Opdages ved at huden bliver ru, skæller og bliver mere lyserød eller gulligbrun
Hyppig hos personer med lys hud på soludsatte steder
Kan udvikle sig til hudkræft
Undgå derfor overdrevet sol på huden, beskyt huden med hat, tøj og solcreme
Behandles med frysning, afskrabning, fotodynamisk terapi eller med særlige medicinske cremer
Hvad er aktinisk keratose, også kaldet `en solskade´ i huden?
Aktinisk keratose er en hudforandring, der skyldes solens skadelige påvirkning af huden. Hudforandringerne kommer på soludsatte områder som hårbund, ansigt, håndrygge og underarme.
Tilstanden kan udvikle sig til hudkræft af typen pladecellekræft. Men i langt de fleste tilfælde, og ved få skader og ung alder, kan hudens eget immunforsvar reparere celleskaderne i huden.
Hvilke symptomer og tegn giver disse solskader?
Typisk er der lyserøde eller gulligbrune, tørre, skællende hudforandringer. Forandringer er oftest på størrelse med en 1-krone, men starter mindre og kan i svære tilfælde dække en hel håndryg eller hele issen hos skaldede mænd. Jo lysere hud, des større risiko for disse solskader. Hvis man har en lidt mørkere hudtype med sort hår, er de aktiniske keratoser ofte grå-brunlige.
Forandringerne er i starten lettere at føle end at se. De findes på områder, der er udsat for sollys: Hårbund, ansigt, håndrygge, fodrygge og underarme. I tidlige stadier er huden ru og sandpapirsagtig, men den kan siden blive meget fortykket med tyk skældannelse.
De fleste, der lider af aktinisk keratose, har ikke symptomer. Nogle oplever dog en kløende eller brændende fornemmelse.
Hvilke symptomer skal du være særlig opmærksom på?
Kræftrisiko. Aktinisk keratose kan udvikle sig til pladecellekræft. Risikoen varierer mellem 0,025 % og 16 % per år for hver aktinisk keratose. Du skal derfor få din hud undersøgt af en læge, hvis du har lys hud og opdager fortykkede, skællende forandringer på soludsatte områder af huden, der er kommet over mange måneder.
Særligt risiko for hudkræft har patienter med varigt nedsat immunforsvar, især organtransplanterede. Den gruppe patienter skal altid undersøges af en læge ved forandringer, der kan være solskader.
Hvordan stilles diagnosen?
Lægen får oftest mistanken på grund af den typiske placering på ældet og soludsat hud. Den endelige diagnose stilles ved en vævsprøve fra huden.
Grågulige fortykkede solskader (aktiniske keratoser) i panden. Foto venligst udlånt af Danderm
Håndryg med masser af små, lyserøde let skællende solskadede områder (aktiniske keratoser) og fregner. Foto venligst udlånt af Danderm
Solskade på underlæben, større risiko for hudkræft her. Foto venligst udlånt af Danderm
Hvorfor får man aktinisk keratose?
Aktinisk keratose skyldes solen skadelige påvirkning af huden gennem mange år, og kommer hyppigt hos personer med lys hud. Det vil sige, hos personer, som har let ved at blive solskoldet
Ved massiv udsættelse for sol kan sådanne forandringer også opstå hos personer med lidt mørkere hud, fx hvis man arbejder udendørs eller ved langvarig soludsættelse i fritiden
Solariebrug indeholder de samme skadelige UV-stråler som solen og giver samme risiko for aktiniske keratoser
Er aktinisk keratose arveligt?
Ikke direkte arveligt, da risikoen afhænger af, hvor meget sol du får igennem livet. Men eftersom man arver sin hudfarve fra sine forældre, så er der en arvelig tilbøjelighed: jo lysere du er, jo større er risikoen.
Hvordan behandles aktinisk keratose?
Du bør undgå stærkt sollys, især midt på dagen om sommeren. Du bør også bruge en hovedbeklædning, fx en bredskygget hat, som giver skygge til ansigt og ører. Brug en solcreme med en høj faktor, når du er ude i solen - og husk at beskytte håndryggene.
Der er flere former for behandling:
Behandling med medicinske cremer - er bedst til små forandringer
Frysebehandling og/eller afskrabning af solskaderne
Såkaldt fotodynamisk behandling, også kaldet PDT - oftest til udbredte forandringer
Behandling med medicinske cremer
Behandling med medicinske cremer/opløsninger, kan alle medføre rødme og irritation i huden, men det er en del af aktiveringen af immunforsvaret i huden. Din hudlæge vil fortælle dig om hvordan du skal anvende behandlingen - ofte anvendes een af disse behandlinger:
Creme med imiquimod smøres på 3 gange om ugen i 4 uger. Behandlingen kan gentages efter 4 uger og har effekt hos ca. 70 %
Spritopløsning med fluoruracil og salicylsyre påsmøres 1 gang dagligt i 2-12 uger afhængigt af sværhedsgraden
Creme med flurouracil påsmøres 1 gang dagligt i 4-8 uger afhængigt af sværhedsgraden
Anden behandling
Frysning/skrabning (skrabning kaldes også curretage)
Den mest almindelige behandling af aktinisk keratose er frysning og skrabning. Disse metoder bruges ofte i kombination. Ved frysning sprayer lægen flydende kvælstof (nitrogen) på hudforandringerne. Hvis behandlingen bliver udført korrekt, er chancen for helbredelse mellem 75 % og 99 %.
Fotodynamisk behandling
Ved fotodynamisk-behandling, også kaldet PDT, smøres området med en medicinsk creme, der gør huden lysfølsom. Området bliver dækket til, og efter 3 timer bliver det belyst med rødt lys. Det lysfølsomme stof i cremen bliver kun optaget af de skadede hudceller. Ved belysningen går de solskadede celler til grunde.
Man anvender også dagslys PDT, hvor der i stedet for røde lamper anvendes sollys på det område, der skal behandles. Dette foregår også hos en hudlæge, og den øvrige del af kroppen er indsmurt i solcreme.
Fotodynamisk behandling tåles godt, giver et godt kosmetisk resultat og helbreder mellem 69 % og 93 %. Der kan komme bivirkninger som rødme og smerter, der hvor du er blevet behandlet.
Hvordan undgår jeg at få eller forværre aktinisk keratose?
Det kan siges helt enkelt: Solbeskyttelse, solbeskyttelse, solbeskyttelse. Altså undgå stærk sol og solskoldning, dæk huden til og brug solcreme med faktor 30 eller derover.
Hvornår skal jeg søge hjælp?
Du skal undersøges af en læge, hvis du har tykke, skællende hudforandringer, der eventuelt danner sår, for det kan være hudkræft eller begyndende hudkræft. Du skal især være opmærksom på disse forandringer i huden, hvis du har nedsat immunforsvar.
Hvordan udvikler sygdommen sig?
Behandling er god, men nye forandringer vil kunne opstå i den solskadede hud. Det er vigtigt at undgå unødigt sollys og at anvende solbeskyttelse som solcreme med en høj faktor (30 eller derover).
Hvis hudforandringen ikke bliver behandlet, vil nogle få tilfælde kunne udvikle sig til hudkræft efter mange år, som nævnt ovenfor.
Det har vist sig, at kroppens immunforsvar selv kan reparere solskade, hvis du minimerer eller stopper med at udsætte området for sol.
Er aktinisk keratose farligt?
Både og, for disse solskader er tegn på begyndende hudkræft, men i de fleste tilfælde bliver de ikke til hudkræft, fordi kroppens eget immunforsvar kan reparere skaden.
Hvor udbredt er aktinisk keratose?
Lyshudede personer, der har været udsat for intenst sollys over mange år, har den største risiko
Mere end 80 % af alle tilfælde kommer på de hudområder som får mest sollys
Aktiniske keratoser kommer hyppigst hos ældre mænd
Blandt personer med meget lys hud stiger forekomsten med alderen fra 10 % hos 20-29 årige til 75 % hos 80-89 årige
I Australien har man set en nedgang i antallet af aktiniske keratoser gennem de sidste 10 år, da befolkningen har mere fokus på at undgå solskoldninger og massiv soludsættelse
Kan jeg få aktinisk keratose mere end én gang?
Ja, det er meget almindeligt at få mange forandringer gennem hele livet fra ca. 60-års alderen. Før hvis man har meget lys og har fået meget sol eller solarielys.
Hvis du er meget flittig til at beskytte din hud mod solen, efter at du har fået din første solskade, så kommer der markant færre solskader fremover. Det er et vigtigt budskab for at forebygge hudkræft.