Patienthåndbogen

Besvimelse, årsager

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Fakta

  • Besvimelse er pludseligt indsættende og kortvarigt tab af bevidsthed
  • Man er slap i kroppen og kan ikke huske episoden, men vågner op af sig selv igen til normal tilstand
  • Skyldes kortvarigt nedsat blodforsyning til hjernen
  • Hyppig årsag til besvimelse er
    • Fald i blodtrykket som kroppens svar på en ubehagelig situation f.eks. smerte
    • Mangel på væske evt. med samtidig behandling med blodtryks- eller hjertemedicin
  • Behandling er liggende stilling, med ben over hjertehøjde. Den besvimede person skal have tilført væske, og man skal sikre fri vejrtrækning

Hvad er besvimelse?

  • Besvimelse er et anfald med pludseligt indsættende tab af bevidsthed, ofte pga. kortvarig nedsat blodforsyning til hjernen
  • Besvimelser kan vare fra sekunder til minutter - hyppigst sekunder
  • Anfald med besvimelse kaldes også synkope
  • Læs også om besvimelse hos børn og unge

Forekomst

  • Besvimelse forekommer en til flere gange i livet hos op til 25-40 % af befolkningen
  • Hos personer over 60 år sker gentagne besvimelser hos cirka 20 %
  • Blandt ældre i institution forekommer besvimelse hos cirka 6 % hvert år
  • Besvimelsesanfald kan have mange helt forskellige årsager, som alle kan give nedsat forsyning af blod til hjernen 
    • Almindelig besvimelse udløst af angst, skræmmende situationer, kvalme, toiletbesøg udgør ca. 30 %
    • Forbigående blodtryksfald hvis man rejser sig hurtigt gør, at hjernen får for lidt blod nogle sekunder. Udgør cirka 10-20 %
    • Besvimelser på grund af sygdomme i hjertet udgør cirka 10-20 %
    • Besvimelse pga. sygdom i hjerne eller nervesystemet udgør cirka 10 %
  • I 15-30 % af tilfældene finder man ingen sikker årsag til besvimelsen

Hvad kan årsagen være?

Typiske årsager

  • Typisk besvimelse
    • Skyldes stimulation af vagusnerven. Det er en stor nerve, som både påvirker tarmsystemet, blodtryk og puls
    • Nerven kan for eksempel stimuleres af angst, kvalme, eller ved tømning af urin eller afføring. Det fører til sænket blodtryk og langsom puls. Dermed er der fare for at besvime på grund af for lidt blod og ilt til hjernen
    • Er ufarlig og er ikke tegn på sygdom
  • Kortvarigt blodtryksfald
    • Når du rejser dig hurtigt, eller står hurtigt ud af sengen, tager det nogle sekunder, før blodtrykket kommer op i niveau. I disse sekunder kan tilførslen af blod til hjernen blive så lille, at det fører til besvimelse
    • Er ufarlig og er ikke nødvendigvis tegn på sygdom
    • Hos ældre mennesker kan denne type besvimelse have sammenfald med hjertekarsygdom, åreforkalkning eller hjertesygdom samt medicinsk behandling
  • Blodmangel, anæmi
    • Lav blodprocent (dvs. lav iltmætning af blodet) øger risikoen for svimmelhed og besvimelser
  • Hjerteudløst besvimelse
  • Psykiske årsager
  • Andre årsager til tab af bevidsthed

Hvad kan jeg selv gøre?

  • De fleste tilfælde af besvimelse blandt yngre mennesker er ufarlige. Man vågner af sig selv
  • Hvis du har let ved at besvime, er det vigtigt, at du lægger mærke til, i hvilke situationer du let besvimer. Forsøg at undgå disse situationer eller læg dig ned, hvis du føler, der er optræk til besvimelse
  • Har du let ved at hyperventilere, hjælper det at trække vejret ud og ind i en papirpose

Kontakt egen læge

  • Voksne mennesker og ældre personer, som besvimer for første gang, bør tilses af læge
  • Gentagne besvimelser

Kontakt læge med det samme 

  • Hvis besvimelsen varer længere end 5 min, eller den besvimede ikke kommer helt til sig selv igen hurtigt (10-15 min)
  • Hvis det sker i forbindelse med en hovedskade, sker i liggende stilling eller under fysisk aktivitet
  • Hvis der er det mindste tegn til hjertesygdom (brystsmerter, åndenød eller vedvarende hurtig/uregelmæssig hjerterytme)

Hvad gør lægen?

  • Ved hjælp af sygehistorien og lægeundersøgelsen prøver lægen at finde ud af, om det er en besvimelse, eller noget andet der årsag til, at man mistede bevidstheden
  • Hvis det er en besvimelse, går man videre og prøver at finde årsagen
  • I nogle tilfælde er det nødvendigt med enkelte blodprøver
  • Ved mistanke om sygdom i hjertet eller centralnervesystemet er mere omfattende undersøgelser påkrævet

Sygehistorien

Spørgsmål lægen gerne vil vide noget om:

  • Hvad lavede du, da du besvimede?
  • Var der noget forvarsel?
    • Hjertebanken?
    • Flimren for øjnene?
  • Følelse af svaghed og mathed, sultfølelse, sved, rysten?
  • Var du under belastning eller stress?
  • Var du bange? Havde du stærke smerter?
  • Oplevede du andre samtidige gener?
    • Problemer med vejrtrækningen?
    • Prikken i hænderne og rundt om munden?
    • Problemer med synet?
    • Problemer med at tale?
  • Hvordan havde du det bagefter?
    • Søvnig og slap?
    • Mærkede ingenting?
  • Har du besvimet tidligere?
  • Har du andre sygdomme?
  • Bruger du medicin? Hvilken?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil foretage en generel vurdering af din fysiske og psykiske tilstand
  • Puls og blodtryk måles
  • Lægen vil ofte lytte på hjertet og undersøge hjerterytme 
  • Lægen vil se efter andre mulige tegn til sygdom

Andre undersøgelser

  • Eventuelt blodprøver
  • Hjertekardiogram (EKG)

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Ved mistanke om sygdom i hjertet vil lægen henvise dig til videre udredning hos en hjertespecialist (kardiolog)
  • Ved mistanke om sygdom i nervesystemet vil man blive henvist til en speciallæge i hjerne og nervesystem (neurolog)
 

Kilder

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen