Pladecelle hudkræft er en type kræft, der udgår fra hudens øverste lag
Kræftformen rammer oftest ældre i netop de hudområder, der har været udsat for sol, men kan også opstå i kroniske sår
Hvis du har et sår, som ikke heler eller kroniske sår, der ændrer udseende, skal du kontakte din læge
Behandlingen er ofte kirurgisk, men strålebehandling kan også være en mulighed
Hvad er pladecelle hudkræft?
Foto af en pladecelle hudkræft bag øret, hvor der ses sårdannelse. Foto venligst udlånt af Danderm
Pladecelle hudkræft (også kaldet spinocellulært karcinom), er den næsthyppigste type hudkræft i Danmark. Forandringen i huden er en type ondartet svulst, som udgår fra det øverste cellelag i huden.
Svulsten kan enten ligne et sår eller være fast, let skællende og af og til vorteagtig eller kuppelformet. Ofte ser man et sår centralt i svulsten, og kanten rundt om såret er hård.
Typisk finder man samtidigt tegn på tidligere solskadet hud som brune pletter, rynker, udvidede blodkar og ændret pigmentering i huden.
Solens skadelige UV-stråler er en vigtig årsag til denne kræftform hos personer med lys hud.
Pladecellekræft kan også opstå i slimhinder, det vil sige inde i munden, på læberne og på kønsdelene. Her skyldes kræftformen sjældent soludsættelse.
Pladecelle hudkræft har et forstadie, aktinisk-keratose, små, skællende lyserøde til brunlige hudforandringer, der dog kun i få tilfælde udvikler sig til hudkræft.
Bowens sygdom er en anden tilstand, som kan udvikle sig til pladecelle hudkræft. Ved denne sygdom er der også en skællende eller skorpebelagt rødbrun plet, som kan minde om psoriasis eller en eksem.
Se animation om hudkræft
Hvad er symptomerne pladecelle hudkræft?
Ikke-helende sår, ofte i ansigtet, på læberne, på issen eller ørerne eller hvor kroniske sår ændrer udseende og bliver svampede eller blomkålsagtige.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Du bør henvende dig til din læge, hvis du har et sår, der ikke heler indenfor 3 måneder. Eller hvis du får en svulst på huden, på læberne eller på kønsdelene, og der eventuelt også ses sårdannelse i svulsten.
Hvordan stilles diagnosen?
Hudens udseende og sygehistorien vil give lægen mistanke om hudkræft.
For at bekræfte eller afkræfte denne mistanke, tages en vævsprøve fra huden (hudbiopsi), og du sendes derfor ofte videre til hudlæge eller plastikkirurg.
Hudprøven sendes så ind til mikroskopisk undersøgelse. Diagnosen fastslås ved undersøgelsen af vævsprøven i mikroskop.
Hvorfor får man pladecelle hudkræft?
En lang række faktorer øger risikoen for at udvikle pladecelle hudkræft.
Den vigtigste faktor hos personer med lys hud er for meget sollys, både ude og i solarium
Har du nedsat immunforsvar, fx efter nyretransplantation, har du markant forhøjet risiko for denne type hudkræft
Arvæv ved kronisk betændelse og store brandsårs ar giver også en øget risiko for udvikling af pladecelle hudkræft - også hos personer med mørk hud.
Virus af typen HPV, se hpv-infektion, kan også være medvirkende
Pladecellekræft udviklet i kronisk sår på skinnebenFoto venligst udlånt af DermNet
Et eksempel på pladecelle hudkræft på underlæbenFoto venligst udlånt af DermNet
Er pladecelle hudkræft arvelig?
Nej, sygdommen er ikke arvelig. Men ved nogle sjældne arvelige tilstande har man øget risiko fx xeroderma-pigmentosum
Hvilken behandling er der?
Pladecelle hudkræft skal behandles relativt hurtigt, da det er en kræfttype, der kun i sjældne tilfælde kan sprede sig rundt i kroppen.
Ofte vil man vælge kirurgisk behandling.
Hvis hele svulsten ikke kan fjernes ved operationen, skal du have strålebehandling bagefter.
Hos ældre patienter, hvor man ikke kan operere, vil man vælge strålebehandling alene.
Hvad kan jeg selv gøre?
Opdager du en knude i huden evt. med et lille sår i midten eller et sår, som kunne være hudkræft, og som ikke er helet på 3 måneder, bør du søge læge
Hvordan undgår jeg at få eller forværre pladecelle hudkræft?
Hos lyshudede personer er solbeskyttelse den vigtigste indsats for at undgå hudkræft generelt.
Langt de fleste tilfælde af hudkræft udløses af UV-stråling fra solen. Følg derfor rådene om, hvordan du undgår solens skadelige virkninger.
Hvis du allerede har aktiniske keratoser, bør du holde øje med din hud, da det er et forstadie til denne type hudkræft.
Har du gamle brandsår eller kroniske sår så vær opmærksom på nye gevækster i såret
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal søge læge, hvis du har en forandring i huden, som kan være hudkræft, og som passer med det ovenfor beskrevne.
Hvad kan lægen eller en anden behandler gøre?
Kræftdiagnosen stilles ved at tage en vævsprøve fra huden eller eventuelt fjerne hele svulsten, hvis den er lille.
Hvornår behandler man pladecelle hudkræft?
Jo hurtigere behandling des bedre resultat. Derfor behandles denne type hudkræft altid.
I de fleste tilfælde behandles der kirurgisk, det vil sige, at du får fjernet hudkræften ved operation.
Ved spredning af hudkræften foretages behandlingen i samarbejde med specialister i kræftbehandling.
Hvordan er langtidsudsigterne?
Pladecelle hudkræft, som bliver udviklet fra aktinisk keratose, der ses på solskadet hud, har god prognose og spreder sig sjældent.
Svulster har en større risiko for at sprede sig, hvis de opstår:
I sund hud
I ar
Efter strålebehandling
Hos immunsvækkede personer
Hos personer med genetiske sygdomme, som gør dem særligt modtagelige for hudkræft
Det er helt afgørende at opdage sygdommen tidligt, så der er mulighed for at fjerne hele svulsten, før den har spredt sig - det giver gode langtidsudsigter.
Er pladecelle hudkræft farligt?
Ja, det er en type kræft, der kan sprede sig til andre dele af kroppen. Det er heldigvis sjældent, at det sker.
Hvor hyppig er pladecelle hudkræft?
Hyppigheden af pladecelle hudkræft angives til at være cirka 2500 nye tilfælde om året i Danmark. Heraf dør cirka 65 personer.
Sygdommen rammer den ældste del af befolkningen, men ses også hos yngre voksne i sjældne tilfælde
Kan jeg få pladecelle hudkræft mere end én gang?
Ja, du er i øget risiko for at få denne kræftform igen, hvis du allerede har haft den én gang. Det skyldes for det meste svær solskade af huden eller nedsat immunforsvar.