For højt stofskifte hedder på fagsprog hyperthyreose. Det er en sygdom, som skyldes øget produktion af hormonerne thyroxin (T4) og trijodthyronin (T3). Disse hormoner bliver dannet i skjoldbruskkirtlen (thyroidea). Forhøjet T4 og/eller T3 giver forhøjet stofskifte.
Forhøjet stofskifte kan føre til mange forskellige gener og symptomer. Blandt de hyppigste er:
Mange af ovenstående symptomer kan dog også ses ved andre sygdomme og tilstande som f.eks. stress.
Se animation om stofskifte, for højt og for lavt
Lægen stiller diagnosen på baggrund af symptomerne kombineret med blodprøver, hvor man måler hormonet TSH sammen med T4 og T3.
Måling af antistoffer bidrager til at finde ud af hvilken type hyperthyreose, der er tale om.
En undersøgelse af skjoldbruskkirtlens funktion med radioaktivt sporstof (scintigrafi) gør det muligt for lægen at se, om skjoldbruskkirtlen aktivt producerer thyroideahormon. Scintigrafi kan også vise, om der er knuder i kirtlen.
Graves' sygdom er den hyppigste årsag til højt stofskifte blandt yngre mennesker.
Ved Graves' sygdom danner kroppen antistoffer, som efterligner hormonet TSH, der normalt stimulerer produktionen af hormonerne T4 og T3. Dermed stiger mængden af disse hormoner i kroppen.
Sygdommen er et eksempel på en såkaldt autoimmun sygdom, det vil sige, at kroppens eget immunsystem påvirker cellerne i skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen er som regel forstørret.
Halvdelen af de personer der har Graves' sygdom får let påvirkning af øjnene. Tilstanden kan være arvelig og være forbundet med andre autoimmune sygdomme.
I Danmark har vi tidligere haft moderat mangel på jod. Mangel på jod kan især i barndommen og ungdommen stimulere til, at der dannes knuder i kirtlen, som senere giver højt stofskifte. Dette er årsagen til, at der i Danmark er mange mennesker med knudestruma, både med normalt og højt stofskifte.
Blandt ældre mennesker skyldes for højt stofskifte ofte, at dele af skjoldbruskkirtlen mister evne til at blive reguleret af TSH og kommer til at producere for meget thyroxin. Denne tilstand kaldes multinodøs toksisk struma, toksisk knudestruma eller toksisk adenom og skyldes godartede hormonaktive knuder. Toksisk betyder i denne sammenhæng, at stofskiftet er forhøjet.
Hyperthyreose kan skyldes en akut irritations tilstand (inflammation) i skjoldbruskkirtlen, som kaldes thyroidit. Der findes flere former for thyroidit:
Andre forhold, som kan forårsage hyperthyreose, er medicin (amiodaron, overbehandling med thyroxin) og overdrevent indtag af jod (blandt andet fra helsekostprodukter).
Hyperthyreose behandles med medicin, radioaktivt jod eller operation. Valg af behandling afhænger af
Hos mange personer vil de forskellige former for behandling i nogle tilfælde ende med, at skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormon. Du får da hypothyreose og skal dagligt behandles med thyroxin som tablet.
Hvis man har Graves' sygdom og knudestruma med højt stofskifte, skal man først behandles med medicin, der stabiliserer stofskiftet (thyreostatika). Herefter lægger lægen en mere langsigtet plan for behandlingen.
Thyreostatika virker ved at hæmme, at der dannes skjoldbruskkirtel-hormoner.
Behandlingen giver kontrol over hyperthyreosen i løbet af nogle uger hos 90 % af patienterne. I sjældne tilfælde (0,1-0,5 %) kan medicinen medføre svigt i produktionen af hvide blodceller.
Faren for svigt i produktionen af hvide blodceller er størst de første 10 uger af behandlingen men er uforudsigelig og kan opstå når som helst under behandlingen med thyreostatika.
Man bør tage kontakt til læge eller vagtlæge ved tegn til infektion som f.eks. halsbetændelse eller høj feber i forbindelse med behandlingen med thyreostatika.
Hvis man har Graves' sygdom, skal man ofte behandles med medicin i 12-18 måneder som en kur. Herefter vil ca. halvdelen være raske, idet den autoimmune tilstand med antistoffer går i ro. Risiko for fortsat behov for behandling er størst hos rygere, personer med stor struma og høje antistoffer.
Betablokkere er en type medicin, som ofte bliver brugt til at dæmpe generne ved forhøjet stofskifte som f.eks. hjertebanken, rysten og indre uro. Ved forbigående betændelse i skjoldbruskkirtlen (thyroidit) er dette ofte den eneste behandling, man behøver. Det skyldes, at produktionen af hormon med tiden vil normalisere sig igen. Du skal fortsætte behandlingen, så længe du behøver den for at dæmpe symptomerne.
Hvis man har knudestruma med højt stofskifte, vil man ofte skulle behandles med radioaktivt jod. Behandling med radioaktivt jod vil kunne gøre ca. 75% raske. Ved knudestruma kan man ikke anvende ovenstående kur med medicinsk behandling, da knuderne vil fortsætte med at danne stofskiftehormon, når medicinen stopper.
Behandling med radiojod går ud på at tilføre kroppen radioaktivt jod. Da alt jod vil samles i skjoldbruskkirtlen, vil dette føre til, at kirtlen bliver ødelagt, uden at andre dele af kroppen bliver skadet. Behandlingen er effektiv ved Graves' sygdom og toksisk knudestruma.
Fuld effekt opnås i løbet af nogle måneder. 80-90 % vil have normalt stofskifte efter 3-6 måneder med én dosis, mens resten vil kræve en eller flere ekstradoser. Hos personer med såvel knudestruma som diffus struma vil denne behandling reducere størrelsen af struma med cirka 40 %. Behandlingen kan med tiden medføre permanent lavt stofskifte (hypothyreose).
Bivirkningerne er få. Behandlingen øger ikke risikoen for kræft.
Følgende må ikke behandles med radiojod:
Operation anvendes til:
Ved operation for hyperthyreose fjernes ved Graves hele skjoldbruskkirtlen. Indgrebet kurerer hyperthyreose, men giver varigt lavt stofskifte (hypothyreose). Man skal efterfølgende tage stofskiftehormon resten af livet. Ved knudestruma kan man i visse tilfælde nøjes med at fjerne halvdelen af kirtlen.
Det er sjældent, man får komplikationer ved operation. 1-2 % kan få skade på én af de nerver, der styrer stemmebåndene. Dette giver dig varig hæshed.
Hvis man fjerner hele skjoldbruskkirtlen, vil 5-10% få forstyrrelse i kalkstofskiftet, såfremt alle biskjoldbruskkirtler er fjernet/skader i relation til operation.
Hvis stofskiftet er for højt, er det vigtigt at tage medicinen som ordineret. På den måde får man hurtigst muligt stabiliseret stofskiftet og holder dette stabilt.
Et godt råd er at anvende en doseringsæske og evt. sætte en alarm på telefonen. På den måde er det lettere at huske at få taget medicinen.
Hvis man ryger, bør man stoppe.
Tilstandens forløb vil variere meget fra person til person samt af typen af højt stofskifte. Enkelte bliver raske af sig selv. Hos de fleste vil sygdommen dog fortsætte med at udvikle sig og kræve behandling.
En del af komplikationerne ved sygdommen vil også kunne vare ved til trods for, at sygdommen er under kontrol. En del får med tiden lavt stofskifte, mens et mindre antal kan få tilbagefald med højt stofskifte.
Ved Graves' sygdom kan der opstå øjengener som lysskyhed, smerter "bag" øjnene, grus fornemmelse i øjnene dobbeltsyn og "udstående" øjne.
Hvis et for højt stofskifte ikke bliver behandlet, kan det forårsage eller forværre tilstande som atrieflimren, angina pectoris, hjerteinfarkt, hjertesvigt og osteoporose (knogleskørhed).
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
