Diagnose
Diagnostiske kriterier
Udtalt og vedvarende frygt eller angst udløst af specifikke situationer, aktiviteter eller objekter
Eksponering for den fobiske stimulus udløser næsten altid angst eller undgåelsesadfærd
Angsten er ude af proportion med den faktiske fare og den sociokulturelle kontekst
Situationen eller objektet undgås aktivt eller udholdes med betydeligt ubehag
Symptomerne medfører klinisk betydende lidelse eller nedsat funktion socialt, uddannelsesmæssigt, arbejdsmæssigt eller på andre vigtige områder
Symptomerne forklares ikke bedre af anden psykisk lidelse, rusmidler, lægemidler eller somatisk sygdom
Sygehistorie
Mange søger ikke initialt hjælp hos lægen, fordi de føler sig skamfulde
Patienter med specifikke fobier kan have vanskeligt ved at fortælle om deres symptomer
Angstanfaldene, som udløses ved eksposition, kan være dramatiske med hjertebanken, åndenød og rædsel for besvimelsesanfald
Andre sveder, bliver stive i hele kroppen eller får mavesmerter, opkastning og løs afføring
De fleste patienter kan angive nøjagtigt, hvad som udløste angsten, hvad enten det var en person, en situation eller en bestemt genstand
Patienter med fobi vil forsøge at undgå det angstfremkaldende agens, hvilket kan føre til varierende grader af nedsat funktion, herunder social isolation
En stærk komponent af forventningsangst (angst for angsten) udvikles ofte over tid
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Blodprøve med måling af TSH kan udelukke en hypertyreose
EKG bør tages dels for at udelukke hjertelidelse (arytmi), dels fordi det er vigtigt i terapien at kunne forsikre patienten om, at der ikke er noget galt med hjertet, og at de kan tåle den eksponering for det angstudløsende der er nødvendig i den terapeutiske behandling
Andre undersøgelser hos specialist
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Reducere fobisk angst og undgåelsesadfærd
Øge patientens mulighed for at gennemføre nødvendige og ønskede aktiviteter
Forbedre funktionsniveau socialt, uddannelsesmæssigt og arbejdsmæssigt
Mindske forventningsangst og sikkerhedsadfærd
Behandle komorbiditet og forebygge tilbagefald
Generelt om behandlingen
Psykoedukation og kognitiv adfærdsterapi med gradvis eksponering er hovedbehandling
Ved specifikke fobier er eksponering for den frygtede situation eller stimulus den centrale behandling
Eksponering bør være planlagt, gradueret, gentaget og knyttet til konkrete funktionsmål
Ved social angst indgår arbejde med selvfokus, sikkerhedsadfærd, negative automatiske tanker og efterrationalisering ud over eksponering
Ved agorafobi indgår gradvis træning i transport, offentlige steder, køer, åbne/lukkede rum eller situationer, hvor flugt kan opleves vanskelig
Virtual reality-eksponering kan være en mulighed ved nogle specifikke fobier, hvor adgang til realistisk eksponering er vanskelig, men bør beskrives som supplement og ikke standardbehandling
Farmakologisk behandling bør ikke erstatte eksponering ved specifikke fobier
Håndtering i almen praksis
Initialt udelukke organisk ætiologi til patientens symptomer
Afklare forløb af tilstand og udelukke anden psykiatrisk komorbiditet, som fx depression
Henvise patient til psykologisk behandling ved længerevarende og funktionshæmmende angsttilstand
Råd til patienten
Forklar patienten, at undgåelse reducerer angst på kort sigt, men ofte fastholder fobien på længere sigt
Lav konkrete, små og gradvise eksponeringsmål
Træningen bør gentages og fortsættes, indtil angsten falder, eller patienten oplever at kunne handle på trods af angst
Patienten bør undgå alkohol, cannabis eller beroligende medicin som strategi til at gennemføre eksponering
Ved let til moderat angst kan internetbaseret behandling eller guidet selvhjælp overvejes, hvis patienten har motivation og ressourcer til selvstændigt arbejde
Medicinsk behandling
Ved en enkelt fobi vil medicinsk behandling sjældent være indiceret, fraset ved komorbid depression. Ved kroniske og invaliderende tilstande, herunder socialfobi og agorafobi. kan antidepressiva forsøges (SSRI eller SNRI)1
For patienter som plages med "lampefeber" (talere, musikere, lærere), kan en lille dosis af uselektiv betablokker erfaringsmæssigt have god effekt på de somatiske symptomer, herunder mindske risiko for egentlige angstanfald initieret af øget puls
Ingen lægemidler er effektive ved specifikke fobier (bortset fra social fobi)
Benzodiazepiner bør ikke anvendes rutinemæssig og bør udelukkende anvendes af specialister
Anden behandling
Det er vigtigt at give patienten en indføring i kroppens angstreaktioner og viden om lidelsen og dens behandling
Eksponeringsbehandling, social færdighedstræning og kognitiv adfærdsterapi er veldokumenteret2
Under et akut fobisk anfald skal patienten beroliges og ikke udsættes for udløsende stimulus
Der findes kurser for folk med flyskræk
En angsttræningsgruppe med andre i samme situation kan være effektiv
Alternativ medicin
Der findes mange alternative behandlingsformer for angst, men de fleste har utilstrækkelig dokumentation
Urtepræparater og homøopatiske midler bør ikke anbefales som behandling af fobiske angsttilstande
Spørg til brug af naturmedicin og kosttilskud ved samtidig farmakologisk behandling på grund af mulige interaktioner
Forebyggende behandling
Henvisning
I en del tilfælde vil det være naturligt at samarbejde med psykolog eller psykiater om et angsttræningsprogram i gruppe eller alene med patienten
Henvisning bør især overvejes ved alvorlige og invaliderende angsttilstande, ved samtidig depression eller ved mistanke om psykose
Internetpsykiatrien tilbyder gratis behandling af let til moderat angst eller depression hos voksne i alderen +18 år
Der er kort ventetid på behandlingen, som foregår online via et tekstbaseret selvhjælpsprogram. Behandlingen vil være skriftligt støttet af en psykolog
Hvem er behandlingen i internetpsykiatrien for?
Behandling i internetpsykiatrien er især relevant for borgere, som har tid og overskud til at arbejde selvstændigt med det tekstbaserede behandlingsprogram
Behandlingen kræver derfor en høj grad af motivation og selvindsigt hos patienten, så de selv kan arbejde med behandlingen af en let til moderat angst
Hvem skal ikke tilbydes behandling i internetpsykiatrien? (eksklusionskriterier)
Behandlingen er et afgrænset tilbud, som er karakteriseret ved en asynkron og begrænset kontakt til psykologen, hvorfor nogle patienter ikke vil få tilstrækkeligt gavn af tilbuddet
Behandlingen er derfor ikke egnet til patienter, der:
samtidig lider af skizofreni, bipolar lidelse eller beslægtede lidelser
har ubehandlet PTSD eller OCD
har en personlighedsforstyrrelse
har en belastningsreaktion som f.eks. stress
har et misbrug af alkohol eller stoffer
er i høj risiko for selvmord
er i anden psykologisk behandling
har svært ved at læse og skrive dansk
Opfølgning
Plan
Den praktiserende læge kan sammen med patienten drøfte angsten og fobien, og patientens muligheder for selv at tackle vanskelige situationer
Specifikke fobier skal ikke behandles medikamentelt (bortset fra social fobi og agorafobi) men med kognitiv adfærdsterapi
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Hos børn og unge kan fobisk angst være forbigående, men betydelig undgåelse bør tages alvorligt
Hos voksne kan ubehandlede fobier være langvarige og funktionshæmmende
Nogle patienter kan opnå bedring gennem guidet selvhjælp og gradvis eksponering
Social angst og agorafobi kan medføre betydelig social, uddannelsesmæssig og erhvervsmæssig funktionsnedsættelse
Førtidspension er sjældent relevant og bør ikke betragtes som behandling af angstlidelsen
Komplikationer
Depression
Andre angstlidelser
Social isolation
Uddannelses- eller arbejdsproblemer
Alkohol- eller rusmiddelproblemer som selvmedicinering
Langvarig undgåelse og tab af funktion
Selvmordsrisiko ved komorbid depression eller svær funktionsnedsættelse
Prognose
Prognosen er ofte god ved relevant eksponeringsbaseret behandling
Tilbagefald kan forekomme, især hvis patienten igen begynder at undgå de relevante situationer
Vedligeholdelse af eksponering og gradvis udvidelse af aktivitetsniveau reducerer risiko for tilbagefald
Prognosen påvirkes af sværhedsgrad, varighed, komorbiditet, social støtte og adgang til behandling
Baggrundsoplysninger3
Definition4,2
Fobiske lidelser er karakteriseret af stærk angst/frygt, i en situation, ved en aktivitet eller i relation til en speciel genstand
Det andet hovedsymptom ved enkelt fobierne er undgåelse af den specifikke udløsende agens. Undgåelsen kan blive så total, at personen aldrig kommer i situationen og derfor ikke oplever sin fobiske angst, fx slangefobi. Ved agorafobi ses ligeledes ofte markant undgåelsesadfærd medførende begrænsede angstsymptomer men markant påvirket funktion
Angsten kan fremkaldes alene ved tanken om den aktuelle stimulus. Fobien har en stærk komponent af forventningsangst, "angst for angsten"
De fleste situationer har som karakteristikum, at det kan være vanskeligt eller umuligt at komme hurtigt væk fra dem
Inddeling
Agorafobi er angst for at gå ud eller være på store åbne pladser
Social fobi kendetegnes ved, at patienterne frygter at blive centrum for kritisk opmærksomhed. Det skyldes, at de frygter, at de skal blive ydmyget, latterliggjort eller dumme sig i andres nærvær. Særlig udtalt i situationer, hvor mange mennesker er forsamlet som fx spisning i kantinen, forelæsninger eller møder. Patienten skal have erkendelse af, at angsten er overdreven eller urimelig
Specifikke fobier kan være angst for bestemte dyr (edderkopper, mus, katte, hunde, slanger), torden, blod, kanyler, højder og trange rum
Forekomst
Prævalens for alle fobier i befolkningen estimeres til 12-15 %, fordelt med:
Social fobi vil især være hyppigt i ungdomsårene sammenlignet med ældre
Forekomsten af fobiske lidelser er hyppigere hos kvinder under 45 år. Lidelserne er næsten dobbelt så hyppige hos kvinder end mænd
Fobi debuterer ofte i alderen 12-16 år. Problemerne er ofte beskrevet længe, før en fuldstændig fobi er udviklet
Ætiologi og patogenese
Årsagen til fobier er sammensat og forklares ud fra både biologiske forhold, psykodynamik og læringsteorier
Traumer i barndom og opvækst kan have betydning
"Forberedt læring" betyder, at man kan udvikle en fobi for et typisk objekt pludseligt, med kun en præsentation af stimulus. De fleste patienter (70-80 %) vil kunne henvise til en eller flere sådanne erfaringer med den fobiske stimulus relateret til udviklingen af fobien
Disponerende faktorer
En arvelig disposition er sandsynlig, men man kan også se "smitte" med overførsel af frygten for visse stimuli, fx fra mor til barn. Det kan være angst for hunde, lyn og torden, etc.
Tidligere psykiske traumer i barndom og ungdom
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link til patientinformation
Patientorganisationer
Socialmedicin
Link til vejledninger