Nældefeber er et kløende udslæt, som opstår i løbet af minutter og består af blege hudforandringer, der hæver sig over hudens niveau
De enkelte forandringer forsvinder inden for 24 timer, men nye hudforandringer kan opstå
I løbet af livet vil 15-20 % af danskere få et eller flere tilfælde af nældefeber
Sygdommen inddeles i
akut nældefeber, hvor symptomerne har varet mindre end 6 uger
kronisk nældefeber, hvor symptomerne har varet mere end 6 uger
Hos 80 % finder man ikke en udløsende årsag
Den vigtigste behandling af nældefeber er antihistaminer
Hvad er nældefeber?
Nældefeber på ryggen
Nældefeber eller urticaria er et kløende udslæt, hvor der se områder med hævelse i huden. Nældefeber opstår akut, og de enkelte elementer (områder) svinder igen inden for 24 timer, mens nye eventuelt kommer til.
Hudforandringerne hæver sig op over hudens niveau og kaldes kvadler. De største elementer kan være blege i midten og have en let rødlig ring omkring. Nældefeber kan være akut eller kronisk. Det kan opstå spontant eller udløses af udefrakommende påvirkninger som f.eks. kulde, tryk med mere.
Når nældefeberen har varet i over 6 uger, kalder man det kronisk nældefeber/urticaria.
Nældefeber kan være udløst af medicin, du har indtaget, af infektioner eller af fødevarer, men hos mere end 80 % finder man ikke årsagen til sygdommen.
Forskellige typer nældefeber
Angioødem er en særlig type af nældefeber. Her er hævelsen ofte mere diffus og sidder dybere i huden, typisk fx på øjenlåg, på læber, kønsdele, tunge eller i de øvre luftveje. Huden er mindre rød og klør ikke. Hævelsen ved angioødem kan vare i op til 3 døgn
Fysisk urticaria er nældefeber, som kan udløses af kulde, varme, vand, tryk og sol på huden
Ved "kuldeurticaria" udløses nældefeber af kulde, fx efter koldt bad eller kold blæst
Ved "trykurticaria" udløses nældefeber som følge af langvarigt og kraftigt tryk
"Solurticaria" kommer som følge af soludsættelse
En særlig form for nældefeber er "kolinerg urticaria", som udløses af fysisk aktivitet med efterfølgende sveddannelse
"Urticaria factitia" (urticariel dermografisme) er en tilstand, hvor personen udvikler nældefeberelementer som følge af, at man kradser let i huden. Elementerne svinder inden få timer. Ved urticaria factitia kan almindelig berøring af huden give kløe
"Kontakturticaria" opstår efter direkte kontakt med et allergen (typisk latexprotein eller fødevarer) eller en toksisk påvirkning (fx brændenælder). Ved kontakturticaria kommer kløen akut på berøringsstedet, og der opstår kvadler på huden på det pågældende sted efter få minutter. Se artikel om latexallergi.
Hvad er symptomerne på nældefeber?
Spontant opståede kløende hævelser i huden (nælder, som også kaldes kvadler), hvor de enkelte elementer svinder igen inden for 24 timer, mens der eventuelt opstår nye andre steder.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Udslættet er stærkt kløende og generende. Vær opmærksom på om der er udløsende årsager, det vil sige fysiske påvirkninger, medicin, infektioner, fødevarer.
Hvis der kommer hævelser af underhuden, især hvis det opstår i mundhulen eller på læberne, kan det påvirke åndedrættet, og du bør da straks søge læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Nældefeber, nærbillede
Ved nældefeber er der nælder på huden (kvadler), og lægen kan som oftest stille diagnosen ved at se på huden.
Ved akut nældefeber foretages som regel ingen undersøgelser, med mindre der er mistanke om, at nældefeberen skyldes en udløsende sygdom, som kræver videre udredning. Ved mistanke om at nældefeberen er udløst af medicin, skal dette selvfølgelig straks stoppes i samråd med lægen.
Hvis lægen mistænker, at tilstanden skyldes fysisk nældefeber, kan det dokumenteres ved test hos hudlægen. Ved kronisk nældefeber vil lægen tage stilling til, hvilke undersøgelser der eventuelt skal foretages, for at finde en mulig årsag.
Kuldeudløst nældefeber på krop. Foto venligst udlånt af Sofine Heilskov
Hvorfor får man nældefeber (urticaria)?
Vi ved fortsat meget lidt om mekanismerne bag nældefeber. En udløsende årsag kan kun påvises hos et mindre antal af personer med nældefeber. I de fleste tilfælde finder man ingen årsag.
Medikamenter, herunder især visse typer smertestillende "gigtmedicin" (såkaldte NSAID-præparater), visse typer blodtryksmedicin (såkaldte ACE-hæmmere) og antibiotika kan forårsage nældefeber, og dette må udelukkes.
Infektioner kan udløse urticaria, og hos børn er det især virusinfektioner, der er den udløsende årsag.
Fødevarer kan være årsag til nældefeber, især hos børn.
Fysiske påvirkninger (årsag til fysisk nældefeber) er ofte relativt lette at gennemskue. Personer med fysisk nældefeber vil ofte selv være klar over, hvilke påvirkninger der udløser symptomer, fx kulde, varme eller tryk.
Sygdomme i kroppens indre organer er en sjælden årsag til kronisk nældefeber.
Psykiske faktorer kan også spille ind, og stress kan forværre kløen ved nældefeber.
Udredning af nældefeber er i de fleste tilfælde kun relevant, hvis det drejer sig om kronisk nældefeber, dvs. når nældefeberen har varet i mere end 6 uger.
Hvilken behandling er der?
En vigtig behandling af nældefeber er at fjerne den udløsende årsag. Dette er desværre kun muligt hos et mindretal af personer med nældefeber (mindre end 20%).
Tænk over mulige sammenhænge med medicin, infektioner og fødevarer og din nældefeber. Ved fysisk nældefeber er det vigtigt at undgå de påvirkninger, der kan udløse symptomer.
Specielt er det vigtigt ved "kuldeurticaria", hvor fx at bade i koldt vand kan give anledning til så voldsomt et anfald, at du går i shock.
Ved akut nældefeber kan du blive behandlet med antihistaminer, der hjælper med at gøre kløen mindre. Ved kronisk urticaria behandles ligeledes med antihistamin, som er effektiv i de fleste tilfælde.
Tabletter, som indeholder binyrebarkhormon (kortison) er effektive, men bruges sjældnere og kun kortvarigt (dage til få uger) ved store udbrud af nældefeber. Det skyldes, at der er store bivirkninger ved at behandle i længere tid.
Hvis effekten af behandlingen ikke er tilstrækkelig, kan der ved kronisk urticaria behandles med omalizumab, et antistof der gives som injektioner hver 2. eller 4. uge. Det er speciallæger i hudsygdomme, der vurderer, om du skal have antistoffet. Denne behandling er effektiv ved de fleste tilfælde af nældefeber.
Hvad kan jeg selv gøre?
Hvis du kender den udløsende årsag, skal du undgå denne.
I de fleste tilfælde af nældefeber kan du ikke selv gøre noget for at undgå udbrud.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre nældefeber?
Vær opmærksom på fysiske faktorer, medicin eller fødevarer, der kan udløse anfald af nældefeber.
Ved kuldeudløst nældefeber (kuldeurticaria) er det vigtigt, at du beskytter dig mod udsættelse for kulde (aldrig vinterbade)
Før eventuelt en dagbog over, hvor tit og hvornår du får anfald, hvis du har kronisk nældefeber.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Hvis du oplever, at dine slimhinder i mundhulen hæver, eller du får besværet vejrtrækning, skal du søge læge med det samme.
Hvis nældefeberen har varet mere end 6 uger.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
I de fleste tilfælde svinder nældefeberen inden for 2 dage til 2 uger. Hvis nældefeberen varer ved, eller gentager sig i mere end 6 uger, kaldes sygdommen for kronisk nældefeber.
Kun hos et mindretal (mindre end 20 %) lykkes det at finde en årsag, som udløser nældefeberen. Selv om du og lægen finder en mulig årsag og fjerner denne, kan du opleve, at nældefeberen alligevel ikke forsvinder.
Langtidsudsigterne ved nældefeber er uforudsigelige. De fleste, som bliver ramt af akut nældefeber, får kun et eller måske kun et par tilfælde i livet. Ved kronisk nældefeber aftager symptomerne hos de fleste efter 2-3 år.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre nældefeber?
Vær opmærksom på fysiske faktorer, medicin eller fødevarer, der kan udløse anfald af nældefeber. Før eventuelt en dagbog over hvor tit og hvornår du får anfald, hvis du har kronisk nældefeber.
Er nældefeber farligt?
I de fleste tilfælde er nældefeber ikke farligt.
Hvis nældefeber medfører hævelser som påvirker vejrtrækningen, eller ledsages af andre symptomer (astma, diarré, shock) er det en farlig tilstand, og du bør straks søge læge.
Kuldeudløst nældefeber kan give anledning til shock, hvis kroppen udsættes for stærk kulde. Har du kuldeurticaria, må du aldrig vinterbade.
Hvor hyppig er nældefeber?
Nældefeber er en almindeligt forekommende hudsygdom.
I løbet af livet vil 15-20 % af befolkningen få et udbrud. Akut nældefeber er hyppigst hos børn, og kronisk nældefeber er hyppigst hos voksne.
Kvinder får nældefeber 3 gange så ofte som mænd.
Kan jeg få nældefeber mere end én gang?
Ja, udbrud af nældefeber kan forekomme mere end én gang.
