En kostdagbog kan være et godt værktøj til at få overblik over dine mad- og drikkevaner.
I kostdagbogen skal du notere, hvad du spiser/drikker, hvor store portioner du spiser/drikker, og på hvilke tidspunkter af dagen du spiser/drikker.
Mange spiser eller drikker uden at tænke så meget over det. Så hovedmåltiderne kan være ganske sunde, men så er der alt det ekstra. Snacks og andet som spises og drikkes mellem måltiderne, er vigtigt at få øje på. Spiser du eksempelvis kage på kontoret, slik i bilen på vej hjem fra arbejde eller tager et glas vin, mens du laver mad?
For at kostdagbogen skal give et retvisende billede, er det selvfølgelig vigtigt, at du skriver alt, hvad du spiser og drikker. Det kræver derfor, at du holder godt øje med alt det, du kommer i munden, både til måltiderne, men også mellem måltiderne, om aftenen og om natten.
Som regel noterer du dit indtag af mad og drikke over flere dage både hverdage (typisk 3 til 4 dage) og mindst én weekenddag.
Kostdagbogen kan både bruges til egen fornøjelse, men kan også være et vigtigt redskab for din læge eller diætist. Det giver dig et overblik over dine måltidsmønstre, fordeling af madindtaget og kan hjælpe dig med at få et indtryk af gode og dårlige vaner.
Fagpersoner kan bruge din kostdagbog til at vurdere, om du spiser for mange eller for få kalorier, protein, fedt, kostfibre og alkohol, samt om du får dækket dit behov for vitaminer og mineraler. Dermed får fagpersoner et rigtig godt udgangspunkt til at vejlede dig, hvis du medbringer en kostdagbog til samtalen.
En kostdagbog kan skrives på papir, men der er også mulighed for at notere indtaget på mobiltelefon eller tablet.
Du kan bruge nedenstående skemaer til din egen kostdagbog, eller du kan lave din egen version på et stykke papir.
Bare husk, at det vigtigste er: hvad du har spist, hvor meget og hvornår.
Eksempel på udført kostdagbog:
Her skriver du det ned, du spiste eller drak. Husk at få alt med, også tilbehør som dressing, salat, smør med mere.
Skriv detaljeret, eksempelvis "minimælk" fremfor blot at skrive "mælk".
Her skriver du mængden af den enkelte mad- eller drikkevare. Gør enten et groft overslag, som for eksempel "en halv kop", "3 skiver", "2 dl", "1 æble", "1 skefuld" eller gå skridtet videre og vej madvarerne af på en køkkenvægt, inden du spiser dem.
Det er op til dig selv, hvor nøjagtig du vil være, men lægen eller diætisten kan bedre danne sig et overblik, når din dagbog er detaljeret.
Hvornår på dagen spiste du maden? Noterer du klokkeslæt til dine måltider, kan det give dig overblik over måltidshyppighed, om du spiser mellem måltiderne, eller om der er typiske tidspunkter på dagen, hvor du f.eks. fristes til at spise søde sager.
Spiste du i stuen, i køkkenet, på kontoret, i bilen eller måske andre steder?
Sidste du alene eller sammen med andre. Det er også her, du kan notere, hvis du var til fest eller fødselsdag.
Lavede du noget, samtidig med at du spiste? Måske var du optaget af din smartphone, talte med kolleger, så tv, afsluttede noget arbejde eller læste avisen?
Sommetider spiser vi på en følelse - ked af det, træt eller vred. Skriv ned, hvis det var en følelse, som førte til spisning af f.eks. kage.
Der findes en række apps som kan benyttes til at registrere dit indtag af mad og drikke. Nogle apps er gratis, men andre kræver betaling.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
