Et tryksår kaldes også liggesår eller decubitus. Det opstår som følge af langvarigt tryk mod et hudområde, som er i klemme mellem en ydre genstand og knogle, der ligger tæt under huden. Såret skyldes manglende blodtilførsel og iltmangel i vævet.
Over korsbenet
Over sædeknuderne
Under ballerne
Over hofterne
På anklerne
På hælene
Det er især plejekrævende og sengeliggende personer, der er i risiko for at få tryksår. Risikoen er størst i den første tid efter, at man er blevet immobil, fx efter en skade, efter en apopleksi (slagtilfælde) eller i forbindelse med bevidstløshed.
Et tryksår kan opstå i løbet af blot nogle timers vedvarende tryk, nogen gange allerede efter kortere tid. Blodcirkulationen i området klemmes af og vævet dør. Når der er opstået et tryksår, er skaden uoprettelig. Det vil sige, at det døde væv ikke uden videre vil blive erstattet med nyt væv.
Fedtvæv og muskulatur i underhuden er mest sårbar, mens selve hudoverfladen er noget mere modstandsdygtig. Derfor behøver det ikke at se så slemt ud i starten, men efter nogle dage bliver det klart, at skaden kan være omfattende under huden.
Omfattende og langvarig sårbehandling bliver konsekvensen, og der kommer nemt nye tryksår i området.
Hovedopgaven for sundhedspersonale og familie/pårørende er derfor at forebygge udvikling af tryksår.
Personer, som er i risiko for at udvikle tryksår, bør observeres nøje. Det betyder, at familiemedlemmer/pårørende og sundhedspersonale dagligt bør kontrollere huden på de kritiske hudområder.
Se efter om huden er rød og hævet, og om der er tegn på dannelse af sår. Føl på huden for at tjekke, om den har normal konsistens. Ved tegn på begyndende sårdannelse må den forebyggende behandling øges.
Det vigtigste tiltag er at aflaste trykket på det udsatte hudområde. En sengeliggende person bør vendes mindst en gang hver 2. time, indtil det bliver klart, at personen tåler at ligge stille længere, dvs. at man kontrollerer, at de udsatte hudområder ikke bliver røde.
Forskellige former for madrasser kan reducere trykket mod følsomme hudområder, men det er stadig nødvendigt, at familie og/eller sundhedsfaglige vender patienten regelmæssigt.
De udsatte hudområder kan polstres ekstra. Personer i kørestol må skifte position så hyppigt som hvert 10.-15. minut i kørestolen, selv om de bruger en trykaflastende pude. Specialmadras kan være påkrævet. Forskellige trykaflastende madrasser benyttes. Membraner med luftcirkulation giver bl.a. en "flydende" overflade, men personen vil have behov for hjælp til at komme op og ud af sengen med en sådan membran. Der findes også andre typer af madrasser, som sørger for at trykket mod de forskellige dele af kroppen hele tiden skifter.
Pleje af huden er vigtig. Hold huden ren og tør. Undgå, at huden bliver irriteret eller går i opløsning og dermed bliver ekstra udsat for sårdannelse. Tør personen grundigt efter bad. Anvend fed fugtighedscreme efter badet ved behov.
Sengetøj og nattøj bør skiftes ofte. Lagnet bør være blødt, rent og frit for rynker og krøller.
Hvis det er muligt, bør personen undgå beroligende medicin, der døser. I stedet skal personen opmuntres til aktivitet.
Træning kan udføres af personen selv, når det kan lade sig gøre, evt. med hjælp fra familiemedlemmer og/eller fysioterapeut.
En sund kost, rig på proteiner, er nyttig.
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
Patienthåndbogen
Kristianiagade 12
2100 København Ø
Disclaimer: Patienthåndbogen