Solskoldning

Mette Mogensen

speciallæge

Fakta

  • Solskoldning er rødme og svie i huden der skyldes, at huden bliver skadet af solens stråler
  • Den akutte solskoldning kommer 4-6 timer efter, at du har fået for meget sol
  • Soleksem er et kløende udslæt, der typisk kommer efter dit første møde med solen om foråret

Gode råd mod solskoldning

  • Afkøl med vand eller kolde klude - det kan lindre dine smerter
  • Anvend fugtighedscreme på den solskoldede hud
  • Hvis du får soleksem, kan du bruge creme med binyrebarkhormon
  • Det bedste, du kan gøre, er at undgå mere sol på den solskoldede hud

Solskoldning er en 1. grads forbrænding. Det er en reaktion i huden, der ligner betændelse, og som er udløst af solens eller solariets ultraviolette lys. Det er en voldsom belastning af huden, der på længere sigt kan være kræftfremkaldende. Små børn skal derfor altid beskyttes imod at blive solskoldede.

Fortsætter du med at udsætte dig selv for sollys, efter at være blevet solskoldet, risikerer du at få en meget kraftig solskoldning, og risikoen for senere at få hudkræft bliver markant større.

Hvad er solskoldning?

Solskoldning er en fælles betegnelse for hudens reaktion på ultraviolette (UV)-stråler, enten fra solen eller fra et solarium. Solskoldning, eller solforbrænding, er den hyppigste akutte beskadigelse af lysudsat bleg hud. Med begrebet "solbrændt" menes ofte bare at være blevet brun.

Solskoldning er en 1. grads forbrænding. Det er en betændelsesagtig reaktion i huden, der medfører rødme, hævelse, kløe og svie, og som gradvist forsvinder i løbet af nogle dage. Hvis du efter solskoldningen soler dig mere, vil forbrændingen bliver endnu værre og give en kraftig solskoldning. Det kan så blive til en 2. grads forbrænding med blærer i huden.

Den ultraviolette stråling af typen UVA-stråler kan gøre dig brun. Det er fordi, UVA-stråling får dine hudceller til at danne det pigment, der kaldes melanin. Den slags pigment beskytter din hud mod solen fremover, ved at gøre din hud brunere. Nogle mennesker, fx lyshårede og rødhårede personer, danner intet eller kun meget lidt pigment i huden, og bliver derfor nemt solskoldede. Om du bliver brun eller rød af solstrålerne, afhænger derfor af hudfarven, som du er født med.

En anden type stråler fra solen, UVB, medfører let fortykkelse af huden. Det er altså en anden måde, som huden kan beskytte sig imod den skadelige stråling fra solen. 

For lyshudede personer er det svært at blive brun uden også at blive forbrændt. For personer med mørkere hudtyper, der bedre tåler solen, er solskoldning sjældent et problem. Du kan desværre ikke ændre din hudtype Hudkræft er meget hyppigere hos personer med lys hud. Det skyldes, at deres hud bliver mere beskadiget af solen 

Akut solskoldning 

Dette er den hyppigste form for solskoldning, og de fleste personer med lys, bleg hud har oplevet det en eller flere gange. Hudreaktionen kommer ofte 4-6 timer efter du har været i solen. Huden bliver rød, sviende og gør ondt.

Ved alvorligere forbrændinger kan der komme blærer i huden, som er meget smertefulde. Efter nogle dage forsvinder rødmen, og huden begynder at skalle.

 

Akut solskoldning

Soleksem

Nogle mennesker får soleksem, efter de har været kortvarigt i solen.  

Soleksem ses oftere hos kvinder end hos mænd. Alle personer, uanset hudfarve kan udvikle soleksem. Eksemet dukker op efter det første møde med solen om foråret eller om sommeren, og ses kun på den del af huden, som har været udsat for solens stråler.

Soleksemet er rødt og kløende, ofte ses røde prikker og små blærer på huden. Har man mørk hud, er soleksemet ofte mere brun-gråligt

Soleksemet kan udløses af visse typer medicin

Kemiske reaktioner i huden mellem UV-stråler fra solen og forskellige stoffer, du har i kroppen, kan føre til soleksem. Dette er typisk hos personer, der er i behandling med bestemte typer af medicin.

Man skelner mellem reaktioner, hvor sollyset fører til direkte skade (fototoksisk), eller hvor sollyset udløser allergiske reaktioner (fotoallergisk). Se lægemidler og sol

En fototoksisk reaktion ligner en solskoldning. Huden bliver rød og øm på de steder, der bliver udsat for sol. Denne reaktion kommer umiddelbart efter soludsættelsen.

Ved fotoallergisk reaktion bliver kroppen overfølsom over for stoffer, der er omdannet af UV-stråler fra solen. Hud, der bliver udsat for sol, bliver rød. Ofte udvikler man et kløende eksem.

Fototoksisk reaktion med rødme af huden efter soludsættelse.

Hvad er symptomerne på solskoldning?

De klassiske symptomer er rødme, varme, hævelse, svie og smerter i huden efter ophold i solen. Hos nogle kan der ved en svær solskoldning ses små vandblærer i huden.

Hvordan stilles diagnosen?

Typisk for alle typer af reaktioner på sollys er, at de kommer efter, at du har været i solen. Placeringen af udslættet, tidspunktet på året, personens hudfarve gør alt sammen, at diagnosen oftest er enkel at stille.

Da udslættet kan være udløst eller forværret af medicin, er det vigtigt, at du er opmærksom på din medicin, også naturmedicin.

Særlige undersøgelser er sjældent nødvendige, men der kan laves test, hvor man bedømmer, om det er øget lysfølsomhed, eller om det drejer sig om en allergisk reaktion. Denne type test udføres af hudlæger.

Hvorfor får du solskoldning?

Det gør du, fordi du har været længere tid i solen, end din hud kan tåle.

Overdreven udsættelse for sollys fremskynder hudens aldring. Hudens aldringstegn er rynker, nedsat elasticitet, karsprængninger og ujævn pigmentering af huden (leverpletter).

Faren for hudkræft bliver generelt større, jo lysere hudtype du har - og jo mere sol du får. 

Hvilken behandling er der?

Alle solskoldninger behandles stort set ens:

  • Brug afkølende cremer eller våde klude
  • Hvis der er meget kløe eller svie, kan kløestillende midler bruges, enten som creme eller som tabletter
  • Ved smerter kan smertestillende håndkøbsmedicin hjælpe
  • Hvis du danner blærer i huden, skal du prikke hul på dem med en ren nål
  • Creme med binyrebarkhormon (kortisoncreme) kan smøres på de forbrændte områder eller på soleksemet. I de allerfleste tilfælde anvender man den mildeste form (hydrokortison), som du kan købe uden recept

Hvad kan jeg selv gøre?

Det er egentligt meget simpelt:

  • Beskyt din hud imod solens stråler
  • Især imellem klokken 12-15 i Danmark, hvor 50 % af dagens stråling forekommer
  • Jo lysere hud du har - des vigtigere er det, at beskytte din hud imod solen
  • Men har du mørk hud, og er sart i solen fx pga. en hudsygdom, er det vigtigt at finde en solcreme, der ikke farver huden hvid
  • Hvis du har børn, er det vigtigt at beskytte dem imod solskoldning
  • Brug solcreme, søg skygge, dæk kroppen til imod stærk sol
  • Brug en hat i solen
  • Det er en myte, at du hærder huden imod at blive skadet i solen ved at blive solbrændt, især hvis du som udgangspunkt har en lys hud

Hvordan undgår jeg at få eller forværre solskoldning?

Brug solcreme med mindst faktor 30, uanset om du er i Danmark eller sydpå. Det er vigtigt at bruge rigeligt med solcreme og smøre dig ind flere gange i løbet af dagen.

Den bedste måde at undgå UV-stråling på er ikke at opholde sig i solen i timerne før og efter det tidspunkt, hvor solen står højest. Tjek UV-indekset i vejrudsigten.

Tildækning af huden giver delvis beskyttelse. Vær dog opmærksom på, at ultraviolette stråler trænger igennem en del almindeligt tøj. Anskaf evt. UV-tøj hvis du har lys hud og opholder dig meget udenfor.

Særligt UV-beskyttende badetøj fås i handelen, og er en smart måde at beskytte sig på ved langvarige ophold i sol og vand, men beskytter ikke ansigt, nakke hænder og fødder. Der må du anvende solcreme.

Ved soleksem har halvdelen af patienterne effekt af hærdning af huden ved hjælp af lysbehandling, det foregår hos en hudlæge eller på et hospital.

Hvornår skal jeg søge hjælp? 

Du skal altid søge hjælp hvis du selv, eller en anden, er svært solskoldet med mange blærer på kroppen, og hvis der opstår sløvhed, forvirring eller på anden måde påvirkning af personens almentilstand. Væsketab eller hedeslag kan nemlig ses sammen med solskoldning.

Hvornår behandler man solskoldning?

En solskoldning kræver meget sjælden lægebehandling. Det du selv kan gøre er:

  • Køle huden
  • Anvende fugtighedscreme
  • Eventuelt tage smertestillende håndkøbsmedicin
  • Prik hul på eventuelle blærer med en ren nål
  • Eventuelt anvende en mild creme med binyrebarkhormon

Hvis du stadig har smerter eller anden forværring, bør du søge yderligere behandling

Hvordan udvikler det sig?

  • Enkelte personer med udtalte solreaktioner kan opleve, at udslættet spreder sig til dele af huden, som ikke har været udsat for sollys
  • Hvis du har udviklet en fotoallergisk reaktion mod et stof, vil den være kronisk
  • Akut solskoldning forsvinder i løbet af nogle dage, men kan være meget smertefuldt - specielt det første døgn

Vil du vide mere?

Illustrationer

Kilder

Fagmedarbejdere

Mette Mogensen

overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Indhold leveret af

Patienthåndbogen

Patienthåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerPatienthåndbogen