Psoriasis er en skællende hudsygdom, der kan dække store dele af huden
Udslættet er typisk velafgrænset, højrødt til gråbrunt med hvide skæl. Ofte meget symmetrisk fordelt
De enkelte pletter på huden kan være dråbeformede, møntstore eller håndfladestore
I sjældne tilfælde ses også små pustler i huden
Ofte ses psoriasis på begge albuer, forsiden af knæene, i hårbund samt på lænden
Undgå alkohol, overvægt og stress for at dæmpe aktiviteten af psoriasis
Hvad er psoriasis?
Psoriasis er en hudsygdom, hvor der ses en øget aktivitet af immunforsvaret i overhuden, altså en tilstand, der minder om betændelse, og som kan give udslæt på store dele af huden.
Sygdommen varierer meget fra person til person, både med hensyn til:
Hvor på huden udslættet sidder
Hvordan pletterne ser ud
Hvor ofte der er udbrud
Hvor længe det varer
Typisk ses et velafgrænset lyserødt til gråligt udslæt dækket med hvide, fastsiddende skæl. Denne hudforandring kaldes også en psoriasis plaque (udtales plak). Psoriasis er ofte helt symmetrisk fordelt på kroppen, fx begge albuer.
Udslættet kan dække store områder af huden, men der ses også mindre møntstore - eller helt små, dråbeformede pletter. Hos de fleste klør det kun lidt, men 10-20 % oplever en voldsom kløe. Hudsygdommen forværres ofte af kulde og tør luft.
Sygdommen svinger i intensitet, og man kan have sygdomsfrie perioder, som varer fra uger til år, men risikoen for nye udbrud er til stede hele livet.
5-30 % af personer med psoriasis får psoriasis gigt (psoriasis artrit), der kan være en alvorlig gigtsygdom. Derfor er det vigtigt, at man bliver undersøgt nærmere, hvis man både har ondt i leddene og har psoriasis.
Psoriasis kan også involvere neglene. Det er ofte smertefuldt og besværligt, da negle kan falde af, og huden være rød og skællende nedenunder.
Man kan sagtens have psoriasis på kønsorganerne eller i hudfolder under bryst og maven.
Psoriasis i navlen og i kønsbehåringen. Foto venligst udlånt af Danderm.
Psoriasis på håndryggene. Foto venligst udlånt af Danderm.
Psoriasis i hårbunden bag øret, med hvidlige skæl.
Psoriasis bag øret og i hårbunden. Foto venligst udlånt af Danderm.
Neglepsoriasis. Foto venligst udlånt af Danderm.
Hvor kommer udslættet?
Udslættet kan komme overalt på huden, herunder hårbund, negle, ører og kønsorganer. Men ikke på selve slimhinderne.
Som regel er udslættet på arme og ben stræksider, fx bagsiden af albuen eller forsiden af knæ, samt på ryggen.
Psoriasis i ansigtet er sjælden, men det er meget hyppigt i hårbunden og inde i ørerne.
Hvad er symptomerne på psoriasis?
Højrøde, lyserøde, eller grålige, skællende pletter på klassiske steder på huden, fx albuer, knæ og lænden. Næsten altid skarpt afgrænset mod den normale hud.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Hurtig spredning af hudsygdommen er selvfølgelig kosmetisk generende, men hurtig vækst af pletterne kan i nogle tilfælde medføre en tilstand, hvor huden på hele kroppen bliver højrød, se erytrodermi
Der kan gå betændelse i huden, hvis man har kradset meget i den. Ofte med smerte, væsken og varme af huden
Hvis du har ondt i leddene, og især hævede led, skal du undersøges for psoriasis gigt
I sjældne tilfælde kan psoriasis vise sig som små pusfyldte bumser i huden
Hvordan stilles diagnosen?
Ofte vil lægen være i stand til at stille diagnosen ud fra sygehistorien og det typiske udseende af psoriasis. Hvis udslættet ikke er typisk, vil lægen ofte henvise til en hudlæge, der kan tage en vævsprøve fra huden for at få en sikker diagnose.
Hvorfor får du psoriasis?
Årsagen til psoriasis er ikke kendt. Der er helt klart en medfødt tendens til at udvikle psoriasis, og man ved, at den kan udløses af:
Psykiske belastninger som stress
Infektioner
Alkohol
Brug af nogle lægemidler
Men det er vanskeligt at sige, om de personer alligevel havde fået psoriasis på et senere tidspunkt.
Smitter psoriasis?
Nej, tilstanden smitter ikke.
Er psoriasis arveligt?
Ja, psoriasis er arvelig, og der er 40-50 % risiko for, at et barn får sygdommen, hvis begge forældre har psoriasis.
Risikoen er noget mindre, hvis det kun er den ene forælder eller bedsteforældre.
Hvilken behandling er der?
Medicinske lokalbehandlinger
Lokalbehandling med salver, cremer, skum, spritopløsninger som indeholder D-vitamin og/eller cremer med binyrebarkhormon er effektivt
Den enkelte person med psoriasis skal finde den creme, salve, opløsning eller lignende, der er nemmest og rarest at bruge i det pågældende hudområde
I svære tilfælde kan der opnås en bedre virkning ved at dække det behandlede område af huden med en plastfolie
Tjære er en effektiv behandling. Det gives i form af tjærebade, hvor der først gives et varmt bad efterfulgt af smøring med tjære. Behandlingen foregår oftest, mens man er indlagt
Psoriasis i hårbunden kan behandles med tjære shampoo, spritopløsninger eller skum med binyrebarkhormoner
Hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan behandlingen suppleres med:
Lysbehandling
UVB-stråler (ultraviolette stråler, type B). Dette foregår i særlige solarier hos hudlæger
PUVA, er en anden lysbehandling, hvor hudens celler gøres mere UVA (ultraviolette stråler, type A) følsomme ved hjælp af lægemidlet psoralen, herved får man en særlig effektiv lysbehandling
Medicinsk behandling med lægemidler
I særligt svære psoriasis tilfælde med meget udbredte hudforandringer, negleforandringer eller når ovenstående behandlinger ikke er effektive, kan behandling med lægemidler, der hæmmer psoriasis komme på tale
Behandlingen kan både være med almindelige tabletter eller med indsprøjtning
De fleste medicinske behandlinger har en god effekt, men giver en del uønskede bivirkninger
Inden for de sidste år, er der sket en rivende udvikling indenfor udvikling af såkaldt biologisk behandling og små-molekyle-medicin til behandling af psoriasis. Denne type lægemidler blokerer den reaktion, der udløser psoriasis, og udslættet går i ro
Selv om disse lægemidler er meget dyre, er de så effektive, at de bruges i stigende grad, især til patienter der også har psoriasisgigt
Hvad kan jeg selv gøre?
Brug en fed fugtighedscreme dagligt, evt. flere gange dagligt hvis din hud er meget tør. Derudover kan du forbedre tilstanden ved at undgå:
Stress
Overvægt
Alkohol
Rygning
Hvordan undgår jeg at få eller forværre psoriasis?
Vær opmærksom på at pleje din hud godt med fede cremer. Undgå også at kradse/beskadige huden, da det lokalt kan forværre din psoriasis. Da psoriasis er arveligt, er det svært at undgå at få det, hvis du har en høj medfødt tendens til at udvikle det.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du har et rødt, skællende velafgrænset udslæt, der ligner psoriasis, og hvis det breder sig, bør du søge læge, især hvis der også er psoriasis i familien. Forinden bør du dog prøve at behandle det med fed fugtighedscreme to gange dagligt i et par uger.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Psoriasis er en sygdom med et kronisk præg. Selv om du kan have lange sygdomsfrie perioder, er der altid en risiko for et nyt udbrud.
Meget afhænger af, at du tager ansvar for din egen hudsygdom og følger den ordinerede behandling, og undgår de kendte udløsende årsager.
Ved alvorlige tilfælde kan psoriasis være en invaliderende sygdom, som medfører hyppige indlæggelser og risiko for bivirkninger til behandlingen.
Er psoriasis farligt?
Nej, ikke umiddelbart. Men ved svære tilfælde af psoriasis, der dækker hele kroppen, og svære tilfælde af psoriasis gigt, kan der ses en øget dødelighed.
Det er vigtigt at opdage psoriasisgigt i tide, da det ellers kan give blivende ledforandringer. Derudover har personer med psoriasis en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, det såkaldte metabolisk syndrom. Her er livsstilsændringer med motion og sund kost af stor betydning.
Hvor hyppig er psoriasis?
Cirka 2-3 % af befolkningen har psoriasis, og hudsygdommen findes i alle aldersgrupper, men opstår hyppigst i to perioder af livet. Enten mellem 12 og 25-årsalderen eller senere i 60 og 70-års alderen.
Forekomsten af psoriasis varierer globalt og er hyppigst længst væk fra ækvator og hos lyshudede individer.
Tilstanden ses lige hyppigt hos mænd og kvinder.
Psoriasis er arvelig, hos 50 % er der en i den nærmeste familie, der også har hudsygdommen.