Artiklen er udarbejdet af Lotte Juul, diætist, og redigeret af Patienthåndbogens fagredaktion
En kostdagbog er et redskab, hvor du noterer, hvad og hvor meget du spiser og drikker, og hvornår du gør det, for at få overblik over dine mad- og drikkevaner
Kostdagbogen kan være et nyttigt redskab for dig selv, din læge eller diætist til at få et overblik over dine spisevaner
Kostdagbogen kan kortlægge hvad, hvor meget, og hvor ofte du spiser
En kostdagbog kan bruges som redskab ved omlægning af kosten
En række apps kan også benyttes til registrering af dit kostindtag
Hvad er en kostdagbog?
En kostdagbog kan være et godt værktøj til at få overblik over dine mad- og drikkevaner.
Hvad skal du skrive i kostdagbogen?
I kostdagbogen skal du notere, hvad du spiser/drikker, hvor store portioner du spiser/drikker, og på hvilke tidspunkter af dagen du spiser/drikker.
Mange spiser eller drikker uden at tænke så meget over det. Så hovedmåltiderne kan være ganske sunde, men så er der alt det ekstra. Snacks og andet som spises og drikkes mellem måltiderne, er vigtigt at få øje på. Spiser du eksempelvis kage på kontoret, slik i bilen på vej hjem fra arbejde eller tager et glas vin, mens du laver mad?
For at kostdagbogen skal give et retvisende billede, er det selvfølgelig vigtigt, at du skriver alt, hvad du spiser og drikker. Det kræver derfor, at du holder godt øje med alt det, du spiser og drikker, både til måltiderne, men også mellem måltiderne, om aftenen og om natten.
Hvor længe skal du føre kostdagbog?
Det er bedst at notere dit indtag af mad og drikke over flere dage både hverdage (typisk 3 til 4 dage) og mindst én dag i weekenden.
Hvad kan kostdagbogen bruges til?
Kostdagbogen kan både bruges til eget overblik, men kan også være et vigtigt redskab for din læge eller diætist. Det giver dig et overblik over dine måltidsmønstre, fordeling af madindtaget og kan hjælpe dig med at få et indtryk af gode og dårlige vaner.
Fagpersoner kan bruge din kostdagbog til at vurdere, om du spiser for mange eller for få kalorier, protein, fedt, kulhydrat og alkohol, samt om du får dækket dit behov for vitaminer og mineraler. Dermed får fagpersoner et rigtig godt udgangspunkt til at vejlede dig, hvis du medbringer en kostdagbog til samtalen.
En kostdagbog kan belyse dine vaner:
Hvor mange måltider spiser du om dagen, springer du måltider over, eller går der for lang tid mellem dine måltider?
Hvor meget spiser du af frugt og grønt?
Får du nok kostfibre/fuldkorn i hverdagen samt i weekenden?
Får du nok mejeriprodukter til at dække dit kalkbehov?
Husker du at spise mere fisk og mindre kød
Hvor mange genstande alkohol drikker du i løbet af en uge?
Hvor meget kage og slik spiser du i løbet af en uge?
Skemaer til din egen kostdagbog
En kostdagbog kan skrives på papir, men der er også mulighed for at notere indtaget på mobiltelefon eller tablet.
Du kan bruge nedenstående skema til din egen kostdagbog, eller du kan lave din egen version på et stykke papir.
Bare husk, at det vigtigste er: hvad du har spist, hvor meget og hvornår.
Kostdagbog tabel
Eksempel på udført kostdagbog:
Udfyldt kostdagbog tabel
Vejledning i brug af kostdagbogen
Hvilken type?
Her skriver du det ned, du spiste eller drak. Husk at få alt med, også tilbehør som dressing, salat, smør med mere.
Skriv detaljeret, eksempelvis "minimælk" fremfor blot at skrive "mælk".
Hvor meget?
Her skriver du mængden af den enkelte mad- eller drikkevare. Lav enten et groft overslag, som for eksempel "en halv kop", "3 skiver", "2 dl", "1 æble", "1 skefuld" eller gå skridtet videre og vej madvarerne af på en køkkenvægt, inden du spiser dem.
Det er op til dig, hvor nøjagtig du vil være, men lægen eller diætisten kan lettere danne sig et overblik, når din dagbog er detaljeret.
Tidspunkt
Hvornår på dagen spiste du maden? Noterer du klokkeslæt til dine måltider, kan det give dig overblik over måltidshyppighed, om du spiser mellem måltiderne, eller om der er typiske tidspunkter på dagen, hvor du fx fristes til at spise søde sager.
Hvor?
Spiste du i stuen, i køkkenet, på kontoret, i bilen eller måske andre steder? Dette kan have betydning for at ændre vaner og mønstrer.
Alene eller sammen med nogen?
Spiste du alene eller sammen med andre? Det er også her, du kan notere, hvis du var til fest eller fødselsdag.
Aktivitet
Lavede du noget, samtidig med at du spiste? Måske var du optaget af din smartphone, talte med kolleger, så tv, afsluttede noget arbejde eller læste avisen?
Humør
Sommetider spiser vi på en følelse - ked af det, træt eller vred. Skriv ned, hvis det var en følelse, som fik dig til at spise, fx kage.
Nogle regler for føring af kostdagbogen
I perioden, hvor du fører dagbog, skal du ikke ændre på dine kostvaner. Spis som du plejer, ellers får du ikke det overblik over dine vaner, som du ønsker
Skriv alt ned, som du kommer i munden. Skriv ned umiddelbart efter du har spist/drukket. Det er nemt at glemme detaljer og mængder, hvis du venter til sidst på dagen med at notere.
Du kan eventuelt tage et billede med din mobiltelefon, hvis du ikke har mulighed for at notere i din kostdagbog med det samme
Husk at tage kostdagbogen med til næste læge- eller diætistaftale, hvis du ønsker vejledning i forhold til dine kostvaner
Apps
Der findes en række apps som kan benyttes til at registrere dit indtag af mad og drikke. Nogle apps er gratis, mens andre kræver betaling.
