Diabetes findes i to former.
Ved begge typer af diabetes kan der med tiden opstå komplikationer med skader på de mindste blodkar. Dette kan efterhånden give skader på øjet, nerverne i kroppen og nyrerne. Hertil kommer øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Diabetisk nyresygdom kaldes på fagsprog diabetisk nefropati. Ved diabetisk nyresygdom er der høj udskillelse af proteinet albumin (æggehvidestof) i urinen. De fleste personer med diabetes, som får skade på nyrerne, har samtidig skade på øjet (retinopati), og ofte for højt blodtryk.
Man skelner mellem to grader af nyreskade:
Albuminuri er et tegn på ganske tidlig og let skade på nyrerne. I stadiet med albuminuri er der en god chance for at bremse skaden på nyrerne og i nogen eller betydelig grad få den til at forsvinde.
I stadiet med albuminuri er der sket en blivende nyreskade. I den situation er opgaven at bremse den videre udvikling af nyreskade. Personer med albuminuri har også ofte andre komplikationer som følge af diabetes som fx øjenkomplikationer.
Diabetisk nyresygdom er i mange år uden symptomer. Diabetisk nyresygdom giver ikke problemer med at lade vandet (tisse) eller gener og gør ikke ondt. Hvis du har diabetes, er det derfor meget vigtigt, at du får kontrolleret din nyrefunktion minimum hvert år.
Ved mere fremskreden diabetisk nyresygdom får nogle personer med diabetes ophobning af vand i kroppen. Dette giver hævelser i bl.a. ben, fingre eller omkring øjnene. Samtidig med, at udskillelsen af protein øges i urinen, stiger blodtrykket gradvist.
Se animation om diabetisk nefropati
Diagnosen stilles ved at undersøge mængden af protein i urinen. Urinprøven kan tages når som helst, dog bedst om morgenen. Det er sjældent nødvendigt at samle urin i et helt døgn, som man gjorde tidligere. Man kan ofte nøjes med at aflevere en lille urinprøve.
Urinen undersøges ved en analyse, hvor man kan påvise selv små mængder protein i urinen (albuminuri).
Det er vigtigt at opdage de ganske let forhøjede værdier, albuminuri, så tidligt som muligt. Hvis man får konstateret mikroalbuminuri, skal man i behandling. Man kan på den måde undgå, at skaden på nyrerne forværres, og som nævnt i nogen grad mindske den.
Stigende værdier af protein i urinen betyder i de fleste tilfælde tiltagende skade på nyrerne (diabetisk nefropati), både ved type 2- og ved type 1-diabetes.
Det er vigtigt, at den årlige kontrol af urinen for albuminuri ikke bliver taget på et tidspunkt , hvor du har:
I disse tilfælde vil prøven kunne vise forhøjet udskillelse af albumin i urinen, som skyldes en forbigående stigning i mængden af protein, og som ikke skyldes større skader på nyrerne.
Skaden på nyrerne skyldes formentlig, at det forhøjede blodsukker med årene medfører skader i nyrerne. De små blodkar bliver forsnævrede, og de dele af nyrerne, som filtrerer urinen, bliver forandrede og fungerer dårligere. Nyrernes nedsatte funktion medfører øget udskillelse af proteinet albumin i urinen, noget der altså kan påvises ved en simpel undersøgelse af urinen.
Meget tyder på, at det er en kombination af arvelige forhold og dårlig kontrol af blodsukkeret som fører til de tidlige nyreskader. Det vil sige, at såfremt man kan fastholde en god kontrol af sit blodsukker, er risikoen for at få diabetisk nyresygdom meget beskeden og måske helt fraværende.
Moderat albuminuri kan med tiden udvikle sig til svær albuminuri. Der er dog intet, som tyder på, at alle udvikler svær albuminuri. Med den rigtige behandling er der også nogle som opnår, at nyrernes funktion igen bliver normal.
Højt blodtryk, rygning og høje værdier af kolesterol medvirker også til at øge risikoen for at få skade på nyrerne.
Målet med behandlingen er at hindre, at skaden på nyrerne forværres yderligere. Personer med diabetisk nyresygdom har en høj risiko for at få hjerte-kar sygdom. Formålet med behandlingen er derfor ud over at bremse udviklingen af nyresygdommen også at forebygge hjerte-kar sygdom.
Behandlingen er den samme som den, der bliver brugt til at forebygge nyreskade.
Nyreskade er kun en af mange komplikationer til diabetes. Derfor er det vigtigt, at lægen undersøger dig grundigt ved den årlige kontrol af din diabetes. Foruden urinprøve og måling af blodtryk får man også taget blodprøver til undersøgelse af langtidsblodsukker (HbA1c), nyrernes funktion og kolesteroltal.
Hovedmålet med behandlingen er at forebygge skade på nyrerne. Hvis man trods dette udvikler mikroalbuminuri, er målet at forhindre forværring af skaden fra mikroalbuminuri til makroalbuminuri og nyresygdom.
Man kan selv medvirke til at forebygge skader på nyrerne ved diabetes ved at:
Langtidsblodsukkeret (HbA1c) bør generelt være under 53 mmol/mol. Men afhængig af om du har andre sygdomme og din alder, kan dit mål være et andet.
Behandlingen af blodtrykket hos personer med diabetes har som mål at få blodtrykket under 130/80 mm Hg. Det har vist sig, at god kontrol af blodtrykket måske er det allervigtigste ved behandlingen.
Det er også vigtigt at du:
Det vigtigste er at forebygge, at man får skade på nyrerne. Men hvis du får moderat albuminuri, kan en rigtig og intensiv behandling forhindre, at der udvikles betydende nyreskade. Og selv i de tilfælde, hvor der er opstået større skade på nyrerne, kan intensiv behandling bremse udviklingen og forhindre komplikationer.
Diabetes nyresygdom er en alvorlig komplikation. Den kan føre til en gradvis forværring af nyrernes funktion, og i yderste fald vil der blive behov for dialyse. Dialyse er en metode til at fjerne affaldsstoffer og overskydende væske fra blodet, når nyrerne svigter.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
