Skintigrafi af hjertet - myokardieskintigrafi - viser blodtilførslen til hjertemusklen
Undersøgelsen bruges til at vise, om der er betydende forsnævringer i hjertets pulsårer
Undersøgelsen strækker sig over to dage
Den første dag undersøges hjertet efter fysisk belastning på en kondicykel, eller efter der er givet medicin
Den anden dag undersøges hjertet, uden at der har været belastning forinden
Hvis undersøgelsen den første dag er normal, aflyses den anden dag
BEMÆRK:
Der er flere slags medicin, der ikke må tages før undersøgelsen med belastning
Tal med din lægen om din medicin, så du ved, om du skal holde pause med noget af det
Hjertet
Hjertet er en kraftig muskel, som pumper blodet ud i kroppen.
Muskelvævet i hjertet kaldes på fagsprog myokardiet.
Hjertet består af to forkamre (atrier) og to hjertekamre (ventrikler).
Iltfattigt blod strømmer tilbage fra kroppen til hjertet i højre forkammer og pumpes derefter ned i højre hjertekammer. Fra højre hjertekammer pumpes blodet ud til lungerne, hvor det skiller sig af med kultveilte og får tilført ilt.
Blodet samles så i venstre forkammer og pumpes derfra ned i venstre hjertekammer. Herfra pumpes blodet ud i kroppens store kredsløb gennem hovedpulsåren (aorta) og videre gennem de øvrige pulsårer.
Tegning af normalt hjerte forfra.
Hjertet er beklædt med en ydre hinde, perikardiet.
Udvendigt på hjertemusklen er hjertets egne pulsårer - kranspulsårerne - som forsyner hjertet med blod. Ved forkalkninger i hjertet er der indsnævringer eller aflukninger af dele af kranspulsårerne, så hjertemusklen får utilstrækkelig blodtilførsel og dermed for lidt ilt.
Hvad er scintigrafi?
Skintigrafi er en undersøgelse, hvor kroppen tilføres små mængder radioaktive sporstoffer.
Sporstoffet er lavet, så det først og fremmest optages i de organer i kroppen, man ønsker at undersøge.
Undersøgelsen foregår i to etaper.
Først sprøjtes sporstoffet ind i blodet, hvor det optages i hjertet. Det tager nogen tid, så der er ventetid mellem indsprøjtningen og billedoptagelsen. Ved hjælp af et gammakamera registreres sporstoffets fordeling i kroppen, og der dannes et billede - et skintigram.
Ved undersøgelse af hjertet drejer gammakameraet langsomt rundt om patienten (SPECT), så det er muligt at lave tre-dimensionelle billeder.
Ofte laves også en lavdosis-CT-skanning, så det er muligt at vurdere, hvor meget kalk der er i hjertets egne pulsårer (kranspulsårer).
Hvad er myokardieskintigrafi?
Myokardieskintigrafi er en sporstofundersøgelse af hjertet. Undersøgelsen gennemføres med gammakamera med tre-dimensionel optagelse (SPECT).
Man bruger computerprogrammer, som gør det muligt at lave snitbilleder af hjertet og beregne værdier for hjertets gennemblødning i hvile og under belastning.
Billederne viser, hvordan sporstofferne fordeler sig i hjertemuskulaturen.
Man får på den måde billeder af blodforsyningen til de forskellige områder af hjertemusklen og eventuelle områder med nedsat blodforsyning kan opdages. Metoden gør det også muligt at vurdere og måle hjertets pumpefunktion, hvis hjerterytmen er regelmæssig.
Hvornår foretages myokardieskintigrafi?
Undersøgelsen udføres på personer med uklare tegn på hjertesygdom. Det kan være personer med unormalt arbejds-EKG uden brystsmerter, personer med ikke-typiske brystsmerter og personer med brystsmerter, men med normalt arbejds-EKG. Det kan også være personer, man mistænker for blodprop i hjertet, men hvor de almindelige prøver ikke giver noget klart svar om tilstanden.
Nogle gange bruges undersøgelsen til at vise, om forsnævrede kranspulsårer har betydning for, hvor godt hjertet pumper.
I andre tilfælde foretages undersøgelsen før hjerteoperation for at bedømme muligheder og risiko ved indgrebet. Undersøgelsen kan også bruges til at vurdere, hvor vellykket en ballon-udvidelse af hjertets pulsårer har været.
Selve undersøgelsen
Sporstoffet gives i en blodåre, som regel ved albuebøjningen. Sporstoffet koncentreres i hjertemuskelcellerne, og optagelsen i cellerne viser, hvor meget blod der kommer til de forskellige dele af hjertet. Områder i hjertet med nedsat blodtilførsel vises som områder med nedsat optagelse af sporstoffet. Undersøgelsen udføres under fysisk belastning på kondicykel eller løbebånd, eller ved at give et lægemiddel der udvider hjertets pulsårer.
Desuden udføres undersøgelsen i hvile, det vil sige uden arbejde på cykel og uden medicin forud for optagelse af billederne.
Placeringen og omfanget af områder med nedsat blodtilførsel vurderes ved at sammenligne billederne optaget i hvile og efter belastning.
Områder i myokardiet, som har nedsat blodtilførsel ved fysisk belastning sammenlignet med billeder taget i hvile, tyder på forkalkninger af kranspulsårerne.
Nedsat blodforsyning både i hvile og under belastning tyder på blodprop i hjertet, enten en ny eller arvæv efter en gammel blodprop.
Undersøgelsen kan også bruges til at beregne, hvor godt hjertet pumper. Denne information kan være nyttig hos patienter med sygdomme i hjerteklapperneog ved mistanke om nedsat bevægelighed i hjertemusklen, som ved hjertesvigt.
Forberedelser til undersøgelsen
Du skal følge de instrukser, som du får af dit hospital. I store træk gælder dog følgende:
Skal du stress-testes med lægemidlet adenosin, er det vigtigt, at du ikke har drukket te, kaffe, kakao eller andre koffeinholdige drikke, eller har spist chokolade i 12 timer før undersøgelsen.
Skal du stress-testes med lægemidlet dobutamin, skal du have stoppet eventuel behandling med betablokkerende medicin efter aftale med lægen.
Du bør heller ikke have taget viagra i det sidste døgn.
Er der nogen risiko ved undersøgelsen?
Den mængde radioaktivitet, der bruges, er så lille, at der ikke er en reel sundhedsmæssig risiko.
Den gennemsnitlige strålebelastning er 6 mSv for hver undersøgelse (belastning og hvile), hvilket svarer til det en dansker får fra den normale baggrundsstråling på 2 år.
