Patienthåndbogen

Hjertebanken og uroligt hjerte, vejviser

Albert Marni Joensen

speciallæge

Fakta

  • Hjertebanken er et hyppigt fænomen ved nervøsitet og ængstelse
  • Skyldes ofte nervøst betinget aktivering af nervesystemet
  • Hjertebanken kan dog også være et symptom på hjertelidelse, blodmangel, eller højt stofskifte
  • I de fleste tilfælde er symptomet ikke alvorligt. Men hvis man også har ledsagende brystsmerter, besvimelser eller åndenød, bør man søge læge
  • Hvis man bliver grundigt undersøgt og bliver forklaret, at der ikke er tale om en alvorlig sygdom, forsvinder bekymringen ofte så meget, at man ikke længere lægger mærke til hjertebanken
  • Er hjertebanken led i anden sygdom, skal man naturligvis undersøges og behandles for dette
 

Hvad er hjertebanken og uroligt hjerte?

  • Med hjertebanken menes der, at man føler ubehag ved hjertets aktivitet. Det kan skyldes at hjertet:
    • Slår hurtigere end normalt
    • Slår langsommere end normalt
    • Slår uregelmæssigt
    • Har ekstraslag
    • Eller at man er særlig opmærksom på hjertet

Hyppighed

  • Hjertebanken er en almindelig årsag til at søge læge. Mange søger læge akut, fordi de er bekymrede for, om det kan være noget alvorligt
  • Registreringer har vist, at hos de allerfleste af os slår hjertet ekstraslag hver eneste dag, men langt de fleste mærker det kun undtagelsesvist

Hvad kan årsagen være?

Almindelige årsager

  • Ekstraslag
    • Er den hyppigste tilstand. Det er et ufarligt fænomen
  • Angsttilstande eller spændingstilstande
    • Fører til øget udskillelse af adrenalin og hurtigere puls. Ved angst vil man også ofte blive mere opmærksom på hjertet. Dette øger ængstelsen, og dermed adrenalinudskillelsen, som forstærker hjerteaktiviteten. En generende, men helt ufarlig cirkel
  • Forstyrrelser i hjerterytmen
    • Flimmer af forkammeret
      • Atrieflimmer er en ganske hyppig tilstand hos ældre mennesker. Ca. 10 % blandt 80-årige har atrieflimmer, her føles pulsen ofte uregelmæssig
    • Unormalt langsom puls (bradykardi)
      • Er normalt hos godt trænede personer, men kan være udtryk for sygdom især hos ældre
      • Kan ses hos personer med overledningsforstyrrelse i hjertets elektriske system
      • Kan ses ved visse medicinske behandlinger som fx. betablokkere eller digoxin
    • Unormalt hurtig puls (takykardi)
      • Er hos personer under 50 år som regel en ufarlig tilstand
      • Specielt hos ældre kan det dog være udtryk for sygdom, som bør behandles
  • Hjertesvigt
    • Særligt hos ældre mennesker. Hjertet må slå hurtigere for at klare at pumpe blodet ud i kredsløbene

Sjældnere årsager

Hvad kan jeg selv gøre?

  • De mest almindelige årsager til hjertebanken er angsttilstande eller anspændthed og brug af stimulerende midler som kaffe eller tobak. Ekstraslagene er ufarlige
  • Man bør prøve at undgå situationer eller stoffer, som man ved giver hjertebanken

Kontakt egen læge

  • Hvis man er usikker på, om hjertebanken skyldes sygdom, kan man søge læge
  • Uregelmæssig puls, evt. anfald med hurtig puls eller anfald med langsom puls, bør undersøges af læge
  • Hvis man føler sig syg og dårlig i forbindelse med fornemmelsen af hjertebanken, bør man søge læge hurtigt

Kontakt læge med det samme

  • Hvis man besvimer som følge af et uroligt hjerte, skal lægen tilkaldes øjeblikkeligt (ring 112)

Hvad gør lægen?

Sygehistorien

Hvad vil lægen gerne vide

  • Hvor længe har du haft disse gener?
  • Hvor hyppigt forekommer de?
  • Har du andre sygdomme?
  • Har du oplevet nogle af følgende symptomer?
    • Åndedrætsbesvær udover det normale
    • Brystsmerter
    • Øget vandladning i forbindelse med uroligt hjerte
    • Svimmelhed
    • Besvimelse
  • Plages du af angst?
  • Bruger du fast medicin?

Lægeundersøgelsen

  • Lægen vil lytte på hjerte og lunger, tælle puls, måle blodtryk og vurdere kredsløbet

Andre undersøgelser

  • Ofte vil der blive taget ekg
  • Nogle enkle blodprøver kan være aktuelle

Henvisning til specialist eller sygehus

  • Hvis lægen mistænker rytmeforstyrrelse i hjertet, vil man som regel blive henvist til en speciallæge eller sygehus. Man vil kunne foretage ekg-registreringer på forskellige måder

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Patienthåndbogen