Sol og solbeskyttelse

UV-stråling

To typer UV-stråling fra solen (og solarier) påvirker huden:

• UVB-stråler: Giver solskoldning og celleskader i huden, mest i lys hud, der ældes meget hurtigere

• UVA-stråler: Kan gøre dig brun, men kan også give soleksem og ælde huden.

Både UVA og UVB fører til en hurtigere aldringsproces i huden, bl.a. rynker og leverpletter (solar lentigo, pigmentforandringer pga. sol). Flere slags medicin kan derudover øge lysfølsomheden i huden. Nedenfor ses de typer lys med forskellige bølgelængder, der udsendes fra solen

Hvordan virker UVA og UVB på huden?

UVA gør huden brun, dvs. giver hurtig pigmentering og en mere varig pigmentering, som kan ses efter 2-3 døgn. Der afgives pigment i form af melanin (hudens naturlige farvestof) fra hudens celler med det samme, samtidig med at processen med at danne mere melanin også aktiveres. UVB giver forsinket pigmentering, tre døgn efter, at huden har været rød. Nu kommer farven på grund af skade i cellernes DNA, som fører til dannelse af pigment for at beskytte mod yderligere skader. Solskaderne kan på sigt føre til udvikling af aktiniske keratoser samt hudkræft.

Huden bliver dog kun mørkere, dvs. brunere, hvis din hud er i stand til at danne pigment. Helt lyse rødhårede hudtyper (hudtype 1) kan stort set ikke danne pigment og har derfor ingen naturlig beskyttelse mod solens stråler. Helt mørke hudtyper med næsten helt sort hud (hudtype 6) er rigtig godt beskyttet mod både UVA og UVB-stråler, da huden er maksimalt pigmenteret. Der kan dog stadig opstå solskader i mørk hud. Se illustration af de seks hudtyper herunder.

Hvad er forskellen mellem solskader i mørk og lys hud?

Mørk hud er bedre beskyttet mod hudkræft, solskader og rynker end lysere hud. Personer med mørkere hud har dog højere forekomst af pigmentforandringer. Hudkræft tegner sig for cirka 40% af al kræft hos lyshudede personer, men kun 1-4% af personer med mørkere hud udvikler hudkræft, hvor prognosen dog ofte er dårligere.

Hvad er pigmentpletter? 

Pigmentpletter/pigmentforandringer er mørke, flade plamager  på huden, fremkaldt af en lokal overproduktion af melanin. Personer med mørkere hud har en øget tendens til at udvikle pigmentforstyrrelser, både med mørke pletter og pigmenttab bliver mere tydeligt, dvs. hvide pletter i huden.

Hvordan beskytter man sig imod solen?

Fysisk beskyttelse mod UV-stråling

Den bedste måde er ved at undgå at opholde sig i solen og bruge solbeskyttelse. Tildækning af huden giver beskyttelse, men UV-stråler kan trænge igennem:

• Et tyndt skydække, hvor 60-80% slipper igennem

• Vådt bomuld, hvor 20-30% slipper igennem

En hat skal være bredskygget for at beskytte ansigt, ører og nakke. Når du ønsker at opholde dig i solen, kan du beskytte huden ved brug af beklædning, solbeskyttelsespræparater (solcremer) og eventuelt særligt UV-beskyttende badetøj, også kaldet UV-tøj.

Man beskyttes bedst mod UV-stråling ved at tilbringe mindre tid i direkte sol i de timer, hvor UV-strålingen er stærkest, dvs. mellem kl. 12 og 15 fra april til september. Omkring halvdelen af dagens samlede mængde UV-stråling i Danmark falder netop i dette tidsrum.

Solcremer

Solfiltre i solcremer

Der findes to typer solfiltre i solcremer: Kemiske og fysiske

• Solcremer med kemiske filtre absorberer UV-stråler

• For at undgå solskader bør du bruge solcreme med både UVB- og UVA-beskyttelse. Har du mørk hud og pigmentpletter, bør en solcreme der også beskytter mod synligt lys anvendes

• Solcremer kan også indeholde fysiske filtre, som reflekterer solens stråler

• Disse fysiske filtre/blokkere indeholder partikler og mikropigmenter som titanoxid og zinkoxid, der både absorberer og reflekterer ultraviolet lys

• Præparatets effekt angives med en solbeskyttelsesfaktor, også kaldet SPF (sun protection factor)

• Solfaktoren angiver, hvor meget længere du kan opholde dig i solen, før der kommer rødme af huden, hvis du bruger solcreme i forhold til, hvis du ikke er beskyttet. Det er som regel UVB-faktor, der er opgivet

• Husk på, at solcremen kun virker svarende til solfaktoren, hvis du smører et relativt tykt lag på huden

• Selvbruner yder en solfaktorbeskyttelse på faktor 2-4, og bør kombineres med solcreme

Vigtigt at vide ved brug af solcremer

• Det er vigtigt at bruge rigelige mængder af solcreme, dvs. en god håndfuld til en voksen person

• Brug som udgangspunkt en solcreme med mindst faktor 30, uanset om du befinder dig i Danmark eller sydpå

• Solcremer nedbrydes over tid og ved bestråling samt kan fordeles ujævnt ved en enkelt indsmøring; det anbefales derfor at man smører sig med en dobbeltapplikation fra morgenstunden, før udsættelse for sollys, hvor man først smører et jævnt lag på de soleksponerede regioner, og herefter gentager indsmøringen efter cirka 20 minutter¹

• Hvis man bruger dobbeltapplikation ved sin indsmøring før soleksponering, er der normalt ikke brug for at smøre flere gange i løbet af dagen, men badning og sportsudøvelse kan påvirke beskyttelsen

• Det er specielt vigtigt at beskytte børn, da de 20 første år af vores liv synes at være vigtigst for udviklingen af stråleskader og for risikoen for at få hudkræft senere i livet

• Husk, at solcreme ikke forhindrer al UV-stråling i at nå huden – en lille del vil altid trænge igennem

• Man får ikke D-vitamin-mangel af at bruge solcreme, se evt. D-vitamin og sol¹

• Vær opmærksom på, at du kan blive allergisk over for de kemiske solfiltre. Huden bliver rød og kløende. Mange tror, de er blevet forbrændte og smører mere på, hvorved tilstanden bliver værre. Ved mistanke om allergi kan man vælge cremer med et fysisk filter og få en henvisning til en hudlæge til en undersøgelse med en fotolappeprøve

Gradering af vandbestandighed

• "Water resistant": Solbeskyttelsesfaktor er uforandret efter 40 minutters ophold i vand

• "Waterproof": Solbeskyttelsesfaktor er uforandret efter 80 minutters ophold i vand

Ved brug af dobbeltapplikation af solcreme før soludsættelse er der sjældent brug for at gentage indsmøringen efter bad

Solskader

Det er vigtigt at beskytte sig med solcreme og solbeskyttelse, men hvad kan du gøre, hvis skader opstår?

• Solforbrænding, også kaldet solskoldning: Rødmen forsvinder efter få dage. Hydrokortisoncreme kan bruges i nogle dage. Den kan købes uden recept på apoteket. Yderligere soludsættelse bør undgås i nogle uger

• Soleksem er en irritation af huden udløst af solstråler. Ved brug af solcremer og forsigtig solhærdning vil hudens egen beskyttelse efterhånden gøre huden mere modstandsdygtig. Forbigående brug af hydrokortisoncreme kan hjælpe

• Herpesudbrud på læber ("forkølelsessår") kan komme ved soldyrkning. Tilstanden kan behandles med antiviral tabletbehandling, hvis man opstarter inden for 3 døgn. Ved tilbagevendende og hyppige udbrud kan man få en forebyggende tabletbehandling mod dette i en periode. Kontakt din læge ved behov for en vurdering

• Ved mistanke om kroniske solskader som aktiniske keratoser eller hudkræft bør du kontakte din praktiserende læge

Du bør generelt undgå at tage sol og undgå at tage sol med makeup på, medmindre din makeup indeholder et solfilter. Parfume og anden kosmetik kan give rød, irriteret hud og varige pigmentpletter.

En del medicin kan give reaktioner i huden ved soludsættelse. Her bør du rådføre dig med apoteket og din læge. Se lægemidler og sol.

4 gode råd i solen

1. Søg skygge midt på dagen fra kl. 12 til 15 (siesta)

2. Dæk dig til med tøj og hat

3. Brug solcreme med høj beskyttelsesfaktor, minimum faktor 30. Mange bruger for lidt solcreme - brug gerne dobbeltapplikation før soludsættelse¹. Solcremen skal beskytte både mod UVA- og UVB-stråler

4. Gå ikke i solarium

Vil du vide mere?

• Solforbrænding

• Soleksem

• Beskyt børnene

• Herpesudbrud

• Hvad er rynker?

• Soleksem - for sundhedsfaglige

• Sundhedsstyrelsen: Sol og spædbørn

• Læs evt. mere på Skru ned for solen (Kræftens Bekæmpelse)

• Nye anbefalinger om solbeskyttelse, Sundhedsstyrelsen