Knogleskørhed skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Man har øget risiko for brud på knogler i specielt lænderyg, hofter og håndled
Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, det er knoglebruddene, som fører til gener
Diagnosen bliver stillet på baggrund af knoglebrud opstået efter fald fra egen højde (i hofte eller ryg) eller knogleskanning
Ved udredning tages typisk blodprøver for at udelukke andre sygdomme som årsag til knogleskørhed
Behandlingen består i at ændre livsstil eventuelt suppleret med medicin
Hvad er knogleskørhed?
Knogleskørhed (osteoporose) er en tilstand, hvor man har mindsket knoglemasse, og knoglevævets struktur ændres.
Knogleskørhed medfører en øget risiko for at få brud på knoglerne. Typiske brud i forbindelse med knogleskørhed kommer i ryghvirvler, håndled og lårbenshals (hoftebrud):
Brudsteder ved knogleskørhed
Hvad er symptomerne på knogleskørhed?
Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener. Det er knoglebruddene, som fører til gener. Knogleskørhed bliver typisk først opdaget efter et knoglebrud.
Hvordan stilles diagnosen?
Ved knoglebrud i hofte eller ryghvirvel opstået efter fald fra samme højde, har man knogleskørhed.
Hvis knogleskanning viser moderat til svært nedsat mineralindhold i lænd eller hofter (T-score < -2.5 SD) har man også knogleskørhed
Der ingen blodprøver eller andre tests, der kan bruges til at stille diagnosen knogleskørhed. Man får taget en del blodprøver for at udelukke sygdomme som årsag til knogleskørhed.
Knogleskanning
Knogleskanning er en nyttig undersøgelse, som udføres hos f.eks. kvinder med høj risiko for knogleskørhed. Denne undersøgelse kan også udføres, hvis man er i tvivl, om et brud skyldes knogleskørhed.
Man laver også knogleskanning for at kontrollere udviklingen og effekten af behandlingen hos personer, som allerede har fået knogleskørhed.
Ved knogleskanning beskrives knoglen som:
Normal
Med let nedsat knogleindhold (osteopeni med T-Score -1 til -2,5 SD)
Med moderat til svært nedsat knogleindhold (osteoporose med T-Score< -2,5 SD)
Hvorfor får man knogleskørhed?
Knogleskørhed kan opstå uden andre sygdomme (primær osteoporose), eller det kan skyldes en sygdom (sekundær osteoporose). De fleste kvinder med brud på grund af knogleskørhed har primær osteoporose.
Knogleskørhed uden sygdom
Den ene primære type opstår efter overgangsalderen og er forbundet med mangel på østrogen - det kvindelige kønshormon. Brud på ryghvirvel og på håndled er typiske hos 60-80-årige kvinder.
Den anden primære type opstår i høj alder og skyldes, at man taber knoglemasse som følge af sin alder. Denne type knogleskørhed rammer begge køn. Alle får knogleskørhed, blot de bliver gamle nok. Brud på lårbenshalsen hos 70-90-årige er almindeligt.
Nogle mennesker har højere risiko end andre for at få knogleskørhed. Det gælder blandt andet personer, som er slanke og har spinkel knoglebygning, sjældent er fysisk aktive eller ryger.
Knogleskørhed, som skyldes sygdom
En række sygdomme kan medføre, at man får knogleskørhed. De hyppigste er:
Nedsat funktion i kønsorganer, f.eks. efter man har fået fjernet sine æggestokke
Hormonsygdomme, f.eks. forhøjet stofskifte
Sygdomme i knoglemarven
Kronisk svigt af nyrerne
Bindevævssygdomme
Man kan også få knogleskørhed, hvis man i længere tid har taget bestemte typer medicin:
Binyrebarkhormon-tabletter
Thyroxin
Medicin mod epilepsi
Cellegift (cytostatika)
Langvarig behandling med heparin
Hvordan behandles knogleskørhed?
Medicin til behandling af knogleskørhed gives til personer med høj risiko for knogle og formålet er at nedsætte risikoen for knoglebrud.
Hvis man har fået knogleskørhed, som skyldes en sygdom, retter behandlingen sig mod denne sygdom.
Ændringer i livsstil
Vær fysisk aktiv. Det kan virke gunstigt på knoglerne, øge muskelstyrken og mindske tendensen til at falde
Al motion er gavnligt, fx gåture
Optimalt bør den fysiske træning være en kombination af aerob træning (fx gang) og styrketræning af ben
For ældre personer er styrketræning og balancetræning særligt vigtig
Træningen kan med fordel foregå på hold, men skal også være en del af dagligdagen
Kosten har også betydning. Det er især vigtigt at få tilstrækkeligt kalk og D-vitamin
Man bør undgå at drikke for meget alkohol og ryge
Det er vigtigt at forebygge fald. Hvis man går meget usikkert, kan man eventuelt få hoftebeskyttere på
Man skal behandles for at forebygge knoglebrud i følgende situationer:
Hvis der har været et knoglebrud i ryg, lårbenshals eller håndled som er opstået ved en mindre skade, som ved normale knogler ikke ville medføre brud, uanset hvad der beskrives på en knogleskanning
Hvis knogleskanning i sig selv er lav (T score<-2,5 SD)
Hvis man har en kombination af let nedsat knogleindhold ved skanning (T-score -1 til -2,5 SD) og samtidigt er behandlet med glukokortikoid i doser som svarer til 5 mg prednisolon dagligt i 3 måneder eller mere
Medicin mod knogleskørhed
Alle med knogleskørhed skal have tilskud af D-vitamin og kalk
Bisfosfonater er første valg til at behandle knogleskørhed. Denne medicin hæmmer, at knoglevævet nedbrydes og øger knogletætheden. Man skal behandles med bisfosfonater i mindst 3 år. Behandlingen tilpasses den enkelte person
Det kvindelige hormon østrogen havde for år tilbage en central plads i behandlingen af knogleskørhed. Eksperterne maner nu til forsigtighed med denne behandling, grundet risiko for alvorlige bivirkninger
Hvordan undgår jeg at få eller forværre knogleskørhed?
Det er vigtigt at forebygge knogleskørhed. Det handler om at styrke knoglerne og at undgå fald og belastninger, der kan føre til brud på knoglerne. Det er vigtigt at:
Du spiser varieret og prøver at bevare en normal vægt
Du holder op med at ryge
Du får nok kalk og D-vitamin dagligt
Fødevarestyrelsen anbefaler at:
Voksne får 5-10 mikrogram D-vitamin dagligt i vinterhalvåret (oktober til april)
10 mikrogram D-vitamin dagligt hele året anbefales til
Gravide
Voksne med mørk hud
Voksne med tildækkende påklædning om sommeren
Personer, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys
20 mikrogram i kombination med 800-1000 mg kalk hele året anbefales til
Personer over 70 år
Personer i plejebolig
Personer i øget risiko for knogleskørhed
Hvis du har knogleskørhed, og allerede har mistet store mængder kalk fra dine knogler eller haft et knoglebrud, bør du også tage medicin mod knogleskørhed.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Der sker et gradvist tab af knoglemasse fra 40 års alderen. Tabet stiger efter overgangsalderen hos kvinder. Forskellige faktorer vil yderligere kunne øge knogletabet.
Komplikationer til knogleskørhed er brud på knogler, især i ryggen, underarmen og lårbenshalsen. Halvdelen af disse brud giver ingen symptomer.
Der er risiko for, at brud giver kroniske smerter, tab af funktion og nedsat livskvalitet. Hvis man ændrer sin livsstil og følger lægens anbefalinger for evt. medicinsk behandling, reducerer man risikoen for brud og gener væsentligt.
Se animation om knogleskørhed (osteoporose):
Hvor hyppig er knogleskørhed?
Tilstanden forekommer langt hyppigere hos kvinder end mænd
Knogleskørhed rammer ca. hver 3. kvinde og hver 8. mand
Forekomsten er højere i Skandinavien end i de øvrige europæiske lande. Den stiger også hurtigere, end forandringer i befolkningens alder og kønsfordeling kan forklare
Ud fra WHOs definitioner har knogleskørhed følgende forekomst: 0,6 % i 40'erne, 5-10 % i 50-70-årsalderen, 15-25 % i 70'erne og 50 % hos kvinder over 80 år
