Insulin virker på flere måder:
Når man har type 1-diabetes, mangler kroppen insulin. Bugspytkirtlens evne til at producere insulin er ødelagt, fordi de celler der producerer insulin er ødelagt. Derfor har medicin der sænker blodsukkeret, som man bruger ved type 2-diabetes, ingen effekt. Insulin kan kun tilføres kroppen i form af indsprøjtninger gennem huden.
Målet med behandling med insulin er at eftergøre det, der sker i den normale krop. Det vil sige, at der er et vist niveau af insulin i kroppen døgnet rundt, og ved måltiderne skal der så bruges meget insulin. Herved sikrer man, at blodsukkeret holdes jævnt døgnet rundt.
Fra sygdommens start får man insulin i form af langtidsvirkende insulin en gang i døgnet og hurtigtvirkende insulin til de 3 hovedmåltider. Dette kaldes flergangsbehandling eller basal-bolusbehandling. Man får cirka 40 % af den samlede dosis som langtidsvirkende insulin og resten som hurtigtvirkende.
De fleste som får type 1 diabetes, vil kort tid efter at sygdommen er brudt ud, opleve en kortere periode med en normalisering af tilstanden. Det vil sige, at bugspytkirtlens produktion af insulin begynder igen. I denne fase er det nok at få indsprøjtning af små doser insulin eller ingen insulin. Man har god kontrol med sit blodsukker, selv uden at spise diabeteskost.
Denne fase - også kendt som "honeymoonfasen" - kan vare i uger, måneder eller år. Men på et tidspunkt svigter bugspytkirtlens funktion helt. Herefter får man gradvist behov for højere doser insulin, og en nøjagtig dosering er nødvendig for at have god kontrol med blodsukkeret.
Denne behandling giver god blodsukker kontrol og betydelig fleksibilitet. Behandlingen kræver, at man har god indsigt i sin sygdom og måler sit blodsukker ofte.
Langtidsvirkende insulinanaloger (glargin, decludec eller detemir) indsprøjtes i huden på låret, sædvanligvis ved sengetid, men hvis det passer bedre kan det være om morgenen.
Hurtigtvirkende såkaldte insulinanaloger (lispro, aspart, glulisin og Fiasp) indsprøjtes i huden på maven umiddelbart inden hovedmåltiderne. Det er mængden af kulhydrater der afgør, hvor stor en dosis hurtigvirkende insulin, der skal tages til det enkelte måltid. De fleste spiser varierende mængde af kulhydrater, og derfor er der behov for at justere mængden af hurtigtvirkende insulin. Den bedst måde at vurdere, hvor meget insulin der skal tages til et måltid, er at anvende kulhydrattælling (kulhydrattælling-ved-type-1-diabetes).
Man tager insulinen via en insulinpen, som indeholder insulin til adskillige dages og eventuelt ugers forbrug.
Princippet i denne behandling er, at en pumpe pumper hurtigtvirkende insulin ind, således at det, der sker i den normale krop, eftergøres bedst muligt. Det vil sige, at der er lave niveauer af insulin om natten og mellem måltiderne og høje niveauer af insulin ved måltider.
Pumpen kan indstilles, så den giver varierende mængder insulin på forskellige tidspunkter af døgnet. Til måltiderne skal man selv betjene pumpen, så den nødvendige mængde insulin sprøjtes ind. Nogle af pumperne er kombineret med en såkaldt sensor, som måler sukkerkoncentrationen i vævet løbende.
Endelig findes der nu automatiske insulinpumper (AID), der selv doserer insulin afhængigt af de blodsukkerværdier, en person får målt ved hjælp af en kontinuerlig sensorbaseret glukosemåler (CGM). Brugeren skal dog også oplyse pumpen, hvor mange kulhydrater, der spises til de enkelte måltider, dvs. fortsat anvende kulhydrattælling.
Resultater indsamlet i de seneste 1 - 2 år peger på, at cirka 70 % af dem, der har haft mulighed for at anvende pumpen og som betjener den korrekt, opnår Hba1c = 53 mmol/l, hvilket anses for at være ideelt
Behandling med pumpe anvendes kun til type 1 diabetes. Pumpen anvendes i vid udstrækning til børn med type 1 diabetes. Hos voksne med type 1 diabetes anvendes den også i stigende omfang, særligt hvis der ikke opnås god blodsukker kontrol med penbehandling eller hos personer med tendens til lave blodsukre og særligt, hvis de ikke kan mærke disse, unawareness.
I praksis vil den behandlende læge gennemgå fordele og ulemper med personen med diabetes, inden det besluttes om behandling med pumpe er en god ide.
Se animation om diabetes
Hvis man har feber og anden alvorlig akut sygdom uden feber, skal man som regel tage mere insulin. Dosis skal typisk øges 25 % pr grad feber. I denne situation er det vigtigt at måle sit blodsukker hyppigt. Læs mere om insulinbehandling med infektioner
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
