Huden er menneskets største organ og har mange vigtige funktioner:
Regulering af kropstemperatur via åbning af blodkar i huden og produktion af sved
Værn mod kemikalier, bakterier, svampe og virus
Barrierefunktionen sidder helt ude i hudens hornlag og bliver det ødelagt, kommer der nemmere betændelse
I de dybere dele af huden findes talgkirtler, der producerer hudens fedtstof (sebum) og blodkar, der kan tilføre huden flere celler fra immunforsvaret
Huden har nerveender, der registrerer berøring, temperatur og tryk. Huden er derfor også et vigtigt sanseorgan
Hudens mørke farve beskytter imod den skadelige effekt af solens stråler
Huden har mange funktioner
Huden er med et overfladeareal på cirka 1,5-2 kvadratmeter (m2) kroppens største organ. Huden skaffer os både information om omgivelserne og beskytter os imod dem. Huden er nemlig et vigtigt sanseorgan, der registrerer tryk, temperatur og berøring og huden er også et hylster, der beskytter hele vores krop.
Tegningen viser hudens forskellige lag - epidermis og dermis (læderhuden), der tilsammen udgør overhuden, og underhuden der kaldes subcutis.
Huden består af to lag: overhuden (epidermis og dermis, se figur ovenfor) og underhuden, der også kaldes subcutis. En del af overhuden kaldes hornlaget, det består af flade, døde hudceller som man kender fra "hård hud" på fx hælen.
Huden har mange funktioner, hvoraf de vigtigste er:
At regulere fordampningen fra kroppen ved hjælp af svedproduktion og åbning eller lukning af hudens blodkar
At tjene som værn mod kemikalier, bakterier, svampe og virus, der kommer udefra
At registrere fysiske stimuli mod kroppen
Huden holder på varme og fugtighed i kroppen. Du kan ikke klare dig uden din hud, det er derfor, at brandsår på store dele af kroppen er så farlige
Huden skaffer os information om omgivelserne gennem små nerveender, der registrerer berøring, tryk, varme, kulde og smerte
I huden findes talgkirtler, der producerer talg (sebum), som smører huden og bevarer hudens elasticitet
Små blodkar i huden trækker sig sammen eller udvider sig ligeledes som et led i reguleringen af temperaturen i kroppen. Et andet fænomen kan man også se i form af "gåsehud", der fremkommer når de små muskler i huden trækker hårene i huden indad, når omgivelserne registreres som kolde
Jo mørkere hud, des bedre beskyttelse imod solens skadelige UV-stråler
Hår og negle bidrager også til at beskytte os, og beskytter huden på særligt udsatte steder
Om hudfarve
Hudens farve spænder fra helt lys til helt mørkebrun. Hudfarven er bestemt af indholdet af pigment i huden. Hudens farvepigment hedder melanin og produceres af de celler i huden, der hedder melanocytter. Alle mennesker har lige mange af disse celler, men cellerne producerer en forskellig mængde melanin, afhængigt af ens hudfarve.
Hudens blodkar påvirker selvfølgelig også hudfarven. Ved øget gennemstrømning af blod bliver huden rød hos lyshudede og lilla eller gråbrun hos mørkhudede. Huden bliver bleg ved nedsat gennemstrømning af blod, dvs. mere hvidlig ved lys hud og mere gullig ved mørk hud.
Afhængig af ens hudfarve kan forskellige hudsygdomme også påvirke forskelligt. Tab af pigment i huden ses fx meget mere tydeligt, hvis man har mørk hud. Hudsygdomme der giver kraftigt øget gennemstrømning af blod i huden ses fx meget tydeligere, hvis man er lys i huden, for så bliver huden helt rød.
Hudlæger bruger ofte bare betegnelsen lys og mørk hud. Der er også videnskabelige skalaer for hudfarve, fx Fitzpatricks 6 hudtyper eller ITA. Det anvendes mest i forbindelse med forskning, specielt ved forskning i hudkræft. Se tegning i artiklen om sol-og-solbeskyttelse.
Om genetiske eller etniske forskelle
Personer med mørke hudfarver udgør størstedelen af jordens befolkning, og er udgør selvfølgeligt forskellige befolkningsgrupper rent genetisk. De fleste personer med helt lys hud tilhører den såkaldte kaukasiske gruppe, men kan have mange forskellige etniciteter. Den genetiske baggrund hos personer med mørkere typer hud spænder fra lyse asiatiske hudtyper til meget mørke afrikanske, stillehavsøbo -og australske hudtyper.
Amerikanske undersøgelser viser, at der er forskelle i sundhed mellem forskellige etniciteter i forhold til hudsygdomme. Disse forskelle forværres af utilstrækkelig uddannelse af læger og mangel på forskning af høj kvalitet indenfor hudsygdomme i meget mørk hud.
En del hudsygdomme påvirker uforholdsmæssigt mere personer med afroamerikansk hud. Disse tilstande omfatter:
Postinflammatorisk hyperpigmentering
Keloider
Dermatosis papulosa nigra
Pseudofolliculitis barbae
Acne keloidalis nuchae
Disse sygdomme kan være underdiagnosticerede eller underbehandlede i mørk hud.
Sygdomme i huden
Sygdomme i huden, herunder infektioner, kan medføre, at hudens beskyttende mekanismer ikke længere fungerer.
Hvis hudens barrierefunktion, som er helt ude i hudens hornlag, bliver ødelagt, samles der straks bakterier på huden, med risiko for betændelse i huden eller dybereliggende infektioner.
Foto af kløende, rødt, skællende eksem på overkroppen. Patient med rødme og skældannelse pga. psoriasis. Foto venligst udlånt af Danderm.
Nogle hudsygdomme, som fx eksem, medfører også kløe, som påvirker den ramtes persons livskvalitet negativt.
Andre hudsygdomme udgør overvejende et kosmetisk problem ved at forandre ens udseende, måske markant. Det kan både være udtalt rødme eller skældannelse af huden, som ses ved psoriasis og eksem eller markante farveændringer, som fx ses ved vitiligo.
Foto af patient med vitiligo på hånd med total tab af pigment.
Huden er særdeles vigtig - også i sociale sammenhænge (fx håndtryk, berøring, seksualitet, udseende, overførsel af smitte), og behandling af udbredte hudsygdomme vil ofte medføre en betydelig bedring i livskvalitet for den enkelte.
Foto af normalt forekommende hudforandring, hvor huden er mørkere på ydersiden af kroppen. Det er almindeligt at huden er flerfarvet, ofte kan man se såkaldte "demarkationslinjer" mellem yderside og inderside af arme og ben.