Knogleskørhed er kendetegnet ved en lav knoglemasse og meget små ændringer i knoglernes opbygning
Ændringerne i knoglerne medfører, at knoglerne bliver skrøbelige (skørhed). Man har dermed øget tendens til at få brud på knoglerne
Der kan være mange årsager til knogleskørhed:
Knogleskørhed uden sygdom (primær osteoporose) er den hyppigste årsag og skyldes normale processer i kroppen som følge af aldring
Knogleskørhed som følge af sygdom (sekundær osteoporose) fx forhøjet stofskifte, visse tarmsygdomme, leddegigt og behandling med binyrebarkhormoner
Hvorfor opstår knogleskørhed?
Der kan være mange årsager til knogleskørhed. Man skelner som regel mellem
Knogleskørhed uden sygdom (primær osteoporose)
Knogleskørhed som følge af sygdom (sekundær osteoporose)
Knogleskørhed uden sygdom (primær osteoporose)
Knogleskørhed uden sygdom er hyppigst og skyldes normale processer i kroppen.
Knogleskørhed efter overgangsalderen
Knogleskørhed der opstår efter menopausen, er den hyppigste variant hos kvinder mellem 60 og 80 år. Den skyldes det kraftige fald i mængden af det kvindelige kønshormon østrogen, som sker i overgangsalderen.
Østrogen stimulerer, at der dannes nyt knoglevæv. Når produktionen af østrogen falder, kan knogletabet blive mere end 5% om året de første år. Resultatet bliver, at skelettet hurtigt bliver svækket, og der opstår knogleskørhed hos nogle.
Knogleskørhed ved høj alder
Denne type knogleskørhed rammer begge køn. Alle får knogleskørhed, blot de bliver gamle nok. Brud på lårbenshalsen hos 70-90-årige er almindeligt.
Mænd har som regel kraftigere knoglebygning end kvinder. Mænd har derfor større "reservekapacitet", når de bliver ældre. Desuden opretholdes produktionen af det mandlige kønshormon testosteron indtil høj alder. Mænd er dermed mere beskyttet mod knogleskørhed end kvinder, og det er sjældent, at mænd bliver ramt før 70-80-årsalderen.
Knogleskørhed hos unge
En meget sjælden variant af primær knogleskørhed kaldes juvenil- og adult-idiopatisk knogleskørhed. Denne form kan ramme personer af begge køn i relativt ung alder. Man kender ikke årsagen til, at den opstår.
Knogleskørhed som følge af sygdom (sekundær osteoporose)
Sekundær osteoporose skyldes sygdom, eller at man tager medicin, som får nedbrydningen af knogle til at gå hurtigere end nydannelsen.
Det er især sygdomme, som påvirker balancen af kønshormoner og hormoner fra skjoldbruskkirtlen og binyrerne, samt sygdomme med kronisk inflammation som kan give knogleskørhed. Eksempler på disse sygdomme er:
Nedsat funktion i kønsorganer, f.eks. efter man har fået fjernet sine æggestokke
Hormonsygdomme, f.eks. forhøjet stofskifte
Sygdomme i knoglemarven
Kronisk svigt af nyrerne
Bindevævssygdomme
Leddegigt
Man kan også få knogleskørhed, hvis man i længere tid har taget bestemte typer medicin:
Binyrebarkhormon-tabletter
Thyroxin
Medicin mod epilepsi
Cellegift (cytostatika)
Langvarig behandling med heparin
Se animation om knogleskørhed (osteoporose)
Hvordan er skelettet opbygget?
Skelettet har mange vigtige funktioner:
Det virker som et "stativ" for alle kroppens muskler, sener, fedtvæv og organer, så det holder kroppens væv på plads
Muskler og sener er fæstnet til knoglerne, så vi kan bevæge os på hensigtsmæssige måder
Sårbare indre organer, f.eks. hjerte, lunger og hjerne bliver beskyttet mod stød og tryk af skelettet
Inde i rørknoglerne bliver de røde og hvide blodceller dannet
Desuden er knoglerne et vigtigt lager for flere kemiske stoffer, som er nødvendige i kroppen, blandt andet mange mineraler
Kollagen
Den vigtigste struktur i knoglevæv er et blødt, men stærkt protein, der hedder kollagen. Lange kollagenfibre strækker sig igennem knoglerne og sørger for styrke og struktur. De sørger også for, at knoglerne har en vis bevægelighed, så de kan bøjes lidt. Dette gør, at de tåler meget større belastninger uden at knække. Mellem kollagenfibrene findes en række andre kemiske stoffer, blandt andet calciumforbindelser (kalkforbindelser).
Remodellering - opbygning og nedbrydning af knogle
Skelettet fornyer sig gennem hele livet. Knoglerne indeholder en række celler. Nogle har ansvar for at opbygge ny knogle, mens andre nedbryder knogle. Skelettet er altså et levende organ, hvor der sker tusindvis af kemiske processer hele tiden. Celler deler sig og dør, og knoglevæv bliver bygget op og brudt ned.
Der er hele tiden en balance mellem opbygning og nedbrydning af knogle. Denne proces hedder remodellering. Hos børn er opbygningen og nydannelsen større end nedbrydningen, og resultatet bliver øget knoglemasse.
Ved 20-30-årsalderen er knoglemassen maksimal, for derefter at holde sig stabil i 10-20 år. Fra 40-årsalderen aftager den med 0,5-1% om året.
En naturlig proces
Med alderen er det altså en naturlig proces, at knoglerne bliver tyndere og mere skrøbelige. Hos nogle mennesker går nedbrydningen imidlertid hurtigere end det, der er normalt. Resultatet kan blive knogleskørhed, en tilstand hvor knoglemassen er væsentlig mindsket i forhold til det normale.
