Diabetisk neuropati (nervebetændelse) er oftest en gradvis udviklet senkomplikation til diabetes og kan give varige symptomer
Hyppigst rammer den kroniske diabetiske neuropati nerver i fødder og ben, noget sjældnere nerver i hænder og arme. Man får typisk nedsat følsomhed særligt i fødder, og der kan også være smerter, brændende og/eller prikkende fornemmelser samt tør hud
Diabetisk neuropati kan dog også være mere pludseligt opstået nervebetændelse, der giver forbigående symptomer, som de fleste kommer sig over
Den pludselig opståede nervebetændelse rammer typisk en eller flere nerver til eksempelvis øje, arm og/eller ben. Man får typisk smerter og nedsat kraft i en eller flere muskler
Det er vigtigt med god kontrol af blodsukker og forebygge fodsår
Smerter kan lindres med forskellige former for medicin
Hvad er diabetisk neuropati?
Diabetisk neuropati, også kaldet diabetisk nervebetændelse, forekommer i to former:
Den hyppigste form udvikles gradvist over mange år og giver ofte varige (kroniske) symptomer
Den mere pludseligt opståede nervebetændelse rammer en eller flere nerver og giver ofte forbigående symptomer, som de fleste kommer sig over
Den kroniske diabetiske neuropati er en sen komplikation til diabetes, og skyldes en skade på nerverne uden for det centrale nervesystem. Hyppigst rammer det nerver i fødder og ben, noget sjældnere nerver i hænder og arme.
Neuropati er den vigtigste risikofaktor for at udvikle fodsår¨, og for amputationer hos personer med diabetes. Andre følger kan være smerter i fødderne og/eller påvirket kontrol af afføring, vandladning og seksuel funktion (erektil dysfunktion).
Tilstanden tiltager med alderen - og ses hos 5 % af de 20-29 årige med diabetes og hos 44 % hos de 70-79 årige.
Den mere pludseligt opståede diabetiske neuropati give ofte smerter og nedsat kraft i en eller flere muskler i øje, arm og/eller ben.
Hvorfor får man diabetisk neuropati?
Man kender ikke årsagen til kronisk diabetisk neuropati. Der er en sammenhæng mellem regulering af blodsukker og risikoen for at udvikle sygdommen.
Rygning, større forbrug af alkohol og overvægt kan også øge risikoen for diabetisk neuropati. Arvelige forhold kan endvidere være af betydning.
Årsagen til den mere pludseligt opståede diabetisk neuropati er heller ikke kendt i detaljer, men der sker en påvirkning af blodkar, og der opstår en betændelsestilstand.
Hvilke symptomer og tegn kan diabetisk neuropati give?
Symptomer ved kronisk diabetisk neuropati
Ved den kroniske type af diabetisk neuropati er det følenerverne, som overvejende bliver ramt. I første omgang får man symptomer fra tæer og fødder, og efterhånden kan nerveskaden brede sig op i underbenet. Symptomerne er:
Symmetrisk nedsat følesans
Eventuelt stikkende/prikkende fornemmelse og kuldefølelse
Tør hud som let sprækker
Kontrol af afføring, vandladning og seksuel funktion kan blive påvirket
Tilstanden forværres gradvist med tiden.
Symptomer ved pludseligt opstået diabetisk neuropati
Ved den mere akutte diabetiske neuropati er symptomerne primært:
Smerter og nedsat kraft i en eller flere muskler, som regel er symptomerne forbigående
Undertiden ses der såkaldte paradokse symptomer, som f.eks. smerter i fødder, som ikke har følesans
Muskelsvind ses sjældent
Hænderne rammes som regel kun ved alvorlig og fremskreden sygdom
Andre, men sjældnere tegn på diabetisk neuropati, er svimmelhed og diarré.
Den neuropatiske fod
En neuropatisk fod er typisk varm, tør, følelsesløs og kan gøre ondt. Hyppigt er der områder med fortykket hud på foden.
Nedsat følesans øger risikoen for sår på grund af nedsat følsomhed overfor smerte og temperatur. Skade på blodårerne kan give iltmangel i vævet, og hævelse af foden. Der kan opstå brud i fodens små knogler.
Nedsat evne til at svede på fødderne kan føre til tør hud med dannelse af sprækker. Neuropatiske fodsår vil, når der ikke er forstyrrelse i blodomløbet, heles hos omkring 90 %, hvis der anvendes trykaflastning og en eventuel infektion behandles sideløbende.
Se animation om diabetisk neuropati
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen er som regel let at stille, men det kræver, at lægen foretager en målrettet undersøgelse af, om tilstanden er til stede.
I de tidlige faser af sygdommen er den let at overse, hvis man ikke leder efter den. Yngre mennesker med type 1 diabetes bør gå til kontrol hver 2 år, og for øvrige anbefaler man årlig kontrol.
Dette er spørgsmål, lægen vil kunne stille dig, så tænk svarene igennem:
Føler du usikkerhed, når du går?
Har du brændende, værkende smerte eller ømhed i læggene eller fødderne?
Har du en følelse af prikken eller stikken i fødderne?
Har du områder med følelsesløshed på læggene eller fødderne?
Hos mænd: Har du problemer med rejsning/manglende stivhed af penis?
Hvordan behandles diabetisk neuropati?
Vigtige elementer i behandlingen er
God kontrol af blodsukker
Forebygge fodsår
Smertestillende medicin
Mange får depression og forstyrrelse af søvnen på grund af smerter.
Når man først har kronisk diabetisk neuropati, kan sygdommen ikke bedres ved mere intensiv behandling af diabetes og blodsukkerkontrol. Rygning, et større forbrug af alkohol, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan forværre diabetisk neuropati.
Vedrørende forhøjet kolesterol er det et tveægget sværd, fordi medicin mod forhøjet kolesterol kan give polyneuropati, og dermed forværre den diabetiske neuropati.
Det er godt for blodcirkulationen og kroppens muskler at være fysisk aktiv.
Udfordringen ved kronisk diabetisk neuropati er, at symptomerne kommer snigende. Man mærker ofte ikke tab af følesans i tæer og fødder. Tabet af følesans øger risikoen for sår på tæer og fødder. Det er derfor meget vigtigt at være omhyggelig med at passe og tjekke tæer og fødder. Det er også vigtigt, at sko ikke giver trykmærker.
Råd om pleje og overvågning
Tjek dine fødder hver aften. Se efter sår, røde mærker og sprækker i huden
Brug trykaflastende sko, eventuelt specialtilpassede ortopædiske sko
Brug nye sko gradvist, kun en eller få timer de første dage. Se efter røde mærker som følge af tryk
Brug rene tykke strømper uden søm, som skiftes hver dag
Klip og fil tånegle omhyggeligt
Gå ikke barfodet. Undersøg skoene for sten og fremmedlegemer, før de tages på
Kontakt lægen, hvis du får sår på foden
Få tjekket dine fødder minimum én gang årligt hos lægen eller en specialuddannet fodterapeut
Medicin
Langt de fleste personer med neuropatiske smerter vil have behov for og nytte af behandling med smertelindrende medicin. Bedret kontrol af blodsukkeret synes også at kunne dæmpe smerterne.
Smertestillende håndkøbsmedicin som paracetamol og NSAID kan i nogle tilfælde lindre smerten. Hvis denne medicin ikke virker tilstrækkeligt, bør man kontakte sin egen læge med henblik på anden smertelindrende medicin.
Diabetisk neuropati bør opdages så tidligt som muligt
Diabetisk neuropati er en hyppig tilstand, som bør opdages, når den opstår. På den måde forebygger man komplikationer som sår og amputationer.
Hovedproblemet i dag er, at hovedparten af personer med diabetes ikke regelmæssigt får undersøgt deres fødder hos lægen eller hos en fodterapeut. Mange mennesker med diabetes får derfor ikke stillet diagnosen neuropati i tide.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre diabetisk neuropati?
God kontrol af blodsukkeret er meget vigtig, da dette kan forebygge tilstanden eller bremse udviklingen.
Yngre personer med type-1 diabetes bør få undersøgt deres fødder hvert 2 år. Alle andre med diabetes bør få deres fødder undersøgt hvert år hos egen læge og/eller en autoriseret fodterapeut. Der er tilskud til denne kontrol og behandling, hvis man har diabetes. Tal med din læge om dette.
