Hypertriglyceridæmi

Thomas Almdal

speciallæge

Fakta

  • Hypertriglyceridæmi er øget indhold af fedt (triglycerider) i blodet 
  • Hypertriglyceridæmi giver som regel ingen symptomer. For at påvise om man har hypertriglyceridæmi, skal man have taget blodprøver 
  • Hypertriglyceridæmi øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme
  • Hypertriglyceridæmi skyldes i hovedparten af tilfældene, at personen samtidig også har en anden sygdom som f.eks. diabetes og lavt stofskifte, eller personen drikker for meget alkohol, det kan også være arveligt betinget
  • Ændringer i kosten og livsstil er en meget vigtig del af behandlingen, men behandling med medicin kan være nødvendigt

Hvad er hypertriglyceridæmi?

Triglycerider er en vigtig del af de fedtstoffer, som cirkulerer i blodet. Ved hypertriglyceridæmi har man forhøjet indhold af fedtstoffet triglycerid i blodet. Dette øger risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme. Hvis triglycerid er særligt højt, øger det også risikoen for at få betændelse i bugspytkirtlen.

Det fedt som man indtager via kosten, er i vid udstrækning triglycerider. Efter et måltid bliver disse optaget i tarmen og transporteret i blodbanen i lidt større fedtpartikler, som kaldes kylomikroner.

Når kylomikroner bliver nedbrudt, bliver triglyceriderne omsat til frie fedtsyrer og glycerol. Frie fedtsyrer kan bruges som "brændstof" i muskelvævet, eller de kan lagres i fedtvæv. 

Hvis man fastende har mere end 2 mmol/l triglycerid i blodet, har man øget risiko for at få hjerte-kar-sygdomme. Hvis mængden er 8-10 mmol/l, er det alvorligt forhøjet. Ud over øget risiko for hjerte-kar-sygdom er der da også øget risiko for at få betændelse i bugspytkirtlen.

Triglycerider i blodet stiger gradvist med alderen hos mænd indtil omkring 50 års alderen, derefter aftager de let. Hos kvinder fortsætter triglyceriderne med at stige med alderen.

Hypertriglyceridæmi findes også i en arvelig, familiær tilstand med meget høje fedtværdier. Man anslår, at cirka 0,1 % af danskerne har denne arvelige tilstand. 

Hvad er symptomerne på hypertriglyceridæmi?

Hypertriglyceridæmi er som regel en tilstand uden symptomer.

Ved meget forhøjet mængde triglycerid, kan man få akut betændelse i bugspytkirtlen, det viser sig som svære smerter i maven.

Alvorlig hypertriglyceridæmi kan også give såkaldte fedtknuder (xanthomer) på f.eks. albuerne, knæene, hælsenerne eller rundt om øjnene.

Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen ved, at der bliver målt forhøjede mængder af triglycerid i blodet. Lægen vil som regel tage en række andre blodprøver. Det er især vigtigt at måle mængden af de forskellige typer kolesterol: 

Hvorfor får man hypertriglyceridæmi?

Hypertriglyceridæmi ses som regel sammen med andre forstyrrelser i fedtindholdet i blodet, typisk forstyrrelse i kolesterolmængden. Ofte er forklaringen på tilstanden, at den er led i en af følgende sygdomme/ tilstande: 

  • Diabetes
  • Overforbrug af alkohol
  • Sygdom i leveren
  • Sygdom i nyrerne

Den arvelige hypertriglyceridæmi opstår som regel først, når man er voksen. Arv og miljø synes at have lige stor betydning for tilstanden.

    Er hypertriglyceridæmi arveligt?

    Betydelig øget niveau af triglycerid i blodet kan være arveligt. Dette ses hos cirka 0,1 % af befolkningen 

    Hvordan behandler man hypertriglyceridæmi?

    Målet med behandlingen er at mindske indholdet af triglycerid i blodet. Dermed mindsker man også risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.

    Det er meget vigtigt, at man er fysisk aktiv og er opmærksom på at spise på en måde, der sænker triglyceridindholdet i blodet. Man bør være fysisk aktiv mindst 30-60 minutter om dagen.

    Man bør spise en kost hvor mængden af fedt udgør i maksimalt 30 % af energiindtaget og mængden af mættet fedt maksimalt 10 % af energiindtaget. Man bør spise fisk 1 -2 gange per uge og mængden af hurtigt optagelige kulhydrater bør reduceres mest muligt.

    Hvis man ryger, bør man absolut stoppe. 

    Når lægen skal beslutte, om og hvordan hypertriglyceridæmi skal behandles, vurderes den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom. Lægen behandler således de faktorer, der betyder mest for den øgede risiko.

    Fiskeolier

    Man har tidligere anvendt fiskeolier til behandling. Fiskeolier indeholder omega-3-fedtsyrer, som man også kan få ved at spise fed fisk. Med den viden, der er tilgængelig nu, er det usikkert om fiskeolie forebygger sygdom, og derfor bruges det nu sjældent.

    Hvordan undgår jeg at få eller forværre hypertriglyceridæmi?

    Hvis man har hypertriglyceridæmi, skal man indtage færre hurtigt optagelige kulhydrater og drikke mindre alkohol. Dette kan have markant effekt.

    Hvis man samtidigt har lavt HDL-kolesterol, er det vigtigt at dyrke motion og tabe sig, hvis dette er nødvendigt.

    Hvis triglycerid vedvarende er over 8-10 mmol/l, er der risiko for at få akut betændelse i bugspytkirtlen, og der skal behandles med medicin mhp. at forebygge dette.

      Hvordan udvikler sygdommen sig?

      Risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme stiger, hvis indholdet af triglycerid i blodet er forhøjet. Hvis man bliver behandlet, mindsker det risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme.

      Hvor hyppig er hypertriglyceridæmi?

      De arvelige former for hypertriglyceridæmi forekommer hos cirka 1,0 % af befolkningen. 

        Vil du vide mere?

        Kilder

        Fagmedarbejdere

        Thomas Almdal

        overlæge, dr. med., Endokrinologisk klinik PE, Rigshospitalet

        Jette Kolding Kristensen

        praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

        Bente Klarlund Pedersen

        overlæge, dr.med, leder af Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet, professor i integrativ medicin Københavns Universitet

        Naja Zenius Jespersen

        læge, ph.d., post.doc, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

        Indhold leveret af

        Patienthåndbogen

        Patienthåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerPatienthåndbogen