Modermærker

Hvad er modermærker?

• Næsten alle mennesker har modermærker.
• Modermærker er små lysebrune, rødbrune eller  sortbrune områder i huden, som i form og farve skiller sig ud fra den øvrige hud. De kaldes også skønhedspletter på dansk.
• Da modermærker består af en ophobning af hudens mørke celler, altså dem, der producerer pigment, vil modermærke oftest være brune.
• Men nogle mennesker med lys hud kan modermærker være næsten lyserøde eller brun-orange.
• Er man mørk i huden, er modermærkerne ofte sortbrune.
• På latin hedder et modermærke et nævus.
• Det er helt normalt at få nye modermærker på kroppen i løbet af livet.
• Antallet af modermærker stiger op til omkring 40-årsalderen, herefter aftager antallet. 

Hvordan stilles diagnosen?

Modermærker har et typisk udseende, men hos ældre personer, der ofte har en masse andre alderdomsforandringer i huden, kan det nogle gange være nødvendigt at tage en vævsprøve fra huden. 

Hvorfor får man modermærker?

• I huden findes et farvestof, som hedder melanin. Det er det farvestof, der bestemmer, om man har mørk eller lys hud.
• Modermærkerne består af de celler der producerer pigment, de mørke celler i hudens øverste lag, såkaldte melanocytter.
• Alle mennesker har lige mange melanocytter i huden, uanset om man er mørk eller lys. Men de steder, hvor man har et modermærke, er der en ophobning af de mørke celler, melanocytterne.
• Modermærker, som dukker op i huden, skyldes en kombination af medfødte egenskaber og graden af udsættelse for ultraviolet lys.
• Nogle kvinder får flere modermærker under en graviditet.

Er modermærker arvelige?

Ja, og i nogle familier er det almindeligt med over 50-100 modermærker hos den enkelte person.

Behandling

Hvad kan jeg selv gøre?

• Modermærker er i sig selv ufarlige og kan endda vække beundring, deraf navnet skønhedspletter.
• Det, der er problemet er, at modermærkekræft, malignt-melanom kan opstå i modermærker
• Det er derfor vigtigt, at du holder øje med dine egne, dine teenageres eller din partners elle venners modermærker.
• Se hvordan nedenunder. Du kan bruge de såkaldte ABCDE-regler

Hvordan undgår jeg at få eller forværre modermærker?

Solbeskyttelse er vigtig. Jo mere sollys man er udsat for, og her tæller især solskoldninger i barndommen, desto større risiko er der for senere at udvikle modermærkekræft. Solbeskyttelse af dine børn er derfor vigtigt, se sol og solbeskyttelse.

Det er yderst sjældent, at børn udvikler ondartede modermærker. Risikoen for modermærkekræft stiger med alderen. 

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

• Hvis du er over 40 år og får et nyt modermærke der ændrer sig i størrelse, farve og- eller form, eller der kommer sårdannelse, skal du undersøges nærmere af en læge.
• Hvis du er ung og har eller får et modermærke, der ser anderledes ud i form, farve og størrelse, skal du også undersøges af en læge. Især hvis der er andre i din familie, der har haft modermærkekræft.

Hvad kan lægen gøre?

• Lægen vil ofte stille en diagnose ved at lave en grundig undersøgelse af modermærket, eventuelt med lup eller anden type forstørrelse.
• Hvis modermærket er specielt vil du ofte blive sendt videre til en hudlæge.

Hvornår behandler man modermærker?

• Modermærker skal som udgangspunkt ikke behandles. Kun hvis der er mistanke om, at modermærket kan være ondartet, skal det fjernes.  
• I nogle tilfælde kan det være relevant at tage en vævsprøve fra huden.
• Modermærkekræft opstår ofte (cirka 40% af tilfældene) i normal hud. Man kan altså ikke fjerne alle modermærker ved en operation og på den måde forebygge kræft.

Hvordan er langtidsudsigterne?

• Antallet af modermærker stiger indtil 40-årsalderen.

• Det er vigtigt at kontakte egen læge, hvis et eller flere modermærker ændrer sig.

Er modermærker farlige?

• De fleste modermærker er helt ufarlige, men i enkelte tilfælde kan modermærker blive ondartede og dermed være farlige.
• Heldigvis er der i store dele af verden fokus på faren ved overdreven solbadning og betydningen af solbeskyttelse, det gælder især for personer med lys hud.

Nedenfor er de såkaldte ABCDE-regler gengivet. Dem kan du bruge til at vurdere modermærker på dig selv og din familie:

• A - Asymmetri - Ondartede modermærker er asymmetriske i modsætning til de fleste normale modermærker, der er symmetriske, dvs. den ene halvdel er et spejlbillede af den anden
• B - Border (grænse) - Modermærkekræft har typisk en uregelmæssig og uskarp afgrænsning, ofte med brunsorte udstikkere i kanten
• C - Colour (farve) - Modermærker med celleforandringer eller kræft har ofte MANGE farver, der varierer fra orange, pink, grålig, mælkehvid, rødbrunt til kulsort
• D - Diameter - Modermærkekræft måler som regel over 6 mm i diameter
• E - Evolution/Elevation (udvikling/fortykkelse) - Vækst i modermærket både i højden og over tid 

En god regel er, at modermærker der er større end 6 mm og har nytilkomne sorte eller grålige partier, skal du kontakte din læge. Du kan også få kræft i modermærker, der er mindre end 5-6 mm.

Tag derfor kontakt til lægen, hvis du har et modermærke, som du føler dig usikker på. ABCDE-reglerne fanger heller ikke den sjældne type modermærkekræft, der kaldes amelanostisk (lyserødt) malignt-melanom.

Hvor hyppig er modermærker?

Gennemsnitlig har et voksent menneske cirka 20 små modermærker på huden. 

Vil du vide mere?

• Modermærkekræft  
• Nævus og andre pigmenterede elementer - for sundhedsfaglige

Illustrationer

• Uregelmæssig pigmenterede modermærker
• Medfødte modermærker