Man kan udvikle fobier over for bestemte ting, situationer eller aktiviteter
Social angst og agorafobi kan være meget hæmmende i hverdagen
Kognitiv adfærdsterapi med gradvis eksponering kan ofte hjælpe
Ved social angst eller agorafobi kan antidepressiv medicin være relevant for nogle
Ved specifikke fobier er eksponering normalt den vigtigste behandling
Hvis man har fobisk angst, bliver man meget bange eller utilpas i bestemte situationer eller ved bestemte ting. Angsten kan også komme bare ved tanken om det, man frygter.
Mange prøver derfor at undgå det, som udløser angsten. Hvis det ikke kan undgås, kan situationen føles meget ubehagelig.
Fobier deles ofte ind i agorafobi, social fobi og specifikke fobier.
Agorafobi er angst for at gå ud eller være visse steder, som det kan være vanskeligt at komme hurtigt væk fra - fly, biografen, bussen, i folkemængder eller åbne pladser.
Hvis man har denne form for angst, kan man også reagere på at være væk hjemmefra eller være borte fra andre, som man føler sig tryg sammen med. Måske kan man ikke lide at køre bil eller at gå til fester. Mange vil mindske aktiviteter i en grad der medfører forpinthed, men som mindsker angsten og derved er angsten ikke altid det mest fremtrædende symptom
Baggrunden for agorafobi er ofte angst for angsten, fx at få et panikanfald når man er ude at handle. Angsten for at få angst kan føre til, at man isolerer sig i hjemmet. Dette kan være langt mere invaliderende end de egentlige angstanfald, der evt. kun er få og kortvarige.
Ved social fobi er man angst for at blive centrum for opmærksomhed eller kritiseret af andre mennesker. Man er bange for at blive ydmyget, latterliggjort eller dumme sig i andres nærvær. Fx vil man have meget svært ved at skulle holde en tale til en festlig lejlighed.
Andre kan ikke lide at spise sammen med andre mennesker, fx i en kantine eller tage ordet til et møde eller i en undervisningssituation. Afhængigt af hvilket arbejde man har, kan det betyde, at man ikke kan fungere på jobbet. Det er forpintheden og graden af funktionsnedsættelse, der adskiller social fobi fra at være almindelig genert.
Specifikke fobier kan fx være angst for bestemte dyr, højder, torden, mørke, trange rum, tandlæger eller blod. Mennesker med fobisk angst kan få anfald af angst, når de udsættes for deres fobi eller noget der minder om denne. De får hjertebanken, besvær med at trække vejret, besvimer eller bliver svimle.
Andre begynder at svede, blive stive i kroppen, eller får ondt i maven, kaster op og får løs afføring. Rødmen, rysten på hænderne, kvalme eller tissetrang ses ofte ved social fobi. Disse situationer vil personen med fobisk angst blot føle gør det hele endnu værre, fordi han/hun vil tænke: nu kan alle se på mig, at jeg er rystende nervøs.
De fleste ved nøjagtigt, hvad der udløste angsten. De vil derfor være meget påpasselige med at sørge for, at de ikke bliver udsat for disse ting igen.
Lægen vil som regel kunne stille diagnosen ved en grundig samtale med den angste person. Ved samtalen vil lægen afdække den situation, som udløser angsten, og hvordan det opleves af vedkommende.
Det kan være nyttigt for lægen at observere den angste person mens det fobiske anfald bliver udløst og står på, men det er sjældent nødvendigt.
Det er vigtigt at udelukke, at angsten ikke kun er en del af en anden psykisk tilstand som fx depression
Man kan sjældent pege på én bestemt årsag. Fobisk angst opstår ofte i et samspil mellem sårbarhed, temperament, erfaringer, læring og belastninger.
Nogle udvikler fobi efter en ubehagelig eller skræmmende oplevelse. Andre udvikler fobi uden en tydelig udløsende hændelse.
Børn kan også lære at blive bange for bestemte ting eller situationer, hvis de ser, at voksne reagerer meget stærkt på dem.
Målet med behandlingen er at mindske angsten og hjælpe personen til igen at kunne gøre de ting, som fobien begrænser.
Eksponeringsterapi er en vigtig behandling ved fobisk angst. Det betyder, at man gradvist og planlagt øver sig i at nærme sig det, man frygter.
Man starter som regel med små skridt og øger sværhedsgraden, efterhånden som man får mere erfaring med, at angsten kan falde igen, og at situationen kan gennemføres.
Eksponering virker bedst, når den gentages flere gange og sker på en tryg og planlagt måde.
Man anvender medicin af typen SSRI-præparater (antidepressiv medicin) til at behandle svære tilfælde af social fobi og agorafobi
Hvis man plages af "lampefeber" (talere, musikere, lærere, eksaminander) kan en lille dosis med betablokker (hjertemedicin) hjælpe
Man bør ikke bruge medicin af typen benzodiazepiner, selvom de er effektive. Dette skyldes risikoen for at blive afhængig
Det kan hjælpe at søge hjælp tidligt, hvis fobien begynder at begrænse hverdagen.
Det er ofte vigtigt ikke at indrette livet for meget efter fobien. Undgåelse giver lettelse på kort sigt, men kan på længere sigt gøre angsten stærkere.
Man kan godt leve med nogle fobier, hvis de sjældent påvirker hverdagen. Men hvis fobien går ud over arbejde, uddannelse, transport, relationer eller vigtige aktiviteter, bør man tale med sin læge.
Hos børn og unge kan fobier være forbigående. Hos voksne kan fobier vare længe, hvis de ikke behandles.
Mange får det bedre med eksponeringsterapi eller kognitiv adfærdsterapi. Ved social angst eller agorafobi kan nogle også have gavn af medicin i en periode.
Hvis agorafobi ikke behandles, kan den føre til, at man undgår flere og flere situationer og bliver mere isoleret. Også social angst og specifikke fobier kan vare i mange år, men behandling kan hjælpe selv efter lang tid.
Fobisk angst er som regel ikke farlig i sig selv, men den kan være meget ubehagelig og begrænse hverdagen.
Søg hjælp, hvis angsten fører til isolation, problemer med arbejde eller uddannelse, depression, misbrug eller tanker om ikke at ville leve.
12-15 % af alle voksne danskere lider af fobier. Tallene er dog behæftet med meget stor forskel mellem undersøgelser
I en undersøgelse anslog man, at agorafobier findes hos 6 %, social fobi 3 % og specifikke fobier 5 % hos den voksne befolkning
I løbet af livet vil 20-30 % af befolkningen (både børn og voksne) udvikle en eller anden fobi. Hos børn er specifikke fobier dog ofte midlertidige
Forekomsten af fobiske lidelser er højere hos kvinder, og de opstår ofte i alderen 12-16 år
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen