser. Tilstanden går næsten altid over af sig selv.
I ugerne efter en svær og langvarig halsbetændelse skal du være opmærksom på, hvis du bliver vedvarende træt, får åndenød hvis du anstrenger dig og får hjertebanken. Du er mest udsat, hvis du har anden etnisk baggrund end dansk.
Klapsygdommen kan vise sig mange år efter den akutte påvirkning af hjertet. Sygdommen kan f.eks. vise sig i forbindelse med den påvirkning af hjertet, som en normal graviditet medfører.
Ved de kroniske hjerteklapsygdomme forårsaget af gigtfeber er man særlig udsat for at få forkammerflimmer. Dette kan opstå, uden du mærker det, men oftest får man hjertebanken, træthed og åndenød ved denne tilstand.
Diagnosen er baseret på forekomst af flere af ovenstående tegn på sygdom, forhøjet blodsænkning (SR) og CRP, samt hvis man har eller har haft infektion med gruppe A streptokokker.
Elektrokardiogram (ekg) kan også vise typiske forandringer.
Gigtfeber ses efter en forudgående halsbetændelse. Tegn til gigtfeber kommer som regel 2-3 uger efter en halsinfektion med streptokokker. Det er dog meget sjældent, at halsbetændelser medfører gigtfeber selv i udviklingslande med dårlig sundhedstilstand.
Man mener, at gigtfeber opstår som følge af en autoimmun proces (immunreaktion mod eget væv) udløst af infektion i halsen med gruppe A streptokokker. Halsbetændelsen fører til, at der dannes antistoffer, der ikke kun angriber bakterier men også ens eget væv.
Betændelse i hjertet er den alvorligste måde, hvorpå sygdommen kan vise sig. Mitralklappen (klappen mellem venstre forkammer og hjertekammer) angribes i 75-80 % af tilfældene, aortaklappen i 30 %.
Gigtfeber er ikke smitsomt, men streptokokinfektionen, som er årsagen til gigtfeber, er smitsom.
Gigtfeber kan være farligt på grund af de påvirkninger af kroppens organer, som den medfører. Her er særligt påvirkningen af hjerteklappen farlig, da de ødelagte klapper kan belaste hjertet.
Den syge bør holde sengen, hvis der er moderat til svær betændelse i hjertet.
Der er ikke enighed blandt eksperterne om behandlingen. Førstevalg er NSAID, et betændelsesdæmpende middel.
Kortison (binyrebarkhormon) er ofte blevet brugt, men behandlingen er kontroversiel. En undersøgelse konkluderer, at kortison ikke reducerer risikoen for at få hjertesygdom.
Hvis der er påvist streptokokker ved dyrkning fra svælget, behandler man med penicillin-tabletter i 10 dage. Hvis der er stor risiko for tilbagefald, behandles børn i mindst 5 år og voksne i mindst 1 år.
Ved symptomer på halsbetændelse vil lægen ofte undersøge for, om streptokokker er årsagen. Hvis der ikke påvises streptokokker, kræver halsbetændelsen ikke behandling, mens der, hvis streptokokker påvises, vil være grund til at behandle med penicillin.
Hvis du får halsbetændelsesgener mere end et par dage eller svær halsbetændelse, bør du søge læge. Du skal have foretaget en podning i svælget for at påvise tegn på vækst af specielle bakterier. Er de til stede, skal du behandles med penicillin.
Er du bekendt med, at du tidligere har haft gigtfeber, bør du søge læge for at få afklaret, om du har senfølger i hjertet. Lægen vil lytte på dit hjerte med stetoskop og bestille et hjertekardiogram (ekg).
Din læge vil henvise dig til sygehus eller en speciallæge i hjertesygdomme for at få udført en ultralydskanning af hjertet.
Den første episode af gigtfeber kan vare i måneder hos børn og uger hos voksne. Ledbetændelsen går næsten altid over. Betændelsen i hjertet er forbundet med øget dødelighed både i den akutte fase (betændelse i hjertet) og i efterforløbet (klapfejl). Der kan opstå forskellige komplikationer, særligt fra hjertet.
Den umiddelbare dødelighed er 1-2 %. 20-30 % af børn, som får gigtfeber, dør inden 10 år efter det første angreb. 70-80 % af børn, som har haft gigtfeber, når voksenalderen, og halvdelen af disse har ingen eller få begrænsninger i deres fysiske aktivitet.
Efter 10 år har 2/3 af personerne klapsygdom. Hos voksne ses skader på hjertet hos færre end 20 %. Mitralklapsvigt er hyppigst, og aortaklapsvigt er hyppigere end hos børn.
I udviklingslande opstår gigtfeber tidligere i livet, og udviklingen af kronisk klapsygdom går hurtigere.
Gigtfeber i sig selv er ikke farligt, men hvis der er påvirkning af kroppens organer, vil sygdommen kunne være farlig.
Levestandarden er blevet bedre, folk lever mindre trangt, og adgangen til sundhedstjenester er bedret. På trods af det er reumatisk hjertesygdom fortsat den hyppigste årsag til hjertedød og hjertesygdom på verdensplan. Antibiotika har også bidraget til at begrænse omfanget af sygdommen, men dog i mindre grad end de ovenstående faktorer.
Gigtfeber og reumatisk hjertesygdom forekommer i dag stort set kun i udviklingslande. Ifølge World Heart Federation er der mindst 40 millioner mennesker i verden med reumatisk hjertesygdom. Forekomsten er højest i afrikanske lande syd for Sahara, på Stillehavsøer og i primitive stammer i Australien og New Zealand.
Hyppigheden af reumatisk hjerteklapsygdom øges med alderen. Den når sit højeste niveau i alderen 25-34 år. 233.000 dødsfald pr. år i verden tilskrives gigtfeber eller reumatisk hjertesygdom.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
