Kompression- og bensårs behandling

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Behandling med kompression forhindrer ophobning af væske og fremmer heling af bensår
  • Kaldes i daglig tale støttestrømpe eller støttebind
  • Kan anlægges som:
    • En dagbehandling, der fjernes til natten
    • En stationær behandling, der kan ligge op til en uge
  • Bindene anlægges fra basen af storetåen til lige under knæet med et overlap på 50 %
  • Såromgivelser beskyttes med en barrierecreme og behandles ved eksem med steroidcreme

Kompressionsbehandling

  • Anvendes ved ophobning af væske i huden (ødem), oftest af underben, forårsaget af dårligt vene- eller lymfesystem
  • Ved kompressionsbehandling stiger trykket i vævet, dette hindrer udsivning af væske fra hudens mindste blodkar, øger transporten i venerne og nedsætter trykket i venerne
  • Gang og venepumpeøvelser er vigtige og nedsætter ophobning af væske
  • Benene skal løftes op på en skammel ved hvile
  • Der findes kompressionsstrømper (støttestrømper) og døgn-eller dagkompressions bandage

Døgnkompression

  • Der anlægges et lag elastisk bomuldsbind, eller en ikke-komprimerende inder-bandage og en komprimerende yderbandage. Denne kan evt. være selvklæbende. Hermed opnår man en bandagering med en større stivhed
  • 2-lags bandager kan ofte ligge i en uge

Dagkompression

  • Anlægges inden man stiger ud af sengen om morgenen og fjernes på sengekanten om aftenen 
  • Det optimale er, at en sygeplejerske eller hjemmepleje anlægger de elastiske bind, da det kan være vanskeligt at gøre selv
  • Kompressionsstrømper kan være vanskelige at trække udenpå en bandage
  • Elastiske bind anlægges i spiraler eller 8-talsmønster omkring benet. Ofte anvendes en overlapning på 50 %. Huden skal dækkes fuldstændig af bindet. Start ved basen af storetåen og slut lige under knæet. Komprestrykket skal være størst i fodregionen og aftage op mod knæet. Husk, at hælen skal dækkes. 
  • En pneumatisk (luftdrevet) pumpestøvle kan eventuelt bruges ved et kraftigt ødem

Sårbehandling og bandage

  • I de tidlige faser bør bensåret renses et par gange om ugen
  • Senere skiftes såret sjældnere for ikke at ødelægge det nye røde granulationsvæv i såret
  • En del patienter med hævede ben har også staseeksem. Staseksem er en type af kløende, tørt udslæt, der opstår fordi hævelsen af underbenet irriterer huden
  • Der skal derfor anvendes fed creme hyppigt
  • I visse tilfælde skal anvendes eksem behandling med steroidcreme eller tacrolimus salve, se immundæmpende salve.

Principper for sårbehandling

  • Benet og såret rengøres med lunkent postevand, gerne ved brug af en håndbruser
  • Områder med dødt væv fjernes eller klippes af
  • Lokalbedøvende salve kan lægges direkte i såret en halv time før, det renses med pincet og saks eller skrabes rent
  • Hvis behandlingen på trods af dette stadig er smertefuld, kan der gives smertestillende medicin
  • Du kan også bruge geler med et højt indhold af vand, der opløser det døde væv
  • Derefter anlægges en sårbandage, der opsuger det overskydende sårsekret
  • Bandagen skal udfylde hele såret for at give en god kompression af såret
  • Ved større/dybe sår kan såret fyldes med gel eller en pasta
  • Huden omkring såret beskyttes med zinkpasta eller barrierecreme 
  • De fleste nye bandager tåler vand og virker smertelindrende

Huden omkring såret

  • Behandles med fugtighedscreme eller barrierecreme, der beskytter såromgivelserne
  • Ofte har personer med hævede ben også staseeksem, se foto af væskende staseeksem
  • Hvis der er eksem, smøres steroidcreme på 1 gang dagligt i en periode og herefter evt. x 1 ugentligt
  • Der kan også anvendes tacrolimus salve 

Andre tiltag  

  • Vægttab aflaster trykket på såret
  • Jern og zink skal tilføres i kosten ved mangel
  • Smertelindring er vigtig. Både søvnløshed, smerte og depression nedsætter kroppens evne til at hele sår
  • Fysisk aktivitet iført kompressionsbind øger effekten da det aktiverer venepumpen

Vil du vide mere?

Illustrationer

Et eksempel på en patient med staseeksem og store åreknuder på højre skinneben. Her vil kompressionsbehandling være gavnligt. Foto venligst udlånt af Danderm

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen