Lentigo solaris betyder "solplet" og er en brunlig hudforandring, der skyldes soludsættelse
De kaldes også "leverpletter", selvom de ikke skyldes leversygdom
Pletterne opstår som regel i ansigtet og på håndryggene
De ses især hos personer, der har været udsat for meget sol, og hos solariebrugere
Du kan undgå nye pletter ved at beskytte dig mod solstråler med tøj og bruge solcreme med høj faktor
Kontakt din læge, hvis farven på pletterne bliver uregelmæssig eller de vokser
Lentigo solaris er en type pigmentforandringer i huden, der skyldes sol og lysudsættelse. Tilstanden betegnes også som pigmentpletter, visdomspletter, alderdomspletter eller "leverpletter". Det er dog en godartet tilstand, som ikke skyldes leversygdom. Hudforandringerne forekommer overalt i verden - dog hyppigere hos patienter med en hudfarve, der ikke er helt lys eller helt mørk. Man kan sige, at pigmentpletterne er kæmpe fregner, og forskellen er, at fregner blegner om vinteren, mens lentigo solaris er uforandrede hen over året og kommer med alderen. Hyppigheden af lentigo solaris stiger med alderen. Den øgede pigmentering kan variere fra lys til mørkebrun, men den enkelte pigmentplet er ret ensartet i farven.
Pigmentforandringen forekommer hyppigst i ansigtet og på håndryggene som små velafgrænsede lysebrune til mørkebrune pletter på huden. De er næsten helt ensartede i farven og kan ikke mærkes på huden. De ligner faktisk kæmpe fregner.
Hvis farven er uregelmæssig, hvis afgrænsningen er uregelmæssig, eller hvis pletten har flere farver, skal du lade lægen se på den. Der kan nemlig opstå celleforandringer i disse forandringer, og ofte bliver forandringen mere uregelmæssig og grålig at se på i sådanne tilfælde.
Enhver pigmentforandring i huden, der markant ændrer farve, som vokser, eller som bliver knudret eller bliver til sår, bør vurderes af en læge.
Diagnosen stilles på baggrund af de typiske flade, ensfarvede brune og velafgrænsede farveforandringer i huden på soludsatte områder
Pigmentpletter er ovale eller let kantede i formen
Pletterne opstår på soludsatte områder som ansigt, isse og håndrygge, men kan også komme på skuldre, ryg og skinneben
Farven kan variere fra person til person og bliver ofte mere intens brun med alderen
Pletterne kan udvikles gradvist eller opstå over kort tid
Solar lentigo er mere almindeligt hos solariebrugere og personer, der arbejder udendørs
Årsagen er stærk og/eller langvarig udsættelse for sol eller anden type ultraviolet stråling fx fra solarier. Det ultraviolette sollys påvirker pigmentcellerne i huden, således at der pletvis produceres mere farvestof, melanin, i huden. Det er den samme soludsættelse, der giver fregner og modermærker.
Selv om betegnelsen "leverpletter" bruges populært, har tilstanden intet med leversygdom at gøre. Derfor kalder vi dem her pigmentpletter. De begynder typisk at opstå ved 40-årsalderen.
Nej, det er en fredelig ophobning af pigment i huden
Hos nogle mennesker er der en arvelig tilbøjelighed til at danne mange pigmentpletter, ofte allerede i en ung alder. Generelt får man ikke pigmentpletter, hvis man er helt bleg i huden eller meget mørk i huden. Mængden af pigmentpletter afhænger også af, hvor god man har været til at beskytte sig mod solens stråler.
Behandling er ikke nødvendig, men ønskes undertiden af kosmetiske grunde
Al behandling af solar lentigo kan risikere at medføre farveforskel i huden, der kan blive efterladt enten mørkere eller lysere end før behandlingen. Ligesom der er en risiko for, at man får ar efter nogle af behandlingerne
Elementerne kan behandles med: let frysning med flydende kvælstof (kryokirurgi), laser, kemisk peeling eller blegecremer
Solbeskyttelse med hat, tøj og solcreme med høj solfaktor forebygger udvikling af flere pigmentpletter, men fører desværre ikke til tilbagegang af allerede opståede pletter
Solbeskyttelse er forebyggende, både med hat og tøj, ved at undgå soludsættelse midt på dagen og ved brug af solcreme, se sol-og-solbeskyttelse. Hvis du er mørk i huden, kan det være en god idé at købe solcreme, der også indeholder beskyttelse mod synligt lys, evt. blot ved, at cremen er brunligt farvet/"tinted".
Lentigo solaris kan forebygges ved at anvende solbeskyttelse, dækkende tøj, undgå solariebrug og undgå overdreven udsættelse for sol. Anvendelse af solcreme med høj faktor er også en vigtig forebyggelse af pigmentpletter og hudkræft.
Enhver pigmentplet, der markant ændrer farve, som vokser, bliver knudret eller bliver til sår, bør vurderes af en læge.
Lentigo solaris er ikke en sygdom, men et tegn på soludsættelse. De udvikler sig ofte langsomt over år, men i nogle tilfælde ses vækst i løbet af kort tid. Det er en godartet tilstand, men ved påfaldende farveændringer bør man kontakte sin læge. Ofte ser man såkaldte visdomsvorter (seborroiske keratoser) udvikle sig fra pigmentpletter, der starter som flade lysebrune pletter, men bliver mere fortykkede og vorteagtige over tid.
Nej, men de kan ligne modermærkekræft, og ved tvivlstilfælde, er det meget vigtigt at udelukke dette eller anden hudkræft. Se malignt melanom
Pigmentforandringerne er hyppigst blandt personer med hudfarver mellem lys og mørk hud, som har været meget i solen. Antallet af personer med pigmentpletter stiger med alderen.
De findes hos over 90% af personer med lys hudtype over 60 år og hos 20% under 35 år. Hyppigheden er størst hos personer, der dyrker sol, solariebrugere og hos udendørs arbejdere.
Ja, det er faktisk sjældent kun at have én enkelt leverplet, især hvis du er oppe i årene.
Se også Melasma, der en anden slags pigmentpletter
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen
