Struma

Jens Pedersen

PhD, Overlæge

Fakta

  • Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel og kan forekomme ved lavt stofskifte, ved normalt stofskifte eller ved for højt stofskifte
  • Struma forekommer hyppigt, specielt hos kvinder, er ofte uden symptomer, men kan give trykkende fornemmelse på forsiden af halsen
  • Hvis man samtidigt har højt stofskifte, kan man fx have indre uro, rysten på hænderne, tendens til at svede mere end normalt og tabe sig i vægt
  • Hvis man samtidigt har lavt stofskifte, kan man fx være træt, fryse og tage på i vægt
  • Behandlingen afhænger af strumas størrelse og eventuelle forstyrrelse i stofskiftet

Hvad er struma?

  • Struma betyder forstørret skjoldbruskkirtel. Skjoldbruskkirtlen (thyreoidea) er lige under huden, på forsiden af halsen
  • Skjoldbruskkirtlens vigtigste opgave er at producere hormonet thyroxin. Dette hormon er ansvarlig for vores stofskifte
  • Struma kan forekomme ved lavt stofskifte, ved normalt stofskifte eller ved for højt stofskifte
  • En normal kirtel vejer cirka 20 g og består af en højre og venstre del der hver måler omtrent 2 x 4 x 2,5 cm i bredde, højde og tykkelse

Hvor hyppigt er struma?

  • Struma og knuder i skjoldbruskkirtlen forekommer meget hyppigt. Omtrent 15 % af i øvrigt raske kvinder har én eller flere knuder (større end 10 mm.) i kirtlen

Hvad kan årsagen være?

Hyppigste årsager

  • Fysiologisk struma
    • En lille struma med normalt stofskifte og uden andre tegn til sygdom
    • Er specielt hyppig hos teenagere og gravide
  • Højt stofskifte; hypertyreose
    • En tilstand, som forekommer meget hyppigere blandt kvinder end mænd
    • Typiske symptomer kan være indre uro, vægttab (trods god appetit), tendens til at svede mere end normalt og varmefornemmelse, hjertebanken, rastløshed, irritabilitet
  • Lavt stofskifte; hypotyreose
    • Forekommer oftest blandt midaldrende og ældre kvinder
    • Typiske symptomer er initiativløshed, frysen, smerter i musklerne, øget behov for søvn, man tager på (2-3 kg), forstoppelse, svimmelhed, prikkende fornemmelser i hænderne, hårtab, uklar/hæs stemme
  • Irritationstilstand i skjoldbruskkirtlen; tyreoidit
    • Der findes flere forskellige typer af irritationstilstande (inflammation) i skjoldbruskkirtlen
    • Den hyppigste form (Hashimoto tyreoidit) er en kronisk tilstand, som særligt forekommer blandt midaldrende kvinder
    • Efter fødslen kan der hos enkelte opstå en forbigående irritationstilstand i kirtlen
    • Undtagelsesvis kan betændelsen medføre ømhed eller smerter i kirtlen
  • Godartet knude i skjoldbruskkirtlen
    • Knuder kan skyldes cyste eller godartet svulst (adenom)
    • Knuder kan være hormonelt aktive (producerer thyroxin) eller inaktive
  • Jodmangel
    • Tidligere jodmangel i Danmark er årsag til høj hyppighed af knudestruma i Danmark, idet anlæg til dette opstår i ung alder og ikke forsvinder, selv om jodmanglen ikke længere er tilstede
    • Der er tilsat jod til køkkensalt i Danmark siden år 2000. Man forventer, at der om et par generationer vil være betydelig lavere hyppighed af knudestruma

Sjældne årsager

  • Kræftsvulst i skjoldbruskkirtlen
    • Forekommer som en knude i skjoldbruskkirtlen. Knuden gør ikke ondt
  • Overforbrug af jod
    • Er usædvanligt
    • Overdreven tilførsel af jod i form af jodholdig røntgen kontrastmiddel, enkelte typer jodholdige medikamenter (amiodaron til hjertepatienter), jodholdige helsekostprodukter (tang, taramel) kan give enten lavt stofskifte eller højt stofskifte.

Hvornår bør du søge læge?

  • En diffus hævelse på forsiden af halsen eller en eller flere knuder i samme område bør blive undersøgt af din læge. Hvis du får symptomer på stofskifteforstyrrelse, bør du også kontakte læge

Hvad kan jeg selv gøre? 

  • Næst efter jodmangel er rygning den faktor, som har størst betydning for sygdom i skjoldbruskkirtlen. Så hvis man har en kendt sygdom i skjoldbruskkirtlen, bør man også af den grund undgå at ryge

Kontakt egen læge 

  • Ved gener fra en struma og/eller symptomer på forstyrrelse i stofskiftet

Kontakt læge med det samme 

  • Ved pludselig vækst af skjoldbruskkirtlen eller knude på halsen

    Hvad gør lægen?

    Sygehistorie

    Hvad vil lægen gerne vide:

    • Hvor længe har du mærket hævelsen/knuden? Er den kommet hurtigt?
    • Har du noget ubehag fra selve hævelsen/knuden?
    • Har du symptomer eller tegn på højt stofskifte?
      • Hjertebanken?
      • Træthed?
      • Nervøsitet?
      • Irritabilitet?
      • Taber du dig trods god madlyst?
      • Sveder du mere end normalt
      • Varmefornemmelse?
    • Har du symptomer eller tegn på lavt stofskifte?
      • Initiativløshed
      • Kuldefornemmelse/frysen
      • Muskelsmerter
      • Øget behov for søvn
      • Har du taget på i vægt? (sjældent mere end 2-3 kg)
      • Forstoppelse
      • Svimmelhed
      • Prikkende eller sovende fornemmelse i fingrene/hænderne
      • Kraftigere blødninger ved menstruation
      • Hårtab
      • Ru eller hæs stemme
    • Tager du dagligt medicin? Hvilken?
    • Ved du, om du har et unormalt højt indtag af jod? Obs. helsekostprodukter
    • Har du for nylig haft en virusinfektion?
    • Har du netop været gravid?

    Lægeundersøgelsen

    • Lægen vil danne sig et generelt indtryk af, om du kan have et for højt eller for lavt stofskifte
    • Lægen vil undersøge din hals

    Andre undersøgelser

    • Blodprøver - der viser, hvordan dit stofskifte er (normalt/højt/lavt)
    • Forskellige billedundersøgelser kan komme på tale - fx scintigrafi og ultralyd, evt. røntgen/CT-skanning
    • Hvis en knude i skjoldbruskkirtlen skal udredes yderligere, vil du blive henvist til en specialist. Specialisten vil i visse tilfælde udtager en lille celleprøve fra knuden i skjoldbruskkirtlen ved hjælp af en tynd nål (såkaldt finnålsbiopsi)

    Henvisning til specialist eller sygehus

    • Du bliver henvist til en celleprøve, hvis der er behov for at udrede, hvad en eventuel knude i kirtlen består af
    • Ved behov for at fjerne en knude bliver du indlagt på sygehuset

    Vil du vide mere?

    Kilder

    Fagmedarbejdere

    Jens Pedersen

    PhD, Overlæge, Herlev og Gentofte Hospital, Medicinske Sygdomme, Endokrinologi

    Jette Kolding Kristensen

    praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

    Indhold leveret af

    Patienthåndbogen

    Patienthåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerPatienthåndbogen