Et tryksår kaldes også liggesår eller decubitus. Det opstår som følge af langvarigt tryk mod et hudområde, som er i klemme mellem en ydre genstand og knogle, der ligger tæt under huden. Såret skyldes manglende blodtilførsel og iltmangel i vævet. Ligesom ved forfrysninger.
Det er især plejekrævende og sengeliggende personer, der er udsat for at få tryksår. Risikoen er størst den første tid efter, at man er blevet immobil, fx efter en skade, efter en apopleksi (slagtilfælde) eller i forbindelse med bevidstløshed.
Et tryksår kan opstå i løbet af blot nogle timers vedvarende tryk. Blodcirkulationen i området klemmes af og vævet dør. Når der er opstået et tryksår, er skaden uoprettelig. Det vil sige, at det døde væv ikke uden videre vil blive erstattet med nyt væv.
Fedtvæv og muskulatur i underhuden er mest sårbar, mens selve hudoverfladen er noget mere modstandsdygtig. Derfor behøver det ikke at se så slemt ud i starten, men efter nogle dage bliver det klart, at skaden kan være omfattende under huden.
Omfattende og langvarig sårbehandling bliver konsekvensen, og der kommer nemt nye tryksår i området.
Hovedopgaven for sundhedspersonale og familie/pårørende er derfor at forebygge udvikling af tryksår.
Personer, som er i risiko for at udvikle tryksår, bør observeres nøje. Det betyder, at familiemedlemmer/pårørende og sundhedspersonale dagligt (måske flere gange dagligt) bør kontrollere huden på de kritiske hudområder.
Se efter om huden er rød og hævet, og om der er tegn på dannelse af sår. Føl på huden for at tjekke, om den har normal konsistens. Ved tegn på begyndende sårdannelse må den forebyggende behandling øges.
Det vigtigste tiltag er at aflaste trykket på det udsatte hudområde. En sengeliggende person bør vendes mindst hver 2. time, indtil det bliver klart, at personen tåler at ligge stille længere, dvs. at man kontrollerer, at de udsatte hudområder ikke bliver røde.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
