Modermærkekræft (malignt melanom)

Hvad er modermærkekræft?

• Modermærkekræft kaldes også malignt melanom
• Kræften opstår oftest i pigmentceller i huden, men kan også opstå i øjets pigmentceller eller andre steder i kroppen, men det er meget sjældent. Denne tekst omhandler kun modermærkekræft i huden
• En ophobning af pigmentceller i huden kaldes på dansk et modermærke - eller en skønhedsplet. Altså en lille, velafgrænset brun plet på huden, der kan variere fra orangerød til helt sort, alt efter hudfarve
• Stort set alle mennesker har modermærker, nogle fødes med dem, mens de fleste modermærker kommer til i løbet af barndommen og teenageårene
• Modermærkekræft kan både opstå i et modermærke, men det kan opstå som en helt ny svulst i normal hud. Halvdelen af alle tilfælde af modermærkekræft opstår i et modermærke
• Modermærkekræft opdeles i forskellige undertyper:
  • Modermærkekræft med overfladisk spredning
  • Knudeformet modermærkekræft
  • Modermærkekræft i pigmentpletter (lentigo maligna)
  • Modermærkekræft i neglelejer, håndflader, fodsåler og på slimhinder

• Det kan være meget vanskeligt at skelne mellem normale og ondartede modermærker, men her kan du se de kriterier, der kan anvendes som en vejledning:

ABCDE-kriterierne:

• Asymmetri. Ondartede modermærker er som regel asymmetriske i modsætning til de fleste normale modermærker. De fleste normale modermærker er symmetriske, så den ene halvdel er som et spejlbillede af den anden halvdel
• Border (afgrænsning til øvrige hud). Modermærkekræft har typisk en uregelmæssig og uskarp afgrænsning
• Colour (farve). Modermærker med kræft har mange farvenuancer fra rødbrunt til blåsort. Modermærkekræft har ofte en glinsende overflade
• Diameter. Modermærkekræft måler som regel over 5-7 mm i diameter
• Evolution (udvikling over tid). Modermærkekræften vil typisk blive større over tid, man taler også om Elevation, altså fortykkelse

Hvad er symptomerne på modermærkekræft?

Hvis du selv eller en pårørende mistænker, at der er kræft i en modermærke, så vil lægen altid tage denne mistanke alvorligt. Selv om symptomerne kan være få og diskrete, så udgør de altid et vigtigt bidrag til diagnosen.

Typiske symptomer er:

• Nyt modermærke - det er især sjældent at få nye modermærker efter 40-årsalderen
• Ændring af størrelse, farve eller form af eksisterende modermærke
• Ubehag, svie, smerter og kløe i et eksisterende modermærke
• Blødning eller sårdannelse i et modermærke, uden at det har været udsat for noget der kan give sår eller blødning, f.eks. et slag eller en rift 
• Kløe er det mindst specifikke symptom, og opstår ofte i almindelige fredelige modermærker

Modermærkekræft er hyppigst hos personer med lys ud, især rødhårede med fregner, de opstår på overkroppen i 40 % af tilfældene, 15 % på hoved og hals, 15 %, på armene, 30 % på benene. Hos mænd opstår modermærkekræft mest på overkroppen, og hos kvinder mest på benene. Modermærkekræft under neglen eller på fingre og tæer kan opstå hos alle uanset hudfarve.

Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?

Hvis et modermærke vokser, ændrer farve, eller bløder.

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af modermærkets udseende (ABCDE-kriterier): Størrelse, form, afgrænsning, farve, farvenuancer, sårdannelse, blødning. Modermærker, som har forandret sig over kort tid, modermærker med en afvigende udvikling og modermærker som bløder, er mistænkelige selvom de ikke ser ondartede ud.

• Dermatoskopi (også kaldet dermoskopi) er en undersøgelse af forandringer i huden gennem en speciel lup. Undersøgelsen gør det lettere at skelne mellem godartede og ondartede modermærker
• Alle modermærker som fjernes på grund af mistanke om kræft, skal fjernes helt. Når de er fjernet sendes hudstykket til mikroskopi, hvor det kan afgøres, om der er kræftforandringer. I visse tilfælde må man dog tage en mindre vævsprøve ud først
• Ved mistanke om spredning af sygdommen udføres ekstra udredning. Her får man ofte taget blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser, f.eks. skanninger og undersøgelse af lymfeknuder

Skildvagtslymfeknude-vævsprøve (sentinel node biopsi) er en specialundersøgelse, der udføres på hospitalet.

• Farvekontrastmiddel og radioaktivt sporstof sprøjtes ind i huden i området med svulsten
• Farvevæsken transporteres væk fra området via lymfebanerne
• Skildvagtslymfeknuden (sentinel node) er den første lymfeknude, som dræner lymfen fra svulstområdet
• Hvis der ikke er spredning til skildvagtslymfeknuden, er det ikke nødvendigt at fjerne de andre lymfeknuder i området 

Hvorfor får man modermærkekræft?

• Modermærkekræft kan udvikles fra godartede modermærker og fra normal hud uden modermærker. Hvis der er flere tilfælde af modermærkekræft i din familie, så vil lægen vurdere, om du evt. skal henvises til en genetisk udredning
• Ultraviolette stråler fra solen er en vigtig ydre årsag
• Risikoen for at udvikle modermærkekræft afhænger af, hvilken hudtype du har. Personer med mørk hud, har også risiko for at udvikle modermærkekræft, selvom de ikke bliver solskoldede. Her er der risiko for modermærkekræft af den type, man finder på fingre og tæer og under negle

Andre risikofaktorer er:

• Mange solskoldninger tidligt i livet
• Mange modermærker (50-100 eller flere)
• Et medfødt modermærke, der er større end 20 cm
• Modermærkekræft hos forældre og søskende
• Patienter der har fået et nyt organ
• Børn og unge som har fået behandling med kemoterapi (cellegift)
• Solarier kan udgøre en risikofaktor - muligvis er det en stærkere risikofaktor end tidligere antaget. Det kan se ud til at lyse, lyshårede individer har øget risiko ved brug af solarier sammenlignet med almindelig sol. Det ser ud til, at yngre personer løber en større risiko ved at bruge solarier, end ældre personer

Er modermærkekræft arveligt?

Ja, i få tilfælde. 5-10 % af tilfældene forekommer i familier hvor der er en genetisk tilbøjelighed. De familier har typisk mere end 50 modermærker og mange tilfælde af modermærkekræft i familien.

Hvilken behandling er der?

• Modermærkekræft med en overfladisk spredning, kan helbredes ved at fjerne det ved en operation
• Kirurgi dvs. operation kan indbefatte at lymfeknuder, som sidder i nærheden af kræften, fjernes. Man fjerner i første omgang skildvagtslymfeknuden, og hvis den indeholder kræftceller, fjerner man ofte alle lymfeknuder i området
• Hvis det er nødvendigt med større operationer, så foregår det i fuld narkose. Hvor stort indgrebet bliver, vil afhænge af, hvor dybt melanomet går i huden. Er kræftsvulsten mindre end 1,5 mm tyk, bliver der fjernet 1-2 cm hud i alle retninger fra svulsten. Hvis svulsten er vokset dybere, må man fjerne 2-3 cm af den normale hud. Snittet går så dybt, at huden fjernes i hele sin tykkelse
• Et sådant indgreb giver ikke varige mén, men der kommer ar. De fleste steder på kroppen vil arret ikke være særligt skæmmende
• I den første tid efter operationen, kan huden opleves som stram, men det går som regel hurtigt over. I nogle tilfælde kan det være aktuelt med hudtransplantation. Det kan f.eks. være ved en operation på skinnebenet, hvor huden i forvejen er særlig stram
• Det kan også være aktuelt med såkaldt svinglaps-operation, hvor man benytter hud fra området omkring modermærkekræften
• I sjældne tilfælde kan modermærkekræft medføre amputation af en finger eller en tå. Særligt i tilfælde hvor svulsten er opstået under en negl

Medicinsk behandling efter operation

Hvis man får fjernet modermærkekræft som f.eks. er stor, har sårdannelse eller væsentlig spredning til lymfeknuder, kan man få tilbud om medicinsk behandling efter operation. Denne behandling er ofte immunterapi eller anden medicinsk kræftbehandling. Medicinen gives for at nedsætte risikoen for at sygdommen kommer igen, men kan medføre blivende eller alvorlige bivirkninger på grund af aktivering af immunsystemet.

Opfølgning

• Når du er opereret for modermærkekræft, er opfølgning vigtig. Opfølgningsprogrammet er individuelt og tilpasset dig, og tager højde for, hvor stor risiko du har for tilbagefald, og hvilken behandling du har fået
• Formålet med kontrollen er tidligt at kunne opdage nye tilfælde af modermærkekræft eller tegn til lokal spredning  
• Det er også vigtigt, at du selv kontrollerer din hud og holder øje med nye forandringer
• Fjernelse af alle modermærker hos patienter med høj risiko reducerer dog ikke behovet for overvågning, fordi modermærkekræft desværre kan opstå i helt normal hud
• Medfødte kæmpemodermærker (over 20 cm i diameter) bør følges af hudlæge regelmæssigt gennem hele livet. Hvis der er mistænkelige områder i modermærket, vil lægen tage vævsprøver fra området
• Egenkontrol bør gøres hver anden måned, og du skal tage kontakt til lægen, hvis et modermærke vokser i størrelse, ændrer form eller farve
• Vær desuden forsigtig med soldyrkning. Brug solcreme og anden solbeskyttelse

Behandling hvis sygdommen kommer igen

• Hvis sygdommen kommer igen på samme sted eller hvis undersøgelser viser, at der er sket spredning til andre steder i kroppen afhænger behandlingen af, hvor og hvor meget spredning der er konstateret. I nogle tilfælde kan man forsøge at fjerne kræften ved en operation, også selvom det er spredt til andre steder i kroppen
• Hvis sygdommen ikke længere kan fjernes med operation, skal man behandles med medicin. Det kan enten være forskellige typer immunterapi eller anden målrettet kræftbehandling

Hvad kan jeg selv gøre, herunder evt. praktiske hverdagsråd?

• Det er vigtigt at undgå solskoldning lige fra spædbarnealderen og at begrænse udsættelsen for sol midt på dagen
• Det er anslået at 93 % af tilfældene af modermærkekræft hos mænd og 95 % hos kvinder i Danmark kan undgås ved solbeskyttelse mod UV-stråling
• Børn må aldrig blive solskoldede
• Du bør anvende solcremer som beskytter både mod UVA og UVB lys 
• Selvom du bruger solcreme skal du tage sol med stor forsigtighed, hvis du er lys i huden
• Undgå helt brug af solarier  

Tidlig diagnose er den vigtigste faktor for vellykket behandling.

• Tjek derfor selv din hud. Det kan redde liv. Et modermærke kan forandre sig i løbet af uger til få måneder - dels i forhold til det oprindelige udseende, farve og form og dels i forhold til dine øvrige modermærker.
• Opdager du forandringer i et eller flere modermærker, eller blødning eller kløe i et modermærke, bør du kontakte din læge 

Hvordan undgår jeg at få eller forværre modermærkekræft?

Hvis du har en forandring i huden, der kunne ligne modermærkekræft, skal du ses af en læge. Jo hurtigere jo bedre, og helst indenfor et par uger. 

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Hvis du er i tvivl om et nyopstået modermærke er ondartet eller godartet, eller hvis du tidligere har haft modermærkekræft og opdager nye forandringer i huden eller hævede lymfeknuder. 

Hvordan udvikler sygdommen sig? 

• Flere bliver helbredt for modermærkekræft i dag end tidligere, og relativt flere tilfælde bliver opdaget på et tidligt stadium
• Det tager 1-7 år før modermærkekræft går over i en vækstfase med dybdevækst og evne til spredning. Tidlig diagnose og behandling er afgørende for prognosen
• Modermærkekræft med overfladisk spredning kan helbredes ved kirurgi
• Hvis du en gang har haft et malignt melanom, så er risikoen for at få et nyt ca. 10 % over en periode på 5 år

Er modermærkekræft farligt?

Langt de fleste bliver helbredt med operation. Risikoen for at modermærkekræften vender tilbage afhænger af sygdommens stadium før behandling. Der er meget lav dødelighed ved de helt overfladiske former. Ved de mest udbredte stadier er der en højere dødelighed. 

Hvor hyppig er modermærkekræft?

• Modermærkekræft er den kræftform, der stiger mest, med ca. 3-5 % stigning i antal nye tilfælde per år. Det er en ret hyppig kræftform i Danmark. Forekomsten af nye melanomer er de seneste 10 år steget med næsten 7 % om året
• I 2022 var der lidt under 3500 nye tilfælde, langt de fleste var helt overfladisk modermærkekræft
• Modermærkekræft rammer også unge mennesker, 25 % af patienterne er under 40 år. Forekomsten af modermærkekræft er dog meget sjælden hos børn
• Der er store forskelle i risiko alt efter hudfarve: Personer med lys hud har mere end 10 gange højere risiko end personer med mørk hud

Kan jeg få modermærkekræft mere end én gang?

Ja, især hvis du tilhører den gruppe, der er arveligt disponeret til modermærkekræft. 

Vil du vide mere?

• Solforbrænding
• Undgå solforbrænding
• Midler som beskytter både mod UVA og UVB
• Malignt melanom - for sundhedsfaglige
• Pakkeforløb for modermærkekræft - Sundhedsstyrelsen 
• Ved behov for yderligere råd eller vejledning, kontakt Kræftens Bekæmpelse
• Hudkræft.com
• Om modermærkekræft 
• Om modermærker
• Nye anbefalinger om solbeskyttelse, Sundhedsstyrelsen