Hvad er angst?
Det er vigtigt at skelne mellem normal angst og sygelig angst. Frygt og rædsel er normale reaktioner på hændelser, som opleves som truende eller farlige.
Udover selve den psykiske oplevelse af angst fører sådanne hændelser til, at det såkaldte autonome nervesystem reagerer. Dette udløser en lang række symptomer fra kroppen. Hjertet banker, man sveder, er svimmel og har ubehag i maven.
Hvilke former for angst findes der?
Det findes flere typer angst:
- Panikangst er anfald af intens frygt og ubehag. De opstår helt uventet og har tilsyneladende ikke forbindelse til nogen bestemt situation
- Fobier er, at man er angst i bestemte situationer, og at man undgår disse situationer for at mindske angsten. Fobier er forbundet med bestemte og klart afgrænsede fænomener. F.eks. bestemte dyr, højder, lukkede rum, blod eller sociale situationer
- Generaliseret angst er til stede hele tiden men i varierende grad, uafhængig af situationen. Samtidig føler den angste person sig næsten konstant anspændt og bekymret over ting, der kan ske
- Agorafobi, hvor angstsymptomer oftest påvirker personen i markant grad. Det medfører udtalt reduktion i dagligdags funktioner for at imødegå at opleve angstsymptomer.
- Depression, stof - og alkoholmisbrug samt skizofreni og en række andre lidelser kan også føre til angst. Visse sygdomme i kroppen kan også medføre angst, f.eks. forstyrrelser af hjerterytmen
Hvad er symptomerne på angst?
Når man har sygelig angst, udløses symptomerne på angst lettere end sædvanligt eller kommer helt uden varsel. Angsten kan ramme én som lyn fra en klar himmel. De typiske symptomer er:
- Rysten
- Sveden
- Hjertebanken
- Brystsmerter
- Svimmelhed
- Åndenød
Men der kan være andre symptomer, og de behøver heller ikke alle være til stede på én gang. Typisk er den angste person bange for, at hun er ved at blive sindssyg eller dø f.eks. af et hjerteanfald. Desuden frygter man at få nye anfald eller har undgåelsesadfærd for at sikre der ikke kommer angst igen.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Det er vigtigt ikke at give efter for forventningsangsten ("angsten for angsten") og derved undlade adfærd. Det vil forstærke sygdommen.
Hvordan stilles diagnosen?
Fortæl lægen om symptomerne
Hvis man er angst, er det vigtigt, at man fortæller lægen udførligt om sine symptomer, og hvordan de har udviklet sig. Lægen kan ud fra disse oplysninger få en klar opfattelse af sygdommens natur, og hvordan den har udviklet sig. Bestemte kendetegn ved det man fortæller lægen, vil ofte være nok til at stille diagnosen.
Er angsten vedvarende?
Det er også vigtigt at finde frem til, om angsten er vedvarende.
- Hvis man er generelt ængstelig, har tendens til at bekymre sig, er anspændt og har muskelspændinger, kan det tyde på generaliseret angst
- Hvis man har anfald af angst med høj intensitet og kort varighed (i nogle få minutter), tyder det på panikangst
- Angst forbundet med tanken om eller synet af et bestemt dyr (f.eks. en edderkop) eller situation tyder på fobisk angst
Hyperventilation
At hyperventilere vil sige, at man ånder for kraftigt og for hurtigt ind og ud, fordi man føler, man ikke får nok luft. Anfald hvor man hyperventilerer er almindelige ved forskellige former for angst. Denne type anfald er hyppigst ved panikangst.
Hyperventilation ledsages ofte af føleforstyrrelser i hænderne og omkring munden, hvilket yderligere opskræmmer den angste person.
Fysiske symptomer
Mange angste personer har fysiske symptomer. Det kan være:
- Hjertebanken
- Sveden
- Rysten
- Mundtørhed
- Kvalme
- Smerter
- Spændinger i musklerne
Det kan være nødvendigt f.eks. at få undersøgt hjerte og lunger med et stetoskop, få målt blodtryk og evt. anden fysisk undersøgelse afhængig af symptomerne. Det kan også være nødvendigt at kontrollere forskellige blodprøver, bl.a. for at kontrollere stofskiftet.
Gentagne fysiske undersøgelser er dog unødvendige, når de samme symptomer opstår ved lignende senere episoder, og tidligere undersøgelser var normale.
Hvorfor får man angst?
Der er ikke kun én enkelt årsag til angst. Årsagerne afhænger bl.a. af hvilken type angst, det drejer sig om. Det observeres ofte, at man er meget følsom for forskellige fornemmelser fra kroppen, som alle mennesker kan opleve. Et menneske, der har angst, kan fortolke disse signaler fra kroppen som meget farlige, hvilket kan udløse angst. Harmløse ekstraslag, som hjertet slår, kan f.eks. tolkes af den angste person som tegn på, at vedkommende har en farlig hjertesygdom og når som helst kan dø.
Man ved også, at de såkaldte signalstoffer i hjernen som f.eks. serotonin har betydning for oplevelse af angst og frygt. Medicin, som påvirker omsætningen af disse stoffer, lindrer derfor også angst.
Fobier kan opstå hos mennesker, som har oplevet noget ubehageligt i en bestemt sammenhæng. Har man f.eks. én gang været indespærret i en standset elevator, kan man udvikle angst for at køre i elevatorer igen og blive angst, hvis man alligevel er tvunget til det.
Andre gange er sammenhængen mellem det, man er bange for og dets reelle farlighed ikke så indlysende, som f.eks. hvis man er bange for åbne pladser (agorafobi).
Hvis man i barndommen er blevet hårdt straffet for at have bestemte følelser, vil man som voksen kunne få angst i forbindelse med, at lignende følelser eller drifter trænger sig på.
Er angst arveligt?
Der er en vis arvelighed ved angst. Således kan det undertiden findes i stamtræet hos nogle familier. Særligt tilbøjeligheden til generaliseret angst og depression er beslægtet.
Hvordan behandler man angst?
Formålet med behandlingen er at få kontrol over angsten. Man skal lære teknikker, som gør, at man får bedre kontrol over de situationer, som giver angst.
Medicin
- Medicin af typen antidepressiva har god effekt på en del typer af angst.
- Medicin af typen benzodiazepiner anvender man kun ved generaliseret angst, og i enkelte tilfælde af alvorlig panikangst. De er vanedannende, og afhængigheden kan blive et større problem end angsten. De anvendes derfor sjældent, også fordi man i dag har andre og bedre typer medicin til at behandle angst
- Pregabalin kan anvendes til særligt generaliseret angst
- Betablokker er hjertemedicin, som hindrer hjertet i at slå hurtigt. Denne type medicin kan have effekt hos personer, hvor netop hjertebanken er et meget generende symptom. Til gengæld hjælper den ikke på de andre symptomer ved angst
Samtalebehandling
Samtalebehandling med generel information om tilstanden er meget vigtig. Forskellige former for psykoterapi har god effekt mod angst, såkaldt kognitiv terapi er hos mange meget effektivt. Det går ud på at afdække uhensigtsmæssige tankemønstre og ændre disse. F.eks. kan man blive bevidst om, at man er tilbøjelig til at reagere med angst, så snart man mærker helt ufarlige symptomer fra kroppen.
Eksponeringsbehandling
Såkaldt eksponeringsbehandling ved fobier går ud på gradvis at udsætte den angste for det, hun er bange for. På denne måde vil den ubegrundede frygt for det, man er bange for, efterhånden forsvinde.
Hvad kan jeg selv gøre?
Vær åben for at søge information om angst og at tage imod tilbud om behandling.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre angst?
Hvis du er begyndt at få angst, det være sig panikanfald eller overdreven angst for bestemte situationer, er det vigtigt ikke at lade angsten få overtaget i din hverdag. Desto mere din "angst for angsten" får lov at begrænse dig, jo mere vil angsten tage af dit liv. Hvis du har lyst til at undgå visse situationer, skal du derfor så vidt muligt fortsætte med at være deri. Denne proces kan kræve en terapeuts hjælp.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis din angst begynder at påvirke din livskvalitet væsentligt og/eller reducere, hvad du plejer at kunne gøre, skal du få det undersøgt ved lægen.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Bestemte fobier kan have god prognose ved behandling.
Generaliseret angst har ofte et kronisk og svingende forløb med gode og dårlige perioder.
Især panikangst kan reagere meget gunstigt både på kognitiv terapi og antidepressiv medicin. Langt de fleste kan blive fuldstændigt fri for symptomer. Andre mennesker med panikangst vil i perioder med f.eks. svær stress opleve tilbagefald, som så må behandles.
Er angst farligt?
Angst er ikke farligt, og angstanfald kan ikke medføre hjertestop.
Hvor hyppig er angst?
Angst er en meget hyppig lidelse. 5 % af kontakterne til de praktiserende læger i Danmark handler om angst.
Mindst hver tiende kvinde eller mand bliver på et tidspunkt i livet ramt af en angsttilstand.
Misbrug af alkohol eller stoffer
Nogle personer med angst finder ud af at dulme deres symptomer med alkohol eller stoffer. Dette vil ofte virke kortvarigt. Det kan dog bringe dem fra asken og i ilden, fordi der så opstår helt nye problemer pga. misbruget (se f.eks. alkoholmisbrug). Det er derfor meget vigtigt, at man tager problemet alvorligt og får startet en hurtig og effektiv behandling.
Patientorganisationer
Vil du vide mere?
