Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin, bliver ødelagt. Konsekvensen er mangel på insulin i kroppen
Type 1-diabetes opstår som regel ret pludseligt og nogle gange akut, specielt i relation til en infektion
Ved ubehandlet type-1 diabetes føler man sig træt og mat. Man er tørstig og skal tisse oftere end normalt. Man kan også have synsforstyrrelser og taber sig ofte i vægt. Blodsukkeret kan blive så højt, at man bliver omtåget eller bevidstløs
Type 1 diabetes behandles med en fornuftig kost, daglige indsprøjtninger med insulin, motion og hvis man ryger - rygestop
Hvad er type 1-diabetes?
Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, hvor de insulin producerende celler i bugspytkirtlen gradvis bliver ødelagt. Sygdommen skyldes, at kroppens eget immunforsvar angriber de insulin producerende celler.
Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle mennesker får type 1-diabetes. Men sygdommen skyldes sandsynligvis et samspil mellem miljøfaktorer, eventuelt virusinfekitoner og arv. Så længe årsagen ikke kendes, kan man ikke forebygge eller helbrede type 1-diabetes
Type 1 diabetes er en livslang tilstand. Det er også en tilstand, hvor man selv er den vigtigste behandler.
Se animation om diabetes
Hvad er symptomerne på type 1-diabetes?
Symptomerne på type 1-diabetes skyldes, at blodsukkeret bliver for højt. Årsagen til det høje blodsukker er, at kroppen mangler insulin.
Sukkeret i blodet kommer fra den mad, vi spiser. Uden insulin kan blodsukkeret ikke optages i kroppens celler og så stiger blodsukkeret. Dette giver en række fysiske symptomer
Man er alment påvirket, føler sig træt og mat
Man er tørstig og skal tisse oftere end normalt
Man kan få synsforstyrrelser og taber sig ofte i vægt
Blodsukkeret kan blive så højt, at man bliver omtåget eller bevidstløs
Type 1-diabetes opstår som regel forholdsvis hurtigt og nogle gange meget akut.
Hvilke symptomer skal man være særlig opmærksom på?
Har man har et af ovennævnte symptomer, særligt tørst, hyppig vandladning og vægttab skal man tale med sin læge.
Personer som er ved at udvikle type-1 diabetes vil, hvis de får en infektion, f.eks. influenza eller en infektion i urinvejene, ofte opleve, at ovennævnte symptomer kommer meget pludseligt. I den situation bør man kontakte sin læge eller vagtlæge hurtigt.
Hvordan stilles diagnosen type 1-diabetes?
Type 1-diabetes diagnosen stilles ved, at man måler et forhøjet blodsukker i en eller flere blodprøver.
Blodprøver
Diagnosen type 1-diabetes stilles ved at måle blodsukkeret:
Fastende er blodsukkeret højere end 7 mmol/l
Det ikke-fastende blodsukker er højere end 12 mmol/l
Man kan måle, hvor højt blodsukkeret gennemsnitligt har været i de seneste 6-8 uger med blodprøven HbA1c. Hos normale er HbA1c under 48 mmol.
Hvis der er tvivl om diagnosen, kan man supplere med blodprøver, der giver information om
Hvor meget insulin der dannes (C-peptid)
Om der tegn på ødelæggelse af de insulin producerende celler (GAD-65)
Akut komplikation ved meget højt blodsukker
Nogle personer vil ud over meget høje blodsukker også få en syreforgiftning - på lægesprog kaldet ketoacidose.
Ved ketoacidose er der ændringer i blodets surhedsgrad. Hvis det er tilfældet, har man hyppige dybe vejrtrækninger (hyperventilation), og den luft man udånder kan lugte af acetone.
Hvis den akutte komplikation ikke behandles, kan man blive bevidsthedspåvirket og eventuelt bevidstløs.
Hvorfor får man type 1-diabetes?
Sukker er ét af kroppens energistoffer. Insulin er centralt i reguleringen af omsætningen af sukker. Insulin bidrager blandt andet til, at sukker transporteres fra blodet ind i cellerne, hovedsageligt muskel eller leverceller. Når det sker, kan cellerne omsætte sukkeret til energi, eller lagre det til senere brug.
Type 1-diabetes skyldes, at de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin, bliver ødelagt.
Årsagen er, at kroppens eget immunapparat angriber de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin - det kaldes en autoimmun sygdom. Cellerne i bugspytkirtlen bliver gradvist ødelagt og mister dermed evnen til at producere insulin. Når der er 5 - 10 % af cellerne tilbage, er den mængde insulin der produceres, ikke længere nok til at holde blodsukkeret normalt. Blodsukkeret bliver derfor højt.
Type 1 diabetes bryder ofte ud i forbindelse med en infektion eller anden sygdom. Forklaringen er, at kroppen i denne situation har behov for mere insulin, Når dette ikke er muligt pga. de ødelagte insulin producerende celler, stiger blodsukkeret.
Er type 1-diabetes arveligt?
Der findes ikke ét gen, som giver type 1-diabetes, men formentlig mange forskellige gener øger risikoen for at få sygdommen. Nedenfor er en oversigt over risikoen for at få type 1-diabetes, hvis andre medlemmer af familien har sygdommen.
Hvis ingen i familien har type 1-diabetes: cirka 0,5 % risiko
Hvis moderen har type 1-diabetes: cirka 2 % risiko
Hvis faderen har type 1-diabetes: cirka 5 % risiko
Hvis begge forældre har type 1-diabetes: op til cirka 20 % risiko
Hvilken behandling er der ved type 1-diabetes?
Målet med behandlingen er at sørge for
At man ikke har symptomer på sygdommen
Høj livskvalitet
Normal livslængde
Hos personer med type 1 diabetes er der særlig nedsat livslængde hos dem, der får senkomplikationer til sukkersygen. Det gælder derfor om at forebygge, at man får disse komplikationer. Der er en nøje sammenhæng mellem, hvor tæt på normalt blodsukkerniveauet er, og risikoen for at få senkomplikationer.
Behandlingen skal indrettes sådan, at man undgår alvorlig hypoglykæmi (for lavt blodsukker) eller hyperglykæmi (for højt blodsukker). Type 1 diabetes behandles med en fornuftig kost, daglige indsprøjtninger med insulin og motion.
Patienter med type 1 diabetes har øget risiko for hjerte-karsygdom, desværre også selv om de behandler blodsukkeret omhyggeligt. Rygestop er derfor særligt vigtigt, og behandling med kolesterol nedsættende medicin kan også være aktuelt.
Kost
Hvis man har diabetes, skal man spise en sund kost. I princippet kan man spise det samme, som anbefales til resten af befolkningen. Maden skal sammensættes således at:
45 - 60 % er fra kulhydrat, heraf højst 10 % som tilsat sukker
25 - 40 % fra fedt
10 - 20 % fra protein
Kunstige sødemidler kan bruges frit.
Fysisk aktivitet
Mennesker med type 1 diabetes kan gennem fysisk træning forbedre deres kondition og opnå positive effekter på blodsukker, kolesteroltal og vægt. Fysisk træning nedsætter risikoen for hjertekarsygdom. Øget fysisk aktivitet og fysisk træning kan i nogle tilfælde føre til et nedsat behov for insulin.
Både voksne og børn med type 1 diabetes bør som alle andre følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet.
Børn anbefales mindst 60 min dagligt af moderat til høj intensitet. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed.
Voksne anbefales mindst 30 min motion dagligt af moderat til høj intensitet. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed. Er man mere fysisk aktiv, vil det have større effekt.
Fysisk aktivitet og motion påvirker blodsukkeret. Kroppens reaktion på fysisk aktivitet er meget individuel. Det er derfor vigtigt at gøre sig sine egne erfaringer med, hvordan fysisk aktivitet påvirker kroppen og blodsukkeret.
Behandling med insulin
I de første måneder efter man er begyndt på behandling med insulin, vil kroppen ofte selv begynde at producere insulin igen. I denne fase er det nok med små doser insulin for at få kontrol med blodsukkeret - selv uden sund kost.
Denne bedring i ens egen produktion af insulin kan vare i uger, måneder eller måske et år. Bedringen vil så afløses af næsten total mangel på insulin. Dette vil kræve, at man får tilført højere doser af insulin.
Behandlingen med insulin tilrettelægges således, at den svarer til det, der sker i den normale krop. Det vil sige, at der skal være en vis mængde insulin døgnet rundt. Dette sikrer man ved at tage langsomt virkende basis insulin.
Til måltiderne skal man derudover tage hurtigtvirkende insulin. Hvor meget hurtigtvirkende insulin man skal tage, justeres efter måltidets indhold af kulhydrater.
I stedet for kombinationen af langsomt virkende insulin og hurtigt virkende insulin til måltiderne, kan man anvende en insulinpumpe.
Det er vigtigt at være klar over, at mange med diabetes kan have højt blodtryk og højt niveau af fedtstoffer i blodet, og dette skal behandles. Rygestop, behandling af det høje blodtryk og det høje niveau af fedtstoffer er lige så vigtigt som behandling med insulin.
Dårlig kontrol af diabetes over længere tid øger risikoen for senkomplikationer. Omvendt vil god kontrol, mindsker denne risiko markant.
Dårlig kontrol af diabetes hos børn og unge kan true barnets normale vækst og udvikling og give senkomplikationer.
Opfølgning og kontrol
Hvis man har type 1-diabetes, skal man gå til regelmæssige kontrol i et diabetesambulatorium på sygehuset.
Man skal også selv kunne måle sit blodsukker. Man bør måle sit blodsukker minimum fire gange om dagen.
Kontrol i diabetesambulatoriet
Hvis man har type-1 diabetes, er det hensigtsmæssigt at gå til kontrol 2 - 4 gange om året, dette aftales individuelt mellem person med diabetes og behandleren. Personer med diabetes vil ofte aftale hvordan, dvs. kontrol i ambulatorier eller virtuelt (telefon eller video) og hvor ofte. Til kontrollerne får man:
Målt blodtryk og vægt
Taget blodprøven HbA1c (langtidsblodsukker)
Talt om hjemme blodsukkermålingerne
Diskuteret forhold som man selv ønsker at tage op
Årskontrol
En gang om året skal man til en statusundersøgelse. Man får da kontrolleret:
Blodtryk
Er der tegn på sygdom i hjerte og karsystemet
Testet blodcirkulation og følesans i fødderne
Taget blodprøver: kolesterol og fedtstoffer i blod og nyrernes funktion
Taget urinprøve også med henblik på nyrefunktionen
Kontrol hos øjenlæge
Når man har haft type-1 diabetes i 5 år, bør man gå til kontrol hos øjenlæge
Herefter afhænger hyppigheden af kontrol hos øjenlægen af, om der er diabetes forandringer eller ikke
Hvordan undgår jeg at få eller forværre type 1-diabetes?
Type 1-diabetes skyldes, at kroppens eget immunapparat angriber de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin. Der er endnu ikke udviklet behandling, som gøre dette kan undgås .
Hvis du har type 1-diabetes, er det vigtigt, at du følger den anbefalede behandling for at undgå at få komplikationer til sygdommen.
Hvor udbredt/hyppig er type 1-diabetes?
Type 1-diabetes kan opstå i alle aldre, men er hyppigst i aldersgruppen under 20 år
De sidste 30 år er forekomsten af type 1 diabetes steget
Der er geografiske forskelle i hyppigheden af type 1-diabetes. Den højeste forekomst i verden findes i Skandinavien
